Organisationer: Der tales ikke om det, men kvinder med handicap udsættes langt oftere for vold og overgreb

Adskillige studier har vist, at vold og overgreb mod kvinder med et handicap, psykisk eller fysisk, er mere udbredt end mod mænd med samme handicap og mod kvinder uden handicap.

Den kønnede slagside ser ens ud, uanset om der er tale om fysisk vold, psykisk vold, økonomisk vold eller seksualiseret vold.

Det er bare ikke noget, vi taler om.

Danmark har et ansvar

Med vores tavshed svigter vi mennesker med handicap generelt og kvinder med handicap i særdeleshed.

Danmark har nemlig en forpligtelse både efter Handicapkonventionen og Istanbulkonventionen til at have et særligt fokus på piger og kvinder med handicap, herunder at de beskyttes mod vold og overgreb.

Vold mod mennesker med fysiske eller mentale funktionsnedsættelser er næsten usynligt i statistikkerne. Det samme er de kønnede sider af volden. Måske skyldes det berøringsangst.

Det nærmeste, man er kommet på reelt at adressere problemerne i Danmark, er Vives undersøgelse fra 2020. Den viser, at 40 procent af mennesker med betydelige psykiske/kognitive handicap og 28 procent med betydelige fysiske handicap er blevet udsat for mindst én form for vold inden for det seneste år.

Det er bekymrende høje tal.

Der er behov for at udfylde den blinde plet på Danmarkskortet, som vold mod mennesker med handicap er.

Opret telefonlinje

Meget kan gøres. Vi kunne starte med at gøre telefonrådgivninger tilgængelige også for mennesker med handicap.

Det vil kræve, at det bliver muligt at komme i kontakt med rådgivninger på andre måder end ved at ringe op.

Når volden og chikanen har taget overhånd, har den voldsudsatte ofte brug for et trygt sted at søge sikkerhed og støtte.

Zen Donen, Helene Forsberg m.fl.

Når volden og chikanen har taget overhånd, har den voldsudsatte ofte brug for et trygt sted at søge sikkerhed og støtte.

Men meget få krisecentre er tilgængelige for mennesker med handicap.

Det er ikke tilstrækkeligt at sikre, at en kvinde i kørestol kan komme ind på et krisecenter på sin flugt fra volden. En kvinde med handicap skal kunne tage sin eventuelle personlige hjælp og assistance med.

Det udfordrer både de fysiske rammer, de sikkerhedsforanstaltninger og de økonomiske vilkår, som krisecentre fungerer under i dag. Ligesom det udfordrer de rammer, der i dag er for den personlige hjælp, der visiteres via kommunerne.

Men vi er sikre på, at der kan findes løsninger.

Mulighederne begynder med dialog

Der er derfor behov for at starte en dialog med både KL, de eksisterende – og om lidt også de nye krisecentre for mænd og LGBT+-personer - om, hvordan mennesker med handicap fremover også kan få glæde af den faglighed og sikkerhed, som krisecentrene i dag tilbyder voldsudsatte.

Når vi finder de gode modeller, er der behov for politisk vilje til at finansiere de nødvendige løsninger.

For ansvaret med at løse problemerne med den markant øgede risiko for kvinder med handicap for at blive udsat for vold er ikke kun krisecentrenes.

Vi må som samfund se problemerne i øjnene, følge udviklingen tæt og iværksætte tiltag, der forebygger volden, styrker kvindernes muligheder for at sige fra over for volden, stiller voldsudøveren til ansvar og sikrer behandling af voldens skader.

Vi skal have indsamlet viden om vold mod mennesker med handicap.

Beredskabsplaner om overgreb og vold mod mennesker med handicap skal være obligatoriske på institutioner.

Zen Donen, Helene Forsberg m.fl.

Derfor skal der måles på handicap i de officielle danske offerundersøgelser. Derudover skal der være et fokus på køn i undersøgelser om mennesker med handicap, så vi kan få mere viden om den kønnede slagside.

Samtidig skal vi have indsamlet viden om, hvilken hjælp en voldsudsat med handicap har ret til og behov for. Også inden volden eskalerer.

Den viden skal være tilgængelig i handicaporganisationerne, i sundheds- og socialsystemet, på bosteder, i de særlige uddannelser til unge med udfordringer (FGU og STU) og på andre undervisningsinstitutioner.

Men viden er ikke nok for at forhindre volden.

Beredskabsplaner om overgreb og vold mod mennesker med handicap skal være obligatoriske på institutioner, hvor mennesker med handicap bor, arbejder eller undervises.

Sammen kan vi forhåbentlig være med til at løfte diskussionen, skaffe mere viden og arbejde for at sikre midler til at understøtte, at blandt andet krisecentrenes tilbud om beskyttelse og voldsfaglig hjælp også bliver tilgængelig for nogle af de mest sårbare i vores samfund.