Sådan vil regeringen slagte bureaukrati på socialområdet

Første etape af regeringens sammenhængsreform blev tirsdag præsenteret på et pressemøde fra regeringsseminaret i Nibe.

Første del af reformen handler om afbureaukratisering og bærer titlen 'Færre regler og mindre bureaukrati'. Udspillet rummer 130 initiativer. De fleste initiativer er tværgående, som skræver over flere brancher og forvaltningsområder.

Læs hele udspillet her

Altinget har filtreret udspillet og lister i det følgende de elementer, som har størst direkte betydning på det socialpolitiske område.

Kulegravning af undervisningsområdet og området for udsatte børn og unge
Det er regeringens ambition, at der skal gennemføres kulegravninger af regler og registreringskrav på alle de store velfærdsområder. Regeringen vil i efteråret igangsætte nye kulegravninger af henholdsvis undervisningsområdet og området for udsatte børn og unge.

Kulegravningen på undervisningsområdet igangsættes under hensyntagen til det arbejde på området, som Lærerkommissionen skal udføre i forlængelse af OK18.  
 
Fri-institutioner i alle landets 98 kommuner  
Kvaliteten i opgaveløsningen på offentlige institutioner skal styrkes til gavn for borgerne, og medarbejderne skal have større frihed til at bruge deres faglighed i dagligdagen.

Regeringen er allerede ved at igangsætte forsøg med fri-institutioner i en række kommuner på plejehjem, dagtilbud og sociale botilbud. Regeringen vil videre ad den vej, og der igangsættes derfor flere forsøg med fri-institutioner på flere nye områder, og der åbnes samtidig op for forsøg med fri-institutioner i alle landets 98 kommuner.

Institutionerne fritages forsøgsvis fra blandt andet statslige regler, kommunal regulering og lokale krav. De udvalgte institutioner får selv mulighed for at pege på, hvilken regulering de gerne vil fritages fra.

Kulegravninger af regler og registreringskrav 
Det vurderes i kulegravningen af ældreområdet, at der kan frigøres ressourcer svarende til ca. 2.000 årsværk fra bureaukrati og administration mv. til pleje og omsorg af ældre borgere. På dagtilbudsområdet er den statslige regulering i dag så begrænset, at kulegravningerne ikke peger på et konkret forenklingspotentiale.

Der er dog et væsentligt potentiale i forhold til de lokale regler, bedre arbejdstidstilrettelæggelse og oprydning i lokale politikker. I kulegravningen af dagtilbudsområdet estimeres det på den baggrund, at der kan flyttes ca. 1.000 årsværk til opgaver tættere på børnene. 

Smidigere tildeling af hjælpemidler
I en række situationer ender personer med handicap med at stå uden hjælpemidler i en længere periode. Når en borger med handicap i en overgangsperiode eksempelvis går fra uddannelse til beskæftigelse, kan borgeren ofte ende med at stå i en situation, hvor der ikke er adgang til hjælpemidler.

Det skyldes, at hjælpemidler på handicapområdet er underlagt et decentraliseret sektoransvar. Regeringen vil derfor som en del af et kommende udspil til styrkelse af beskæftigelsen for borgere med handicap iværksætte et eller flere initiativer, der kan afhjælpe denne problematik.

Forenkling af reglerne for egenbetaling 
Der kan opkræves egenbetaling for hjælp efter servicelovens § 84 til afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt til midlertidigt ophold for personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Reglerne vurderes dog at være komplicerede at anvende for kommunerne. Samtidigt kan det være svært for borgerne at gennemskue, hvad der indgår i den egenbetaling, de opkræves, og om de opkræves det rette beløb.

Regeringen vil derfor forenkle reglerne for egenbetaling. Det vil bidrage til at lette administrationen i kommunerne samt gøre det nemmere for borgerne at have klarhed over grundlaget for egenbetalingen.  

