Socialchefer: Unge må ikke marginaliseres

Af Helle Linnet
Landsformand for Foreningen af Socialchefer

Der er en stor forventning til, at folkeskolereformen vil kunne hjælpe på situationen, men da boglige og sociale forudsætninger ofte følges ad, er det en opgave, folkeskolen ikke kan løse alene.

Helle Linnet
Landsformand for Foreningen af Socialchefer

Danmark har i øjeblikket sat nogle meget store anlægsprojekter i gang, som man umiddelbart kunne tro ville betyde, at den enkelte ledige har de bedste muligheder for at komme i arbejde. Som aldrig før har samfundet brug for alle, hvilket harmonerer fint med, at det er blevet vanskeligere at opnå førtidspension og andre langvarige offentlige forsørgelsesydelser.

Men i jobcentrene oplever vi, at der samtidig stilles større og større krav til de mennesker, vi vil lukke ind på vores arbejdspladser og uddannelser. Så selv om virksomhederne har brug for arbejdskraft, er det ikke alle, de ønsker at bruge. De faglige kompetencer skal være i orden, og derfor er det en forudsætning som minimum at have en faglig uddannelse.

Hver fjerde har kun folkeskolebaggrund
Her taler statistikkerne desværre deres eget klare og nedslående sprog: På landsplan er der 24,5 procent af de 25-64 årige, der alene har folkeskolen som uddannelsesbaggrund, viser tal fra Danmarks Statistik. I yderområderne er det endnu højere. Tallene viser også, at der i gennem flere år har været en faldende tendens for mønsterbrydning – at det nu kun er omkring halvdelen, som får en uddannelse, hvis forældrene ikke har haft det.

Man kan stille spørgsmål ved, om den nye erhvervsskolereform vil ændre på det billede? Sigtet i reformen er klart og prisværdigt: Vi skal højne vores uddannelsesniveau for at kunne klare os i den internationale konkurrence. Den første, reelle konsekvens af det er, at der i år på landsplan er 2.000 unge, som ikke har kunnet få adgang til en kompetencegivende uddannelse.

Reformer skubber unge ud af uddannelserne
Det er ikke en politisk intention at udelukke nogen fra at tage en uddannelse. Tværtimod er der et klart ønske i samfundet om, at flere skal tage en uddannelse. Men vi ved godt, at der er en gruppe af unge, som ikke kan opfylde de krav, vi nu stiller for at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse.

VUC, Kombineret Ungdomsuddannelse, EGU og produktionsskoler kan ikke alene samle denne gruppe op. Det betyder, at vi i kommunerne står med denne gruppe, som fagligt er afskåret fra at få en uddannelse. Nogle af disse unge har tilmed store sociale problemstillinger, som kræver en målrettet og solid indsats.

Der er en stor forventning til, at folkeskolereformen vil kunne hjælpe på situationen, men da boglige og sociale forudsætninger ofte følges ad, er det en opgave, folkeskolen ikke kan løse alene.

Hvis børn ikke er opdraget til eller har familiær opbakning til, at skole og uddannelse er vigtigt, skal der tages hånd om det tidligt. Det er kostbart både på det menneskelige og økonomiske plan, hvis en ung bliver marginaliseret.

Vi skal på alle fronter støtte op om de svageste
Vi skal bede foreningslivet om at gøre en ekstraordinær indsats for at holde fast på de unge, der kun har få gode rollemodeller.

Vi skal som nabo eller skolekammerats forældre turde blande os ved at støtte op om det barn eller den unge, som har det svært.

Ud over en håndholdt helhedsorienteret kommunal indsats skal vi bruge erhvervslivet til at tilbyde praktikophold eventuelt kombineret med korte skoleforløb, inspireret af DrengeAkademiet – et projekt for fagligt svage drenge, som bruger nogle uger af sommerferien på at forbedre sig fagligt og personligt.

På uddannelsesområdet ville det være hensigtsmæssigt, hvis erhvervsskolernes taxameterafregning honorerede lokale uddannelsestilbud, så de ”svage” unge ikke skal med tre busser og et tog for at komme i uddannelse. Flere modulopdelte uddannelser ville også virke mere overskueligt for den ikke så skoleglade unge. De senest varslede besparelser på erhvervsskoleområdet kan dog umiddelbart betyde, at økonomien kommer endnu mere i fokus, på bekostning af den samfundsopgave det er at løfte de unge uddannelsesmæssigt.

Hvis ikke vi formår at få en større andel af vores ledige - og specielt de unge - uddannet fagligt og socialt, kan vi ikke – og dermed ej heller jobcentrene - honorere virksomhedernes krav om kvalificeret dansk arbejdskraft.