Debat

Rådmand og Sind-formand: Fremtidens psykiatri skal sætte mennesket før systemet

Hvis psykiatrien skal kunne varetage væsentligste opgaver i vores velfærd, er det en forudsætning, at den er sidestillet med andre sundhedsområder, hvor det enkelte menneske er arkitekten bag sin egen forandringsproces, skriver Anders Winnerskjold og Mia Kristina Hansen.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde torsdag den 13. januar deres anbefalinger til et markant løft af psykiatriområdet over de næste 10 år. 
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde torsdag den 13. januar deres anbefalinger til et markant løft af psykiatriområdet over de næste 10 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Winnerskjold
Mia Kristina Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Det er tid til at finde ind til kernen. Hvad er egentlig det vigtigste i vores velfærd?" spurgte statsminister Mette Frederiksen (S) retorisk i sin nytårstale.

Hendes ord knyttede sig til dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, men vi håber, at regeringen vil stille sig selv samme spørgsmål i forbindelse med det kommende udspil til en tiårsplan for psykiatrien.

Torsdag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg til planen, som en bred gruppe af myndigheder, organisationer og fagpersoner har bidraget til. Oplægget indeholder mange gode takter og kan blive et stærkt afsæt for at skabe en mere sammenhængende psykiatri, hvor psykisk sygdom reelt sidestilles med somatisk sygdom.

Men det er samtidig et digert værk, som regeringen nu skal finde ind til kernen i. Ét af vores vigtigste bidrag til oplægget har været, at en moderne og langsigtet plan for psykiatrien ikke må forfalde til systemtænkning. Den skal i stedet sætte mennesket i centrum og favne den kompleksitet, der ofte er forbundet med psykisk mistrivsel og sygdom.

Med tiårsplanen har vi nu en kærkommen mulighed for at tage udgangspunkt i mennesket frem for systemet.

Anders Winnerskjold (S) og Mia Kristina Hansen
Hhv. rådmand i Aarhus og formand for Sind

Det kræver fleksibilitet, samarbejde, helhedssyn og fagligt råderum, der kan tage højde for det enkelte menneskes drømme, ressourcer og livssituation.

Mennesket frem for systemet

Landets kommuner har de seneste år bevæget sig væk fra ’standardindsatser’ og mod et recovery-perspektiv, hvor det enkelte menneske er arkitekten bag den forandringsproces, der skal lede til at mestre livet og komme sig helt eller delvist oven på psykisk sygdom.

Det er en omstilling, der stiller store krav til fleksibilitet. Men med tiårsplanen har vi nu en kærkommen mulighed for at tage udgangspunkt i mennesket frem for systemet.

Det er først og fremmest vigtigt at være realistisk i forhold til ressourcer og kapacitet – ikke mindst til socialpsykiatrien. En tilførsel af midler hverken kan eller skal for os at se vente, og midlerne skal prioriteres til indsatser, som kan mærkes i det enkelte menneskes hverdag.

Vi skal styrke tværfagligheden og samspillet mellem civilsamfund, kommune, almen praksis og den regionale behandlingspsykiatri, så det enkelte menneske mærker at have indflydelse på eget forløb og at møde forståelse på tværs at det private og professionelle netværk.

Alle mennesker har brug for at være en del af fællesskaber, der giver hverdagen indhold og mening. For mennesker med psykisk sårbarhed kan det være svært selv at opsøge eller finde fællesskaber med plads til forskellighed.

Derfor skal vi hele tiden udvikle samarbejdet mellem civilsamfund og psykiatri, så vi sammen kan bygge bro mellem mennesker med psykisk sygdom og fællesskaber, frivillighed og fritidsaktiviteter.

Indsatser skal gå hånd i hånd

På kommuneniveau skal vi blive endnu dygtigere til at skabe indsatser, der går på tværs af forvaltningsområder. Job og uddannelse er ikke først relevant, når man har lært at mestre sin sygdom. Det er et vigtigt element på vejen til at mestre, og derfor skal de social- og beskæftigelsesrettede indsatser gå hånd i hånd.

Vi skal turde udfordre beskæftigelsessystemets kasser og investere i håndholdte og helhedsorienterede forløb.

Anders Winnerskjold (S) og Mia Kristina Hansen
Hhv. rådmand i Aarhus og formand for Sind

Vi skal turde udfordre beskæftigelsessystemets kasser og investere i håndholdte og helhedsorienterede forløb, hvor den enkeltes ønsker for fremtiden er i centrum, og hvor arbejdspladsen eller uddannelsesstedet bliver en aktiv medspiller i recovery-processen.

Flere steder i landet er der etableret et Psykiatriens Hus, hvor kommune og region – socialpsykiatri og behandlingspsykiatri – arbejder under samme tag.

Her bliver kompetencer, viden og erfaringer fælles, og medarbejdere på tværs af fagligheder og tilhørsforhold arbejder tæt sammen om at understøtte det enkelte menneskes recovery-proces. Den slags samarbejde skal vi have meget mere af i fremtiden.

Det vigtigste i vores velfærd

Derfor er de nye sundhedsklynger også en oplagt platform til at styrke det tværgående samarbejde. Men det er en forudsætning, at psykiatrien også her er sidestillet med andre sundhedsområder.

Vi har samtidig brug for, at samspillet prioriteres på nationalt niveau i form af en bedre sammenhæng mellem sundhedsloven og serviceloven og et styrket samarbejde mellem myndigheder som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. De bør sætte et eksempel for samarbejde, som kan mærkes helt ud til socialpædagogen og psykiatrisygeplejersken.

For hvad er egentlig det vigtigste i vores velfærd? Statsministeren besvarede selv spørgsmålet: Relationer, nærvær, omsorg og faglighed. Sund fornuft frem for regulering. Plads til forskellighed. Lokale løsninger. Det bør for os at se også være helt centrale nøgleord, når det gælder en tiårsplan for psykiatrien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00