Penge til fattiges tandpleje bliver ikke brugt

Tilbage i 2012 blev regeringen og Enhedslisten enige i finansloven for 2013 om at give ekstra 180 mio. kr., så de fattigste i Danmark kunne komme billigere til tandlægen.

Men kun en relativ beskeden andel på 37,7 ud af de 180 mio. kr. ser foreløbigt ud at være brugt i 2013, viser et svar til Folketinget fra social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

Og det er bestemt ikke godt nok, lyder det fra både Enhedslisten, De Radikale og Tandlægeforeningen.

"Det er rigtigt ærgerligt. Kontanthjælpsmodtagere, der er berettiget til støtten, bliver afvist af kommuner eller dropper at søge, fordi det er for bureaukratisk," siger Stine Brix, Enhedslistens sundhedsordfører.

Nåleøjet for at modtage støtte er blevet mindre, end det var tiltænkt.

Stine Brix (EL)
Sundhedsordfører

Både en tandlægekonsulent og kommunen skal godkende f.eks. kontanthjælpsmodtageren til støtte gennem ordningen.

"Nåleøjet for at modtage støtte er blevet mindre, end det var tiltænkt," lyder det fra Stine Brix.

Ifølge formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, er behovet for tandlægehjælp blandt de fattigste danskere stort.

"Vi har mange patienter uden for arbejdsmarkedet, og deres fremtoning, også i forhold til tandsundhed, er ikke uvæsentlig for chancerne for at få et nyt job. Hos hjemløse kan det betyde tandpine og -bylder," siger han.

Pengene, der ikke blev brugt på ordningen i 2013, kan ikke bruges i 2014 og bortfalder.

De 37,7 mio. kr. er et foreløbigt tal, fordi ministeriet fortsat mangler tal fra regionerne og restindkrævninger fra kommunerne. Men det er ikke noget, der vil ændre tallet markant.

Mere oplysning
Også De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, er utilfreds med, at så få penge er blevet brugt på ordningen. Hun er enig med Stine Brix i, at stort bureaukrati kan have været en hæmsko.

"Vi kan ikke bare hænge pengene på træerne. Der er nødt til at være procedurer for, hvordan man søger, og hvordan man får pengene. Vi må øve os på at blive endnu mere smidige, så pengene kommer ud til dem, der har brug for dem," siger hun.

Camilla Hersom fremhæver det som et eksempel på, at det ikke kun er økonomien, der spænder ben for at styrke ligheden i sundhed. 

"Spørgsmålet er, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der reelt kender den her ordning. Jeg tror, der skal en større opsøgende indsats til, hvis flere skal bruge ordningen," siger hun og bakkes op af både Tandlægeforeningen og Enhedslisten.

Desuden er Tandlægeforeningen bekymret over, at folk over 25 år ifølge den nye ordning selv skal betale de første 800 kr. og 35 procent af resten udgifterne til en tandbehandling.

"Disse patienter har ofte ikke været til tandlægen i årevis. Derfor kan regningerne ofte ligge i størrelsesordenen af 10.000 kr., som er loftet i ordningen. Det vil sige, at der bliver en egenbetaling på måske 4000 kr. Og så mange penge har de ikke," siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Helt ny ordning
Ministeren påpeger i sit svar til Folketinget, at det er en ny ordning, som fra kvartal til kvartal i 2013 er blevet brugt af flere og flere.

"Da der er tale om en ny ordning, hvor kendskabet til ordningen skal udbredes til målgruppen, vil der være en vis forsinkelseseffekt," skriver hun til Folketinget.

Christian Harsløff er kontorchef i KL's Social og Sundhedscenter. Han er enig med ministeren i, at udfordringerne skyldes, at det er en ny ordning, og at ordningen vil blive brugt mere og mere med tiden.

Samtidig er han på linje med Freddie Sloth-Lisbjerg i, at en del af egenbetalingen for folk over 25 år kan være for stor for mange på kontanthjælp. 

"Hertil kommer, at kommunen er forpligtet til at undersøge, om kontanthjælpsmodtageren er kommet i arbejde, når behandlingen iværksættes. Derfor skal det i hver enkelte tilfælde kontrolleres af kommunen, at borgeren reelt er berettiget til tilskuddet," skriver Christian Harsløff i en skriftlig kommentar til Altinget.dk og fortsætter:

"Det har fra starten af været en udfordring at få alle kontanthjælpsmodtagere med i ordningen. De allersvageste går ikke til tandlægen, og det vil kræve et stort opsøgende arbejde at få dem til tandlægen, og ikke mindst fastholde dem i behandling, da de f.eks. kan have problemer med misbrug, psykisk lidelse mv."

Enhedslisten har efterspurgt et møde med socialminister Annette Vilhelmsen (SF) om problemstillingen.