Selveje Danmark: Økonomiaftale sammenligner tilbud ukritisk og uigennemsigtigt

4. maj præsenterede ekspertudvalget på socialområdet sin første delrapport med anbefalinger til, hvordan man sikrer en bæredygtig og faglig økonomisk udvikling på socialområdet.

Med afsæt i ekspertudvalgets anbefalinger blev regeringen og KL i Økonomiaftalen 2024 enige om en række tiltag, som skal hjælpe kommunerne med at styre økonomien på det specialiserede socialområde.

Parterne har forpligtet hinanden på seks ud af udvalgets i alt elleve anbefalinger. Den ene er etablering af en lånepulje på 1,5 milliarder kroner til at udbygge den kommunale botilbudskapacitet.

Men hvordan ved vi, at det giver økonomisk mening med flere kommunale botilbud?

Det ved vi faktisk ikke. Som Tranæs-udvalget helt korrekt skriver i sin første delrapport, kan vi i dag ikke sammenligne priser eller kvalitet på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud.

Årsagerne hertil er flere, men én helt central udfordring er manglende prisgennemsigtighed.

Aftale er udtryk for en ukritisk takstsammenligning

I dag spiller økonomi en afgørende rolle i forbindelse med kommunernes visitering af borgere. I praksis handler udfordringen i relation til økonomi på socialområdet derfor ikke så meget om, hvorvidt økonomiske hensyn medtages.

Det handler i langt højere grad om den manglende økonomiske gennemsigtighed og sammenlignelighed på området.

Prissætningen af tilbud på socialområdet har været drøftet løbende de seneste ti år, uden at det har haft en nævneværdig effekt. Det skyldes, at omkostningsstrukturen i den kommunale sektor er helt anderledes end i den ikke-offentlige sektor.

Mange omkostninger i det kommunale tilbud vil blive dækket udenfor taksten

Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark

Et selvejende botilbud har et budget, der inkluderer samtlige omkostninger knyttet til driften af tilbuddet, både de direkte omkostninger som løn og husleje og de indirekte som forsikringer, HR, afskrivninger med videre. Det selvejende botilbud fastsætter altså sin takstpris ud fra de samlede faktiske udgifter.

Et kommunalt botilbud vil derimod få sine omkostninger dækket fra en lang række konti og forvaltningsenheder, uden at de specifikt er knyttet op på driften af det konkrete botilbud.

Dermed vil mange omkostninger i det kommunale tilbud blive dækket udenfor taksten.

Udfordringen opstår derfor, når man sammenligner udgiften på et ikke-offentligt tilbud med et offentligt, da arten og omfanget af udgifter ikke er ens, og taksterne derfor heller ikke dækker sammenlignelige omkostninger.

Desværre er det præcist dét, der sker, når man i Økonomiaftalen 2024 beslutter at anvende 1,5 milliarder kroner til at udvide den kommunale botilbudskapacitet. Den politiske beslutning om etablering af en lånepulje er et resultat af en direkte og ukritisk sammenligning af takster, hvor de offentlige tilbud udpeges som de mest effektive. 

Uden gennemsigtighed er sammenligning umulig

Indledningsvist skriver vi, at vi ikke ved om det er en god idé med flere kommunale botilbud af respekt for nævnte problemstilling og for ikke at falde i samme fælde - blot med omvendt fortegn.

Det er dog værd at bemærke, at der ikke er noget, der tyder på, at de kommunale botilbud er hverken billigere eller bedre end de selvejende.

Der ikke er noget, der tyder på, at de kommunale botilbud er hverken billigere eller bedre 

Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark

Det viser sig faktisk, hver gang vi dykker ned i tallene, at de kommunale takster mangler elementer, og derfor burde være fastsat højere.

For os at se er der tre åbenlyse udfordringer ved fastsættelsen af de kommunale takster:

• Gennemgange af tilbudsportalen og de kommunale budgetter har igen og igen vist, hvordan kommuner glemmer at medregne en række – typisk indirekte – omkostninger i takstfastsættelsen.
• Administrationsomkostninger fastsættes udfra KKR-aftaler, med andre ord er omkostningerne politisk bestemte.
• Socialtilsynet har påtalt en kommune, der slår § 107 og § 108 sammen i et tilbud og fastsætter en gennemsnitspris, hvilket gør taksten for § 108-tilbuddet lavere.