Psykolog: Omsorg og nærvær er biprodukter i dagens psykiatri. Peer-initiativer viser en ny vej

Imidlertid ser det ud til, at psykiatrien selv er ved at opdage værdien af andre tilgange end diagnostik og symptombehandling. Ny forskning i peer-baserede gruppeindsatser viser ”væsentlig og hurtig effekt” for psykiatriske patienter.

Peers betegner i psykiatrisk regi personer med levede erfaringer, der ansættes til at støtte og hjælpe personer i psykisk lidelse. Og det ser altså ud til at være effektivt, hvilket ikke bør undre.

Peers betegner i psykiatrisk regi personer med levede erfaringer, der ansættes til at støtte og hjælpe personer i psykisk lidelse

Jonas Vennike Ditlevsen

Når man lider psykisk, har man først og fremmest behov for tryghed, omsorg, forståelse og nærvær. Det er grundlæggende, menneskelige behov, der bør tage forrang til enkeltfagligheders perspektiver.

Psykofarmaka, terapi og sygeplejefaglighed kan i nogle tilfælde assistere den psykiske helingsproces. Men det vigtigste og mest centrale element i psykisk heling er andre menneskers omsorg og nærvær.

Dermed støder vi på det hele centrale problem i den lægefagligt forankrede psykiatri: Helingsprocessen vendes på hovedet.

Omsorg og nærvær er biprodukter

I psykiatrien ydes hjælp og støtte ud fra ideen om fagpersonens ekspertises forrang. Først og fremmest skal den psykiske lidelse kategoriseres i form af en eller flere diagnoser, og derefter skal fagpersonen rådgive og behandle ud fra den stillede diagnose.

Omsorg og nærvær er biprodukter i den proces, som er op til den enkelte fagperson at dosere, for opgaven er ikke i sig selv at være omsorgsfuld. Den psykiatriske opgave er langt mere teknisk, nemlig at dæmpe de symptomer, som udgør den diagnose, patienten menes at lide af.

I mangel af påviselige hjernedefekter, biokemiske ubalancer eller genetiske årsager er psykiatrisk behandling identisk med symptombehandling.

Peer-baserede indsatser viser os imidlertid en anden vej at gå.

Når peer-indsatser generelt roses af både patienter og personale skyldes det, at den psykiatriske patient hos peers finder den oase af forståelse, nærvær og omsorg, som kan være svær at finde i den diagnostiske og behandlingsorienterede tilgang.

I den ekspertise-baserede psykiatri anses peer-indsatser for et supplement til den egentlige behandling, som består af psykofarmaka, terapi og sygeplejefaglig støtte.

Peer-baserede indsatsers succes behøver dog ikke nøjes med at være et supplement og vil være langt mere effektivt som grundlag for en alternativ tilgang til psykisk lidelse.

I et peer-baseret tilbud vil indsatser som psykofarmaka, terapi og sygeplejefaglighed ikke være irrelevante, men de vil udelukkende være frivillige tilbud som supplement til grundtilbuddet, som er forankret i en peer-model for hjælp til psykisk lidende personer.

Ikke urealistisk med psykiatri baseret på peer-principper

Det er bestemt ikke urealistisk at forestille sig et veritabelt alternativ til det psykiatriske system baseret på peer-principper.

Det er bestemt ikke urealistisk at forestille sig et veritabelt alternativ til det psykiatriske system baseret på peer-principper

Jonas Vennike Ditlevsen

Det findes reelt flere steder i udlandet, som vi i Danmark kan lade os inspirere af i udviklingen af Danmarks første tilbud til personer i psykisk lidelse baseret på en peer-tankegang.

Som eksempel kan vi se til England hos Leeds Survivor Led Crisis Service, der drives og ledes af personer med levede erfaringer. Her tilbydes støtte og omsorg i alle grader af psykisk lidelse uanset årsagen, og LSLCS vinder både priser og anerkendelse for deres resultater med at hjælpe psykisk lidende. En rapport fra 2018 fandt, at for hvert pund der investeres i organisationen, får samfundet ni pund igen.

LSLCS er ikke det eneste peer-baserede tilbud, vi kan søge inspiration til i udviklingen af en dansk pendant.

Såkaldte peer respites er både populære og effektive mange steder i USA. Derfor vil det være oplagt for os i Danmark at finansiere puljer til udviklingen og afprøvningen af tilbud til psykisk lidende baseret på en peer-tilgang og en almenmenneskelig forståelse af psykisk lidelse.

Den potentielle samfundsgevinst ved at afprøve sådanne tilgange er enorm i form af bedre og mere vedvarende positive forandringer, som kan skabes hos psykisk lidende personer, end hvis vi fortsætter med kun at tilbyde den diagnosecentrerede, symptombehandlende tilgang.