Politikere parate til psykiatripakke

Vi skal se på hele området, som for eksempel hvor lang tid patienterne er indlagt, om de er færdigbehandlet, når de bliver udskrevet, og behovet for langtidsafdelinger. Jeg vil arbejde på, at vi får en psykiatri-pakke.

Liselott Blixt
Psykiatriordfører

Der var mange konkrete forslag til politikerne, da fagfolk inden for psykiatrien mødtes til en konference på Christiansborg under titlen "Hvad vil fagfolkene med psykiatrien i fremtiden?".

Konferencen var arrangeret af de tre folketingspolitikere Liselott Blixt (DF), Karen Klint (S) og Anne Marie Geisler Andersen (R), der havde indbudt landets førende psykiatere til at give deres bud på, hvilke løsningsmodeller der er for fremtidens psykiatri.

Fælles for alle oplægsholderne var, at de gjorde opmærksom på problemet med manglende sengepladser. Mens der i 1984 var 16.000 sengepladser i psykiatrien, var tallet i 1998 faldet til næsten en fjerdedel, i alt 4.250 pladser.

I stedet blev patienterne henvist til distriktspsykiatrien og lokalpsykiatri.

"Vi er kommet langt forbi smertegrænsen for nedlæggelse af sengepladser, og samtidig kører 'maskinen' hurtigere og hurtigere. 14 dages liggetid til at komme ovenpå efter en voldsom psykose, det er, hvad patienterne får i dag. Det betyder blandt andet, at vi ikke kan nå at få en hensigtsmæssig medicinering på plads," sagde professor, dr.med. Poul Videbech, der til daglig arbejder på Århus Universitetshospital, Risskov.

Foruden flere sengepladser efterlyste Poul Videbech også flere langtidsafdelinger, hvor lægerne får tid til at behandle et eventuelt misbrug, sideløbende med at den psykiske sygdom bliver behandlet. En dobbeltdiagnose inden for psykiatri er typisk skizofreni kombineret med et misbrugsproblem.

Ballon-effekt
Statistikker viser, at antallet af retspsykiatriske sengepladser er vokset eksplosivt de seneste år, og ofte er det almene psykiatriske sengepladser, der bliver konverteret til retspsykiatriske sengepladser.

"Retspsykiatrien afspejler, hvordan den almene psykiatri har det, og i disse år ser vi en såkaldt ballon-effekt, der går ud på, at når man fjerner pladser det ene sted, popper de bare op et andet sted. Min pointe er derfor, at vi skal sørge for at få stoppet rekrutteringen af retspsykiatriske patienter," sagde overlæge Dorte Sestoft, Retspsykiatrisk Center Glostrup.

Hun peger blandt andet på gode botilbud, der kan rumme de dårligste patienter, meningsfyldt beskæftigelse til de indlagte og en systematisk udslusning som nogle af redskaberne.

Retspsykiatriske patienter er psykisk syge, der har fået en behandlingsdom. Foruden nedlæggelsen af almene psykiatriske sengepladser skyldes stigningen af retspsykiatriske patienter blandt andet, at ansatte i stigende grad anmelder vold, flere patienter af udenlandsk herkomst, og psykoser udløst af misbrug.

Overlæge Henrik Day Poulsen, Psykiatrisk Center København, mener, at mange, der bliver henvist til psykiatrien med en behandlingsdom, i stedet burde sidde i fængsel, og efterlyste en kvalitetskontrol af mentalundersøgelserne.

"Vil I som politikere arbejde for en mulighed for at ændre en behandlingsdom til en fængselsdom?" lød hans direkte spørgsmål til de tre arrangører.

Penge at hente
De seneste undersøgelser viser, at mere end halvdelen af alle førtidspensioner tildeles på grundlag af en psykisk lidelse. Deraf skyldes 18 procent posttraumatisk stress som følge af overfald eller soldatertjeneste i udlandet, mens resten skyldes angst og depression.

"Det er alt sammen behandlelige problemer, men mange henvises til pension uden et reelt forsøg på behandling. Halvdelen går ikke til læge, eller henvender sig med et andet sympton og bliver fejldiagnosticeret. Det er samfundsmæssigt meget dyrt," siger Poul Videbech.

En opgørelse viser, at hver gang der bliver brugt 30 kroner på somatiske sygdomme, bliver der brugt 10 kroner på psykiatrien. Politikerne erkender, at der er et økonomiske efterslæb på psykiatriområdet på halvanden milliard kroner, men har endnu ikke lagt en fast plan for, hvordan problemet skal løses. De tre arrangører af konferencen er dog enige om, at der skal fokus på hele forløbet for en psykiatrisk patient.

"Det er vigtigt, at vi ikke kun ser på antallet af sengepladser, men på hele området, som for eksempel hvor lang tid patienterne er indlagt, om de er færdigbehandlet, når de bliver udskrevet, og behovet for langtidsafdelinger. Jeg vil arbejde på, at vi får en psykiatri-pakke," siger Liselott Blixt.

Hun peger på, at det ikke kun er et spørgsmål om at tilføre psykiatrien penge, men at der også kan hentes penge, hvis nogle af førtidspentionisterne med en psykisk lidelse kan helbredes og komme tilbage til et normalt arbejdsliv.

"Det handler om, at vi skal bruge pengene klogere. Med hensyn til spørgsmålet om muligheden for at få en behandlingsdom ændret til en fængselsdom mener jeg, at det kræver en analyse og en faglig debat i Sundhedsstyrelsen og blandt dommerne," pointerer Karen Klint.

En stor del af pengene til psykiatrien bliver givet som midlertidige bevillinger via satspuljen, men Liselott Blixt mener, at bevillingen hører hjemme på finansloven, hvad hun også tidligere uden held har forsøgt at finde flertal for.

De tre politikere skal nu tilbage til deres respektive partier for at sondere, hvilke af de konkrete forslag fra konferencen der kan blive ført ud i virkeligheden.