Debat

Social retshjælp: Drop straffikseringen og få flere ud af bandemiljøet

DEBAT: Det nuværende exitprogram for bandemedlemmer er for uambitiøst og fører ikke tilstrækkeligt gode resultater med sig. Vi er nødt til fjerne vores fokus på straf og turde ændre kurs, så de kriminelle får en reel chance for at skabe sig et nyt liv, skriver Sandy Madar, direktør i Den Sociale Retshjælps Fond.

Ifølge Sandy Mahar får kun hver tiende frafaldne bandemedlem i dag hjælp gennem et officielt exitprogram.<br>
Ifølge Sandy Mahar får kun hver tiende frafaldne bandemedlem i dag hjælp gennem et officielt exitprogram.
Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sandy Madar
Direktør i Den Sociale Retshjælps Fond

Strengere straffe fastholder og marginaliserer bandemedlemmerne i deres kriminalitet.

Der udtrykkes politisk et ønske om at stoppe bandekriminaliteten, men samtidigt bliver lovgivningen formet på en måde, der fremmer kriminaliteten, og som er baseret på følelser frem for viden om, hvad der rent faktisk virker.

Det manglende fokus på resocialisering og forebyggelse er i min erfaring dybt problematisk, for det er her, vi virkelig kan gøre en forskel.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I dag er det kun hver tiende frafaldne bandemedlem, der får hjælp gennem et officielt exitprogram.

Erfaringer fra Københavns Kommunes Exitprogram viser derudover, at halvtreds procent af dem, der gennemfører programmet, ikke sigtes for ny alvorlig kriminalitet.

Hvis vi ikke tør lægge vores fokus om, hvis vi ikke tør tale om, hvad der reelt skal til for at få folk ud af kriminalitet, så kan jeg hurtigt forudsige, hvilken type borgere vi selv er med til at skabe – det er dem, der vælger banderne og kriminaliteten til.

Sandy Madar
Den Sociale Retshjælps Fond

Alt andet lige er et fald i kriminalitet selvfølgelig en positiv ting.

Sat på spidsen er det dog svært at forestille sig et andet offentligt tilbud, hvor indholdet af tilbuddet ikke ville blive taget op til revision, hvis kun en tiendedel af en allerede lille målgruppe fandt tilbuddet værd at benytte, og hvis tilbuddet derudover kun havde en succesrate på halvtreds procent.

Samfundet må fylde tomrummet med mening
Et bande-exit handler ikke bare om at stoppe med at begå kriminalitet – det handler om at opgive hele ens netværk. Det handler om at opgive alt, man kender og er tryg ved.

At kunne gøre det kræver en total ændring af ens mindset, for at det lykkes.

Sagt på en anden måde, så starter frafaldne bandemedlemmer fra ”dag nul”.

Når hele ens netværk og tilhørsforhold bliver taget fra en, har vi som samfund et kæmpe ansvar for at fylde tomrummet ud med noget meningsfuldt.

Succeskriteriet bør ikke være, at det tidligere bandemedlem holder sig kriminalitetsfrit, det bør være selvforsørgelse, et sundt kriminalitetsfrit netværk og egen bolig.

Tidsbegrænset hjælp er problematisk
I et bande-exit er det altafgørende, at der tages hånd om alle de problemer, det frafaldne bandemedlem har med i bagagen.

Det er ikke er nok bare at tilbyde psykologhjælp en gang om måneden eller et ugentligt mentorbesøg.

Det kræver en omfattende helhedsorienteret indsats, hvor der tages hånd om juridiske og gældsmæssige problemer, hvor der opbygges et nyt netværk, hvor der tilbydes intensiv psykologhjælp og ikke mindst med en gennemgående mentor, der kender miljøet.

Ellers fastholdes det frafaldne bandemedlem fastholdt i gamle problemer og vaner.

Af denne grund er det også særligt kritisabelt, at et bande-exit-forløb i dag typisk afsluttes efter 12 – 24 måneder.

Derefter bliver de tidligere bandemedlemmer ladt alene uden hjælp, uden mentor og uden nødlinje.

Min erfaring er dog, at det ofte tager længere tid end det at blive kriminalitetsfri. En tommelfingerregel er, at det tager lige så lang tid, som man har været kriminel.

At sætte en tidsgrænse på hjælp er derfor problematisk.

Fast og tilgængelig mentor
Det er altafgørende, at tidligere bandemedlemmer ikke bliver efterladt helt på egen hånd efter endt forløb, da det øger risikoen for recidiv.

Når tilværelsen bliver svær, har vi en tendens til at gribe ud efter det, vi kender.

Hvis kriminalitet er det eneste, man nogensinde rigtigt har kendt, er risikoen for et tilbagefald meget høj.

Først og fremmest bør alle personer, der deltager i et exit-program, have en fast mentor tilknyttet, men ikke i et begrænset antal timer om ugen, som det ofte er tilfældet i dag.

Sidder man lørdag nat og har brug for støtte, kan det være svært at udskyde problemerne til næste uge.

Det tidligere bandemedlem har brug for en støtte, der er tilgængelig, når behovet for hjælp opstår.

Udover det bør familie og eventuelt kæreste inddrages i langt højere grad end i dag, såfremt disse ikke tilhører bandemiljøet.

Det er vigtigt med opbakning i et exit-forløb. Ikke mindst bør der tilbydes et intensivt psykologforløb, juridisk rådgivning, gældsrådgivning samt oprettes både fysiske og virtuelle støttegrupper for tidligere bandemedlemmer.

Straf bliver aldrig lig med gode borgere
Helt grundlæggende er det nuværende bande-exit-program for uambitiøst.

Vi har fra politisk side endnu ikke formået at lære af den store viden og erfaring, som forskere og fageksperter sidder med både internationalt og nationalt. ‘

Vi bliver ved med at tro, at straf er løsningen.

Det er mig en gåde, hvorfor vi bliver ved med at tro på, at straf skaber gode og sunde samfundsborgere.

Hvis vi ikke tør lægge vores fokus om, hvis vi ikke tør tale om, hvad der reelt skal til for at få folk ud af kriminalitet, så kan jeg hurtigt forudsige, hvilken type borgere vi selv er med til at skabe – det er dem, der vælger banderne og kriminaliteten til.

Vi skal derfor turde ændre kurs og dermed give de kriminelle en reel chance for at skabe sig et nyt liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sandy Madar

Direktør og stifter, Den Sociale Retshjælps Fond
Akademiuddannelse i projektledelse og HR. Diplomuddannelse i ledelse

0:000:00