Socialborgmester: Sådan løfter vi hele socialområdet med en investeringsplan

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København

København er en af verdens bedste byer at bo og leve i. Her går det godt, vi har det meste. 

Livskvaliteten er høj, og der er gode muligheder for at trives for de fleste. Med den positive udvikling følger et ansvar for byens svageste. Og det er ikke alle, der har fået del i byens fremgang og udvikling

København har allerede som målsætning at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad og en grøn forgangsby i verden. Det er godt, men vi skal videre, og det er min ambition som socialborgmester, at København også bliver verdens førende, når det kommer til social ansvarlighed. 

Et første skridt på vejen er en investeringsplan, som over de kommende ti år vil gøre en stor forskel for udsatte borgere i København.

Investeringsplanen er ikke et prestigeprojekt, den kommer på et tidspunkt,  hvor stadigt flere børn og voksne har brug for kommunens hjælp, men pengene er ikke fulgt med. Og ikke mindst derfor er socialområdet under hårdt pres.

Vi skal altid kunne se borgerne og deres pårørende i øjnene.

Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København

Det er en tendens, der gør sig gældende i hele landet, hvor ikke færre end 81 ud af 98 kommuner ikke kan holde budgettet på socialområdet.

Ikke blot et udgiftsområde
Nu har jeg været borgmester i to og et halvt år år. Og jeg har derfor set, hvad der skal til, for at kunne løfte hele socialområdet, så borgerne nu og i fremtiden kan få den støtte og hjælp, der hører sig til i et velfærdssamfund som vores.

Der har længe været en tendens med blot at se socialområdet som et udgiftsområde. Sociale indsatser gør en forskel for titusindvis af københavnere. Derfor skal vi investere i mennesker, i forebyggelse og dermed undgå dyre og omfattende indsatser på længere sigt. Vi skal øge livskvaliteten for den enkelte københavner. 

Det er derfor, vi er her. Og vi skal altid kunne se borgerne og deres pårørende i øjnene.

Investeringsplanen er bygget op om seks indsatsområder: børn og unge, boliger, bedre botilbud, servicekultur, en ny udsatte-enhed og handicap. Det er ikke ét område, der skal løftes, det er dem alle.

Det betyder, at det er nødvendigt at prioritere i rækkefølgen.

Kommunale budgetter er andet og mere end socialområdet, og det er de radikales politiske program også. Dét sagt, så har regeringen, med statsministeren selv i spidsen, lige nu fokus på udsatte børn og unge, som har fået en hård start på livet.

Grund til optimisme
Regeringens udkast til "Barnets lov"  lander lige om lidt. Hvis vi gør det rigtigt og arbejder sammen, Christiansborg og kommunerne, så har vi en enestående chance for at få brudt de mønstre, der gør, at udsatte børn og unge i dag er i højrisiko for at leve et helt og hårdt liv med- og i systemet. 

De skal leve et trygt, godt og normalt liv som du og jeg.

Vi starter som de fleste andre kommuner budgetforhandlingerne for 2021 på Københavns Rådhus senere i august. Og her håber jeg at kunne overbevise mine politiske kolleger om, at der skal investeres mere end 60 millioner kroner i socialområdet.

Der har tidligere været stor uenighed om socialområdet på Rådhuset, men især det seneste år er det vendt, så der nu er en meget stærk vilje til at prioritere socialområdet blandt alle partier. 

For eksempel gik hele socialudvalget tidligere i år sammen om en kritik af de årlige effektiviserings- og sparekrav på to procent, som forvaltningerne i kommunen er underlagt. Også de blå partier ønskede flere penge til socialområdet i forbindelse med sidste års budgetforhandlinger.

Det er nogle af grundene til, at jeg bringer optimisme med til forhandlingsbordet. Jeg håber, at vi kan sige til hinanden, "nu starter vi med at investere de godt 60 millioner kroner, men vi er ikke færdige".