Regeringen ignorerer ghetto-anbefalinger

Her følger et lille udpluk af Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen:
Øget økonomisk støtte til renovering, nedrivning og infrastruktur
Statslige kultur og uddannelsesinstitutioner i udsatte boligområder
Mulighed for andre ejerformer på toppen af alment byggeri
Bedre muligheder for, at boligselskaber kan udleje til erhverv
Kommunerne skal have hjemmel i planlovgivningen til at stille krav om blandede boligformer i nye boligområder.
I november 2008 nedkom regeringens egne eksperter i Programbestyrelsen mod ghettoisering med en diger rapport og 15 konkrete anbefalinger til regeringen.
Siden er der kun blevet fulgt op på en enkelt anbefaling omkring en justering af udlejningsreglerne.
Skuffet formand
Programbestyrelsens formand, Jørgen Nue Møller, er meget kritisk og skuffet over regeringens manglende prioritering af ghettoproblematikken.
"På mig virker det som om, at regeringsapparatet helt har mistet interessen for at gøre noget. Der skal være nogen til at sætte noget i gang. Nogen, der skal bestemme sig for, at nu gør vi noget. Nogen, der skal sætte nogle penge af, eksempelvis i en finanslovsforhandling, nogen, der skal forlange, at ministerierne samarbejder om at tage udgangspunkt i vores anbefalinger. Det, man kan se nu, er, at der reelt ikke er nogen, der gør noget," siger Jørgen Nue Møller.
Universiteter skal ud i ghettoerne
Han er især kritisk over for, at regeringen ikke har fulgt anbefalingen om at tage initiativ til at flytte offentlige kultur- og uddannelsesinstitutioner ud i de udsatte områder.
"Der er nogen på toppen, der bør skubbe til universiteterne og andre store uddannelsessteder. Der er ikke noget, der ville være så godt for disse områder, som at få nogle studerende. Det vil være med til at give områderne ny status og en ny form for liv. Mange af områderne har i forvejen en campusagtig karakter, og netop studerende går meget op i at bo billigt og tæt på deres uddannelsessted, så det vil også kunne tiltrække flere ressourcestærke beboere," siger Jørgen Nue Møller.
Vesselbo: Kæmpe problem
Også Venstres egen Eyvind Vesselbo undrer sig over, at der ikke er sket noget.
"Når man sætter et arbejde i gang i et udvalg, der kommer med så gennemarbejdede og konkrete forslag, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor der ikke er sket noget. For der er ikke sket noget. Jeg kan kun sige, at det er et kæmpe problem for det danske samfund, at der ikke er sket noget, men det bliver et endnu større problem, hvis der ikke snart sker noget," siger Eyvind Vesselbo.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet






















