Rigsrevision skal kulegrave kommuners håndtering af handicapområdet

Rigsrevisionen skal undersøge om kommunernes forvaltning af handicapområdet lever op til loven, og om Socialministeriet fører tilstrækkeligt grundigt tilsyn med kommunerne. Undersøgelse er klar til foråret.

Nu skal Rigsrevisionen også undersøge, om kommunerne lever op til lovens krav på handicapområdet.
Nu skal Rigsrevisionen også undersøge, om kommunerne lever op til lovens krav på handicapområdet.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er ikke kun regeringen, der skal stå for at evaluere det konfliktfyldte handicapområde.

Nu skal Rigsrevisionen også bruge de kommende måneder på at kulegrave, om kommunerne reelt lever op til lovgivningens krav på området, og om de er blevet holdt under tilstrækkeligt skarpt ministerielt opsyn.

Det fremgår af et notat, som Rigsrevisionen har offentliggjort. Notatet redegør for, hvordan Rigsrevisionen har tænkt sig at udføre en opgave, som Folketingets Statsrevisorer ’bestilte’ i april.

0:000:00