Enkel adgang til tolkning for borgere med hørehandicap  
Den gældende ansvarsfordeling mellem kommune, region og stat for tolkeydelser til borgere med hørehandicap kan opleves uklar af både borgere og myndigheder. Det kan betyde, at borgere med hørehandicap har svært ved at finde den rette indgang til tolkning. Regeringen vil tage initiativ til at etablere én fælles indgang på tværs af sektorområder, så borgere med hørehandicap sikres en enkel, smidig og bedre adgang til tolkning på tværs af sektorer.  
 
Afbureaukratisering af reglerne på høreapparatområdet  
Der er i dag lang ventetid på offentlig høreapparatbehandling, og gennemsigtigheden om det private tilbud på høreapparatbehandling er lav. Regeringen vil derfor tage initiativ til blandt andet at nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling og øge gennemsigtigheden om det private tilbud på høreapparatbehandling via fx lettilgængelig prisinformation, kvalitetsdata samt oplysninger om virksomhedens ejerforhold.

Afbureaukratisering af specialpædagogisk støtte (SPS)
Specialpædagogiske støtte (SPS) har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – uanset denne – kan gennemføre en ungdomsuddannelse i lighed med andre studerende. Regeringen vil lette ungdomsuddannelsernes administrative byrde i forbindelse med ansøgning om og tildeling af støtte til elever med handicap. I forbindelse med udformning af en konkret model inddrages praktikere.

..........................................

Regeringen løfter også sløret for, hvad resten af sammenhængsreformen har at byde på. Især 3. etape er af stor socialpolitisk relevans.

Bedre hjælp til borgere og familier med komplekse problemer
Det er et paradoks, at de borgere og familier, der har sværest ved at finde vej, bliver mødt af den tætteste jungle af regler og tilbud.

Det gælder fx den langtidsledige mor med to børn, der er i en svær og kompleks situation. Måske med social angst og en fysisk funktionsevnenedsættelse, som begrænser hende i hverdagen. Og ulykkeligvis ofte børn, der mistrives, klarer sig dårligt i skolen og måske skal anbringes uden for hjemmet. Det gælder fx også udsatte borgere, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse på grund af psykiske lidelser og misbrugsproblemer.

Borgerne vil ofte have kontakt med både socialforvaltning, behandlingspsykiatrien, misbrugsbehandling, jobcenter osv. Og de vil ofte blive mødt af et utal af sagsbehandlere og handleplaner.

Der er behov for, at hjælpen til disse borgere og familier sker med udgangspunkt i deres samlede udfordringer og ressourcer – ikke i systemerne. Både fordi det er det bedste for borgerne og familierne, men også fordi vi tror på et samfund, hvor alle – med den rette hjælp – kan og skal deltage og tage ansvar. Mange kommuner har arbejdet ambitiøst og hårdt for at skabe en bedre sammenhæng i indsatserne til de borgere og familier, der har komplekse og sammensatte udfordringer.

Men indsatserne har ofte udgangspunkt i forskellige sektorlovgivninger med varierende formål, begreber og tilbud. Erfaringerne fra kommunerne viser derfor, at ambitionerne om mere sammenhængende indsatser for borgerne kan være svære at realisere i praksis.

Regeringen har fremlagt et forslag om, at borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer kan få én helhedsorienteret plan. Loven er vedtaget af Folketinget og trådte i kraft 1. juli 2018.

Regeringen vil i forlængelse heraf lancere et reformspor med konkrete bud på, hvordan den offentlige sektor bedre kan levere sammenhængende indsatser til borgere med komplekse problemer, der giver mening for den enkelte borger.

Reformsporet om en helhedsorienteret indsats vil håndtere følgende udfordringer:

• Der er for mange borgere med komplekse problemer, som oplever et tungt og uigennemskueligt offentligt system. Her møder de mange kontaktpunkter og oplever at skulle afgive de samme oplysninger mange gange.
• Der er for mange borgere med komplekse problemer, som ikke får en helhedsorienteret indsats, der tager afsæt i deres samlede udfordringer og styrker deres evne til at mestre eget liv og blive en del af arbejdsmarkedet. 
• Det er vanskeligt for medarbejdere at overskue lovgivningen og tilrettelægge helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger i det offentlige.