SF-kandidat: Pape og regeringen fører politik, som var det en Holberg-komedie

DEBAT: K-formand Søren Pape Poulsen udstiller med sine udtalelser gruppen af udsatte stereotypt som en pøbel med ringe moral og evne til at forvalte eget liv. Forskellen på Pape og Ludvig Holberg er dog, at Pape ikke mener det ironisk, skriver Niels Christian Barkholt.

Af Niels Christian Barkholt
Folketingskandidat for SF i Københavns Omegn

"Vi skal jo ikke have nogen liggende i rendestenen. Det er der ingen i Danmark, der skal ... Men vi skal ikke gøre en hel nation til sociale klienter ... Vi kan ikke forhindre folk i at opføre sig tåbeligt."

Sådan kunne man læse justitsminister Søren Pape Poulsen (K) citeret for nylig på Avisen.dk. Emnet var ulighed og fattigdom, som han blankt afviste eksistensen af i Danmark.

Det til trods for at der findes solide kilder, som påviser, at uligheden og fattigdommen netop er voksende i Danmark. Og desværre med skræmmende høj hast.

Holberg var ironisk – det er Pape ikke
Søren Pape Poulsens beskrivelse og tanker fik mig til at tænke på Ludvig Holberg og hans komedier fra 1700-tallet. For særligt for Holberg var skildringen af skellet mellem enevælden og pøblen, ofte med fremhævelse af de sølle karakterer med et brist eller en last, som man kunne latterliggøre i fornuftens tjeneste.

Overført til den aktuelle politik i Danmark, ser vi de fattige kontanthjælpsmodtagere som en stor samlet pøbel. Som et slags Jeppe på Bjerget-kollektiv, der står i modsætning til regeringen, et modsætningsforhold som i bedste Holberg-stil kan ses som pøblen over for enevælden og herremændene. En gruppe af herremænd, som senere var afsættet for etableringen af de højrefløjspartier, som i dag danner regering i Danmark.

Og ironien fra Holbergs komedier synes at være ført med videre ind i nutiden ved, at Søren Pape Poulsen på tilsvarende vis som Holberg udstiller gruppen af udsatte stereotypt med ringe moral og evne til at forvalte eget liv. Forskellen er blot, at Søren Pape Poulsen ikke mener det ironisk.

Et forældet menneskesyn
Danmarks justitsminister har sammen med regeringen gennem de senere år ladet et menneskesyn vokse frem, som hører Holbergs 1700-tal til. Et syn på menneskers rangorden, på pligt og ret og et syn på, hvad magthaverne i toppen bør og kan tillade sig: at sparke nedad.

Helt legitimt, fordi vi som omverden har tilladt det. Vi har tilladt udviklingen af et menneskesyn, hvor ulighed er en naturlighed, og hvor fattigdom først er noget, vi anerkender i det øjeblik, hvor folk reelt ligger i rendestenen. Forhutlet og sølle.

Det er i nutiden og i et velfærdssamfund som vores uværdigt og uacceptabelt. Det er en udvikling af et menneskesyn, som vi kun kan forsvare at ændre.

Moderne politik i et moderne samfund
Med Søren Pape Poulsens og regeringens politik in mente fristes jeg til at spørge, om de har glemt den samfundsudvikling, som Danmark, og dermed også dansk politik, har gennemlevet de seneste hundrede år?

Om de ser sig selv indplaceret på toppen af samfundet som et udtryk for en guddommelige indgriben og ikke som de repræsentanter og tjenere for folket, som de på demokratisk vis er valgt som?

Vi kan i politik være uenige om økonomi og fordelingen af goderne. Det er nu engang en præmis.

Men menneskesynet bør hvile på et fælles grundlag: Vi er enige om, at ingen mennesker skal ende i rendestenen, så langt så godt, men vi bør også kunne blive enige om, at vi ikke dømmer og latterliggør grupper i samfundet. Det skal vi holde os for gode til.

