Debat

Socialcheferne: Vellykket integration kræver hjælp fra civilsamfundet

DEBAT: Det offentlige Danmark kan ikke løse integrationsopgaven alene. Civilsamfundet er nødt til at hjælpe til. Det mener Helle Linnet, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark.

En vellykket integration kræver, at det offentlige og civilsamfundet arbejder sammen. Det skriver Helle Linnet, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark.
En vellykket integration kræver, at det offentlige og civilsamfundet arbejder sammen. Det skriver Helle Linnet, landsformand for Foreningen af Socialchefer i Danmark.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Linnet
Landsformand for Foreningen af socialchefer i Danmark

Der tales i disse dage meget om medborgerskab og modborgerskab som værende udtryk for, i hvilken udstrækning den enkelte flygtning føler sig og dermed agerer som en del af det danske samfund.

Jeg er ikke i tvivl om, at evnen til at være medborger og til at se sig selv som integreret og bidragende i det danske samfund hænger tæt sammen med, hvordan samfundet og omgivelserne ser på en, og hvordan det kommer til udtryk. Det offentlige Danmark har en stor opgave i at skabe forudsætningerne for en ordentlig integration, fx ved undervisning i sprog og samfundsforståelse, men det kan ikke løses af det offentlige alene.

At blive integreret handler om at være en del af noget, af et lokalsamfund, at have relationer og at føle sig respekteret og have respekt for det samfund, man er en del af. En væsentlig forudsætning for en vellykket integration kommer gennem sociale relationer, og det kan det offentlige samfund ikke opfylde.

Her kan civilsamfundet – medborgerne – gøre en langt større forskel.

Et gammelt indianer ordsprog siger, at det kræver en hel landsby at opdrage en ung til et godt voksent menneske. Jeg tænker, at det også kræver en hel landsby eller et helt naboskab at integrere en flygtningefamilie.

Et gammelt indianer ordsprog siger, at det kræver en hel landsby at opdrage en ung til et godt voksent menneske.

Helle Linnet
Landsformand for Foreningen af socialchefer i Danmark

Nysgerrigheden skal udnyttes
Jeg er slet ikke i tvivl om, at i det omfang en dansk familie har overskud til at hjælpe og være mentor for en flygtningefamilie, ville den pågældende familie få en helt særlig mulighed for at lære de danske traditioner og at blive inkluderet i lokalsamfundet, fx ved at se, hvordan vi agerer i skolesamarbejdet, deltager i fritidstilbud og kulturelle tilbud, hvilke forventninger der stilles på arbejdsmarkedet, og ikke mindst kulturen på arbejdspladsen og meget andet.

Vi har allerede set, hvordan borgerne i flere kommuner har budt flygtninge velkommen og hjulpet dem på vej til at kunne rumme livet igen gennem forskellige tilbud og aktiviteter som fx fodboldturneringer, madcaféer og lektiehjælp. Og det har ikke bare en stor værdi for flygtningene, men også for de frivillige borgere, der får nye relationer og kulturelle forståelser.

Vi danskere har i mange sammenhænge en stor nysgerrighed, når vi rejser rundt i verden for at se fremmede kulturer. Vi er meget åbne, når vi rejser ud. Den åbenhed og nysgerrighed kan vi med fordel udnytte og drage fordel af i et lokale frivilligt arbejde med at hjælpe flygtninge videre, så de kan få mod på livet og blive selvhjulpne, integrerede og inkluderede i det lokalsamfund, de skal være en del af i en ubestemt periode af deres liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Linnet

Formand for foreningen af social, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark ( FSD), formand for Social Udviklingscenter (SUS)
sygeplejerske (Sankt Lukas Stiftelsen 1982), merkonom i ledelse og samarbejde (Næstved Handelsskole 1988), KIOL (Metropol 2013)

0:000:00