PsykiatriNetværket: Giv psykiatrien central plads i finansloven

Af Mogens Seider
Formand for PsykiatriNetværket

Kære Sophie

For det første stort tillykke med posten som sundhedsminister. Det er dejligt, at du har erfaring med og indsigt i psykiatrien, for der er opgaver nok at tage fat på.

For nyligt afholdt vi Psykiatritopmødet 2015, hvor over 1000 pårørende, psykiatribrugere, praktikere og politikere var samlet til en hel dag med fokus på psykiatrien, og på hvordan vi kan skabe lighed og ligeværd for en gruppe mennesker, der i alt for mange år har været overset.

Det gav forhåbninger for fremtiden, da du fra talerstolen slog fast, at forbedringer af psykiatrien lå dig på sinde, og at du foruden de 2,2 milliarder kroner, der var afgivet ved de ekstraordinære satspuljeforhandlinger i 2014, ville fokusere på psykiatrien – også i fremtiden.

Selvom vi har bevæget os i den rigtige retning gennem de seneste år, står vi med store udfordringer i forhold til at realisere en psykiatri, som vi kan være bekendt og skabe et samfund, der ikke reproducerer det scenarie, som vi har set i de seneste år.

Det er dybt problematisk, at livet som psykisk sårbar er fyldt af en følelse af skam, skyldfølelse og mindreværd, der kan føre til isolation og forværring af ens tilstand.

Mogens Seider
Formand for PsykiatriNetværket

Nemlig at flere og flere danskere får psykiske problemer af den ene eller anden art, og at landets unge kæmper med psyken, selvopfattelsen og samfundets normer.

Angst, depression og skitzofreni koster 17,4 milliarder årligt
Når vi samtidig ved, hvad psykisk sygdom koster samfundet, har vi simpelthen ikke råd til ikke at investere i psykiatriområdet og i forebyggelsen af psykiske problemer.

Ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen koster angst, depression og skizofreni tilsammen samfundet 17,4 milliarder kroner årligt i tabte produktionsomkostninger. Hertil kommer udgifterne til medicin og behandling samt udgifterne til andre psykiske sygdomme.

Det til trods havde psykiatrien ikke en central plads på den netop indgåede satspuleaftale på sundhedsområdet, hvor midler til ældre og demente, sundhedsudgifter, der plejer at ligge på finansloven, stod øverst, mens psykisk sårbare og andre socialt udsatte fik mindre bevillinger.

Håb for forhandlingerne
Men der er håb forude. Finanslovsforhandlingerne foregår stadig, og her kunne man håbe, at der kom fokus på et af de punkter, som jeg ser som vigtigst lige nu:

Hvordan skaber vi lighed i sundhedssystemet? Hvordan udligner vi de regionale forskelle?

Og endnu vigtigere: Hvordan undgår vi, at psykisk sårbare hjemsøges af en række fysiske følgeskader og dør 15 år tidligere end den almindelige dansker?

I den sammenhæng er det vigtigt, at vi ser helhedsorienteret på psykiatriområdet.

Sådan skal det gøres
Først og fremmest skal vi sikre, at vi fremmer samfundets samlede sindstilstand, og at vi forebygger psykiske problemer.

Dernæst at vi er rustet til at gribe dem, der falder.

Vi skal have et smidigt system, der kan møde den psykisk sårbare i øjenhøjde, hvor der ikke er barrierer mellem behandlingspsykiatrien og kommunerne, der afgør, om man får hjælp.

Et system, hvor ens forbrug af stoffer ikke bliver bestemmende for behandlingen af ens psykiske sygdom, og hvor psykisk sårbare ikke cirkulerer ud og ind af systemet på grund af manglende kapacitet og henvisningsmuligheder, men hvor mennesker med psykisk sygdom, mødes som det, de er, nemlig mennesker.

Negativ forskelsbehandling
En ny undersøgelse har vist, at psykisk sårbare oplever negativ forskelsbehandling.

Godt og vel ni ud af ti fortæller, at de har afholdt sig fra handlinger eller på anden måde udvist selvstigmatiserende adfærd inden for det sidste år – især i forhold til arbejde, uddannelse og venskaber.

Det er dybt problematisk, at livet som psykisk sårbar er fyldt af en følelse af skam, skyldfølelse og mindreværd, der kan føre til isolation og forværring af ens tilstand.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får igangsat en kulturændring, der skal sørge for, at psykisk sårbare både ud fra deres eget perspektiv og ud fra samfundets perspektiv, bliver set som medborgere, der kan tage en uddannelse eller et arbejde, og som er en del af fællesskabet.

Det er vigtigt, at denne ændring også bliver igangsat fra det politiske niveau, og at man som politiker har visioner for, hvordan alle medborgere realiserer det gode liv i stedet for, hvordan vi bedst muligt kan blive fodsoldater i konkurrencestaten.

Med de ord vil vi gerne give stafetten videre til formand i Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.