Regeringen udvander handicaphjælp

Igen siger de noget som opposition og gør noget andet, når de sidder i regering. Man ville ikke være med til at tage noget fra nogen - man ville kun dele gaver ud.

Mike Legarth (K)
Kommunalordfører

Før magten skiftede hænder ved valget i september, tog den daværende samlede opposition skarpt afstand fra den del af regeringens og KL's økonomiaftale fra juni i år om at "præcisere," at økonomiske hensyn skal inddrages i vurderingen af, hvilke ydelser f.eks. handicappede har krav på.

Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten frygtede, at kommunaløkonomiske hensyn ville blive vægtet på lige fod med faglige hensyn, og at retssikkerheden ville blive udhulet.

Det fik partierne til at stille et beslutningsforslag om at fastholde, at der "skal tildeles personlig og økonomisk støtte, hjælpemidler m.v. ud fra en konkret, individuel vurdering".

Forslaget faldt. Og i dag har piben fået en anden lyd fra de af partierne, der i dag sidder i regering. Således har regeringen i sit lovkatalog for det kommende folketingsår videreført netop den del af økonomiaftalen med KL.

Enhedslisten tager afstand
Det "overrasker" og "bekymrer" Enhedslistens handicapordfører, Stine Brix.

"Det er ærgerligt, at det ikke er blevet drøftet i Folketinget. Der er grund til at have den samme skepsis, som vi havde i foråret, om at det kan underminere borgernes retssikkerhed og kan gøre økonomien vigtigere i fremtidige afgørelser i forhold til faglige vurderinger," siger hun.

Regeringen vil ikke få problemer med at få gennemført aftalen. De har opbakning fra Venstre og Konservative, der kom med forslaget oprindeligt.

"Vi vil gerne have taget det af bordet, men det er ikke så sandsynligt," mener Stine Brix.

Forslaget lægger også op til, at det skal "præciseres", at lokale, lovlige serviceniveauer skal tages med i afgørelser fra ankemyndighederne, der har været kritiseret af især KL for at hæve de generelle serviceniveauer og få udgifterne til at stige i kommunerne.

Forståelig bekymring
SF's Annette Vilhelmsen, der deler ordførerskabet på kommunalområdet, mener, at forudsætningerne har ændret sig, siden regeringsmagten rykkede mod venstre.

"Vi er regeringsparti nu, og dermed er udgangspunktet et andet i forhold til at være en del af en aftale, men ikke i forhold til at være kritiske på området. Jeg forstår godt de bekymringer, folk kan have med forslaget. Hvis vi oplever, at kommuner har flere sager, der bliver tilbagevist i ankestyrelsen, så må vi se på aftalen igen," siger hun.

Hvis det står til SF, bliver økonomien ifølge Annette Vilhelmsen fortsat ikke det vigtigste i afgørelser om ydelser til handicappede. Derimod erkender hun, at aftalen reelt ikke ændrer ved lovgivningen.

"Det er ikke nødvendigt at nævne økonomien særligt her, for man har hele tiden skullet tage hensyn til den," slår hun fast.

Endnu et løftebrud
Konservatives kommunalordfører, Mike Legarth, kalder det "utroværdigt", at regeringen vælger at fortsætte denne del af den tidligere regerings politik.

"Igen siger de noget som opposition og gør noget andet, når de sidder i regering. Man ville ikke være med til at tage noget fra nogen - man ville kun dele gaver ud," siger han.

Men Mike Legarth er på den anden siden glad for, at noget af den tidligere regerings politik får lov til at leve videre.

"Det er en måde at få skabt mest udbytte og fair betingelser. Hermed lever vi op til det kommunale selvstyre, alt imens vi lever op til faglige hensyn og får mest for pengene," siger han.

Var en af årsager til "præciseringen", da I lavede aftale med KL i juni i år, at bremse udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde?

"Det var det også, men inden for hensynet mellem faglighed og kommunernes økonomi," pointerer han.

Det er ærgerligt, at det ikke er blevet drøftet i Folketinget. Der er grund til at have den samme skepsis, som vi havde i foråret, om at det kan underminere borgernes retssikkerhed og kan gøre økonomien vigtigere i fremtidige afgørelser i forhold til faglige vurderinger.

Stine Brix (EL)
Handicapordfører

Følger udviklingen tæt
Kritikken var været hård mod "præciseringen" af, at der skulle tages hensyn til økonomien fra interesseorganisationer og eksperter.

Formanden for Socialrådgiverne, Bettina Post, kaldte det for en "kæmpe trussel" mod retssikkerheden, mens professor i socialret fra Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, mente, at "implementeringen af parameteret 'det lokalpolitiske serviceniveau' kunne skabe råderum for ulighed og vilkårlighed".

Ifølge social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) "præciserer forslaget alene gældende ret," når det gælder serviceniveauer og inddragelsen af saglige økonomiske hensyn.

"Den del af lovforslaget følger vi tæt, blandt andet ved at gennemføre en praksisundersøgelse. Samtidig indebærer lovforslaget også en styrkelse af ankesystemet," skriver ministeren i en skriftlig kommentar.

Hun "slår fast", at forslaget "ikke er identisk" med den tidligere regerings forslag, fordi det også indeholder nye tiltag, hvor blandt andet refusionsordningen ændres på anbringelsesområdet, så den enkelte kommune får refunderet en større del af udgiften i særligt dyre sager.