Forrige artikel FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje Næste artikel Radikale i København: Vi vil modvirke regeringens asociale politik Radikale i København: Vi vil modvirke regeringens asociale politik
  • Anmeld

    Anna Winther

    Kommer til at grine

    Din sammenligning Niels Christian er bare så rammende, at jeg kom til at grine.
    Men i virkeligheden er det jo meget alvorligt.
    Mennesker får ikke nok til at kunne betale både husleje og få mad og tøj på kroppen - de helt mest basale ting må undværes.
    Det leder tankerne hen på Brutto og Netto
    Politikerne taler altid udgifter i Brutto.
    Men det der er interessant er Nettoudgifterne - altså når skatten er betalt som er indtjening til staten og varerne købt som giver vækst til staten
    Jeg vil vove den påstand at der er større udgift på at give mennesker en meget lav ydelse end det er at give den en ydelse de kan leve af.
    Når de har så få penge betaler de stadig skatten, men huslejen og second hand varer giver ingen vækst og at skralde giver ingen vækst.
    Det er jo ikke så dyrt som politikerne siger.
    Politikerne har også selv sagt at kommer en flygtning i arbejde betaler det til 4 andre.
    Så giv dog de stakkels mennesker en ydelse, de kan leve af. Det er godt for dem og aldeles sundt for landet

  • Anmeld

    Niels Christian Barkholt · Folketingskandidat for SF i Københavns Omegn

    Tak for dit input

    Kære Anna,
    Du har helt ret i, at udfordringen netop ikke er brutto men netto. Politikere taler oftest i penge, der er udbetalt, men tager sjældent højde for udgifterne og det er jo især en høj boligudgift, der slår bunden ud af budgettet og skaber fattigdom for mange familier både på kontanthjælp og især på integrationsydelse. Og på den måde er der i virkeligheden ikke tale om et kontanthjælpsloft, men et boligstøtteloft.
    Jeg kan sagtens følge din idé om, at det ikke kan betale sig at sænke ydelserne, fordi der skal kompenseres på så mange andre måder. Enten i form af udbetalte enkeltydelser og mange ressourcer forbundet med at behandle dem, eller i forhold til den negative trivsel og dårligere sundhed, som det skaber. Både i kompenserende tiltag for familien, ofte foranstaltninger til børnene, dertil rådgivning og særlig støtte til uddannelse fremover, fordi de vil halte bagefter - det indebærer mange offentlige ressourcer, som kunne være sparet.
    Konsekvensen er ofte også isolation i hjemmet og dermed afsavn i forhold til at komme ud og være sociale på lige fod med andre børn. Det ved vi påvirker selvværd og kompetencer negativt. Er der noget, der er vigtigt for børn og unge, så er det at føle sig som en del af et fællesskab. Men det står disse børn og unge udenfor. Det ved vi.
    På mange måder en rigtig dårlig investering på den lange bane i et samfund som vores. Får de derimod gode basale opvækstbetingelser, så er der også langt større sandsynlighed for, at de udvikler sig positivt til at kunne tage en uddannelse og have mod på livet og få et udmærket job. Vi ved jo, at bare et år i fattigdom har langvarige negative konsekvenser for voksenlivet.
    Det er derfor vi skal have en ny og stærk socialpolitik i Danmark. Den mangler virkelig! Og det håber jeg at Socialdemokratiet vil begynde at tage livtag omkring sammen med SF. Smelter vi de gode idéer sammen og det store engagement, der findes i partierne og ude lokalt, så er der ingen grænser for, hvor vi kan nå hen. Så kan vi skabe det velfærdssamfund, der faktisk afskaffer fattigdom og formår at få de mest udsatte mennesker ud af deres udsathed. Det er muligt! Jeg har konkrete idéer til en opskrift.
    Bh Niels

  • Anmeld

    anna winther

    Jeg er så enig

    Kære Niels Christian
    Jeg har hørt Pernille Rosenkrantz tale om det samme med at børn der lever i fattigdom bare i kortere tid tager skade - det har historien vist
    Så der må være grobund for den ordentlig familiepolitik også for dem som står udenfor arbejdsmarkedet .
    Den helt forkerte borgerlige frase med at folk kommer i arbejde når man skærer i ydelsen holder jo ikke for de siger også at man skal give ledere mere i løn så de kan kan præstere mere.
    Der er jo en helt tydelig ambivalens
    Vi arbejde på at det lykkes og lade være med at revse hinanden men søge de ting som er fælles. Så dette fælles kan udvikle sig