Opråb: Det er tid til at tage hånd om vores sårbare unge

Af Niels Christian Barkholt og Trine Hammershøy
Hhv. næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og direktør Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

I flere medier har man kunnet læse, at der er tre gange så mange børn og unge som for ti år siden, der får diagnosen angst og depression, og at flere og flere børn og unge får behandling for angst og depressioner.

At de unge bliver ramt i sådan en grad, at den psykiske sygdom fylder alt, forpurrer deres barndom, gør det svært at følge med i skolen og tage en uddannelse.

Mens en del kan tilskrives, at vi høj grad er blevet bedre til at fokusere på de børn og unge, der skal diagnosticeres med angst og depression for at få den rigtige behandling, så er der også meget, der kan tilskrives det pres og de mange livsarenaer, som nutidens unge skal agere i.

Der er brug for en mere gennemtænkt og systematisk inddragelse af civilsamfundets kompetencer i forebyggelsen og opsporingen, fordi vi i fællesskab kan løfte meget mere.

Niels Christian Barkholt og Trine Hammershøy

Og der er systemet ikke blevet bedre til at tage hånd om de børn og unge, der svæver på afgrunden, som mistrives, som er på nippet til at bryde sammen og som lider under præstationssamfundets vedvarende pres.

Børn og unge, der stræber efter det perfekte og aldrig stiller sig tilfredse, og som martrer sig selv med tanken om, at de ikke er gode venner, kærester og ikke er rigtige nok.

De er ofte for raske til at få hjælp og passer ikke ind i den diagnosticerende virkelighed, men de er for sårbare til at få en hverdag til at fungere, til at håndtere ungdomslivet med alt, hvad det byder på.

Større kvalitet i de tidlige forebyggende indsatser
For at den allerede belastede psykiatri, der kæmper med lægemangel, også i fremtiden kan give behandling til de børn og unge, der har brug for det, så er der behov for, at vi ser på, hvordan vi prioriterer og skaber de bedste rammer for, at unge trives og får taget hånd om deres psykiske problemer.

Derfor har vi i Dansk Socialrådgiverforening, Vidensråd for Forebyggelse og Det Sociale Netværk/headspace Danmark sat os for bordenden og har afholdt et par workshops med en række indbudte organisationer og videnspersoner for at afklare anbefalinger til, hvordan vi bedre kan tage hånd om børns og unges mentale mistrivsel.

Vi ved, at psykiske symptomer og mistrivsel tidligt i livet kan trækkes ind i voksenlivet, at der er brug for at forebygge og sætte tidligt ind, fordi børn og unges mentale trivsel har stor betydning for, hvordan de fungerer i skolen, fungerer i sociale sammenhænge og på arbejdsmarkedet senere hen.

Det er ikke blot et spørgsmål, der berører den enkelte unge. Det er et spørgsmål, som har vidtrækkende konsekvenser for sammenhængskraften i vores samfund og for samfundsøkonomien på sigt.

Derfor er indstillingerne, at det er vigtigt med større kvalitet i de tidlige forebyggende indsatser, så vi om en årrække ikke står med en potentiel bombe under vores velfærdssystem.

Mange havner i et limbo mellem psykiatrien og intet
Det er vigtigt, at vi får mere viden om årsagerne til psykiske helbredsproblemer hos børn og unge og om hvordan vi kan fremme viden og indsigt i, hvilke indsatser der virker og bør prioriteres lokalt.

Der er brug for bedre kompetencer hos de medarbejdergrupper, som møder børn og unge til dagligt på skolen eller i børnehaven.

Der er brug for at styrke fagsøjlerne i kommunerne og at få dem til at fungere bedre på tværs. Der er brug for at sikre kontinuitet i hjælpen til børn, unge og deres forældre.

Der er brug for et langt stærkere fokus på mental trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Den årlige trivselsmåling rækker ikke. Der er brug for en mere gennemtænkt og systematisk inddragelse af civilsamfundets kompetencer i forebyggelsen og opsporingen, fordi vi i fællesskab kan løfte meget mere.

Alt for mange børn og unge havner i et limbo mellem psykiatrien og intet.

De bliver for ofte udskrevet for tidligt, og hjælpen bliver ikke fulgt til dørs af de forskellige aktører omkring de unge.

De er ofte for raske til at få hjælp og passer ikke ind i den diagnosticerende virkelighed, men de er for sårbare til at få en hverdag til at fungere, til at håndtere ungdomslivet med alt, hvad det byder på.

Derfor er der brug for en bedre fordeling af ressourcerne, så forebyggelse og behandling supplerer hinanden bedre.

Tværfagligt samarbejde mellem kommuner og civilsamfundet
Vi skal opprioritere de gode forebyggende og tidlige indsatser frem for først at tilbyde hjælp, når problemerne har vokset sig store, og når de unge står angste og deprimerede på tærsklen til psykiatrien.

Denne tidlige opsporing og forebyggelse bør ske i et tæt tværfagligt samarbejde mellem kommuner og regioner på den ene side og civilsamfundet på den anden.

Det kræver en forpligtende dialog og analyse af, hvordan vi kan opnå disse resultater.

Udfordringerne er komplekse og skal håndteres af flere professioner og sektorer, der i langt større grad skal bindes anderledes sammen.  

Med en målrettet indsats kan vi vende bøtten og tage hånd om unge, inden deres problemer udvikler sig til psykiske sygdomme.

Det vil være en god investering – menneskeligt såvel som økonomisk. Dansk Socialrådgiverforening, Det Sociale Netværk og Vidensråd for Forebyggelse lægger gerne hus til en sådan analyse.