Selveje Danmark: Debat om hjemløsetilbud mangler nuancer

REPLIK: Kofoeds Skole påpeger væsentlige problemstillinger om hjemløseindsatsen. Skolen går hurtigt hen over kompleksiteten på området, mener Selveje Danmark.

Af Kåre Skarsholm
Chefkonsulent, Selveje Danmark

Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, påpeger i debatindlægget 'Private firmaer driver forretning på hjemløshed' i Altinget en række væsentlige problemstillinger om indsatsen over for voldsramte og hjemløse.

Ikke mindst på den manglende fælles forpligtelse på, at vi skal bringe flest muligt ud af hjemløshed eller en voldelig relation.

Alligevel vil jeg vove den påstand, at Robert Olsen overser nogle vigtige pointer og går lige lovlig hurtigt hen over kompleksiteten på området.

Det er som om, at Robert Olsen beskriver problemerne fra kommunernes vinkel, hvilket er relevant nok, men måske lidt enøjet.

Han taler blandt andet om, at "pengene fosser ud af de kommunale kasser", at kommunerne "bare skal betale ved kasse et", og at kommunerne er uden indflydelse på kvaliteten på herberger og krisecentre.

Helt så simpelt er det nu ikke, selvom jeg godt kan se flere reelle udfordringer for kommunerne.

Ret kritisk blik på kommunerne
Men hvor er det kritiske blik for kommunernes ansvar i forhold til borgernes alt for lange opholdstider på krisecentre og herberger, fordi borgerne ikke bliver visiteret videre til et relevant og for kommunerne dyrere tilbud?

Eller de høje kommunale administrationsomkostninger på op til 35 procent, som de selvejende herberger og krisecentre bliver pålagt, og som det er mere end uklart, hvad de får for?

Eller kommunernes takster på for eksempel 5.107 kroner i døgnet for et ophold på et herberg, som ikke synes at have meget med akuttilbud at gøre?

Alt sammen kombineret med et økonomisk incitament, der består i, at kommunerne får 50 procent i refusion af staten for udgifter til herberger og krisecentre.

Min pointe er ikke at kaste med mudder, men at påpege, at der er en række reelle strukturelle problemer på området, og det er først, når vi med begge øjne åbne kritisk eksaminerer hele området, at vi får det fulde billede. Og dermed et kvalificeret grundlag at diskutere løsninger på. Et arbejde, som vi gerne deltager i.

Økonomiaftale giver håb om nyt fokus
Den netop indgåede økonomiaftale med blandt andet regeringen og kommunerne giver anledning til håb i den forbindelse.

Det fremgår nemlig af aftalen, at det skal undersøges, om takstfastsættelsen for krisecentre og herberger kan gøres mere gennemsigtig. Og at Socialtilsynenes økonomiske tilsyn med tilbuddene skal styrkes. Selveje Danmark har længe arbejdet for begge forhold.

Samtidig er det helt afgørende, at en undersøgelse af større gennemsigtighed i takster og et styrket økonomisk tilsyn gælder offentlige såvel som ikke-offentlige tilbud.

Ellers ender den øvelse bare med at blive et enøjet bidrag til en helt afgøre og væsentlig analyse for at skabe gennemsigtighed og udvikling på udsatteområdet.

Tilbud skal drives, så de gør sig selv arbejdsløse
Robert Olsen taler i debatindlægget de selvejende institutioner op. Og tak for det. Selveje Danmark er selvsagt positivt indstillet over for selvejende institutioner. Det kommer nok ikke bag på nogen.

Derfor mener Selveje Danmark også, at de offentlige midler, som et krisecenter eller herberg modtager for en borgers ophold, skal anvendes i relation til borgerindsatsen.

I Selveje Danmarks optik skal krisecentre og herberger drives, så de skaber en reel effekt for borgerne. Også selvom det måtte betyde, at tilbuddene med tiden bliver arbejdsløse, fordi der ikke er borgere med behov for deres indsats.

Faktisk har flere vores medlemmer som mål at gøre deres indsats unødvendig. Ikke ved at udvande deres kvalitet, men ved at styrke kvaliteten, så borgerne bliver løftet ud af den sårbare livssituation, som de er havnet i og kan gå ud i livet på ny – uden behov for at vende tilbage.

Løsningerne skal matche kompleksiteten
Det er lykkedes i Finland, hvor der for eksempel i en by som Helsinki praktisk talt ikke er herberger længere.

I stedet er der skabt boliger og bofællesskaber for de nu tidligere hjemløse. Den tilgang kaldes forenklet housing first.

For Selveje Danmark at se er det målet, men det kræver en lang række initiativer blandt andet på boligområdet – men også i forhold til at give hjemløse og voldsramte en tilstrækkelig kvalificeret indsats, så de ikke igen bliver tabt på gulvet.

Derfor glæder det også Selveje Danmark, at økonomiaftalen understreger vigtigheden i at styrke implementering af housing first-tilgangen.

Jeg antyder ikke, at Robert Olsen mener noget andet. Jeg ved, at han om nogen har kæmpet for de hjemløse og udsatte.

Og han efterlyser jo netop også et fælles forpligtende mål på at bringe mennesker ud af deres udsatte livssituation. Her er vi på linje.

Men hans indlæg har en tendens, som bekymrer mig. Nemlig, at vi kommer til at kigge for enøjet på et superkomplekst område, som skriger på løsninger, det matcher den kompleksitet.

Drop den ensidige kritik
I den forbindelse tror og håber jeg, at de nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed, som Socialstyrelsen netop har sendt i høring, vil spille en væsentlig rolle i forhold til at belyse kompleksiteten og hæve kvaliteten på området.

Dog lader retningslinjerne noget tilbage at ønske, da retningslinjerne er præget af anbefalinger frem for forpligtelser.

Det er ikke retningslinjernes fejl. Det er skyldes de gældende regler og er dermed en politisk udfordring, men det findes der heldigvis løsninger på, når der er politisk vilje.

Hvis vi vil skabe reelle og radikale forandringer, må alle fakta, forbehold og perspektiver på forhandlingsbordet, så vi får belyst problemstillingen fra alle vinkler. Og når den del er på plads, er der kun ét fokus, der tæller i det videre arbejde, nemlig borgernes udbytte.

Derfor skal der fra Selveje Danmark lyde en opfordring: Lad os droppe grøfterne, unuanceret kritik og uklarhed.

Lad os i stedet trække i arbejdstøjet, og gå til området med åbne øjne. For der er nok at tage fat på for at sikre borgerne det bedste udbytte.

Forrige artikel Replik: Borgerne taber, hvis private aktører afskæres fra socialområdet Replik: Borgerne taber, hvis private aktører afskæres fra socialområdet Næste artikel Opråb til Astrid Krag: Spørg private aktører, før du indfører stramninger på socialområdet Opråb til Astrid Krag: Spørg private aktører, før du indfører stramninger på socialområdet
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.