S isoleret blandt venner

Der kan være udsigt til måske to valgperioder mere med den nuværende Fogh-regering, før S må se i øjnene, at partiet ikke kan bygge et regeringsflertal sammen med R og venstrefløjen.

Rasmus Nielsen
Redaktør, Altinget

DET BLEV EN god uge for integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Hun kom stærkt igen oven på brandattentatet mod sin familie og hjem, hun indgik forlig om en to årig integrationspakke fredag aften – og ikke mindst skulle det vise sig, at regeringsalternativet, Socialdemokraterne og De Radikale, blev splittet på pakken.

Det var i efteråret 1993. Jeg var ansvarlig for TV 2/Lorrys dækning af kommunalvalget og mødte i den smukke byrådssal på Frederiksberg Rådhus fire unge Venstrefolk, der havde energi, visioner og mod i øjnene. Tænk, Venstre havde aldrig siddet med ved bordet i denne konservative højborg – nu skulle det være.

En af dem, en 23-årig VU-formand med et smilende og fast blik, blev valgt ind og endte som 1. viceborgmester. Ikke længe efter, i 1998, blev den nyudklækkede cand.polit. Rikke Hvilshøj valgt til Folketinget for Frederiksberg i en alder af 27 år. Venstre havde for alvor slået sit navn fast midt i højborgerbyen – det samme havde Hvilshøj.

Hun var partiledelsens kandidat som ny gruppeformand – men fik den ikke. Rikke Hvilshøj, der som plaster på såret havde fået finansordførerposten, hvor hun kunne bruge sin forstand på økonomi, blev udnævnt til en svær og synlig post som integrationsminister.