Debat

Sociale organisationer og CSM: Ny socialminister bør som det første forhandle SSA-reserven på plads

Vi har brug for en mere vedvarende indsats og ikke massevis af kortvarige indsatser. SSA-strukturen er tung at danse med, og forhandlingen af SSA-reserven bør lægge øverst på ministrenes bord, skriver seks aktører.

Da der uheldigvis er udskrevet valg, kan forhandlingerne af SSA-reserven først komme i gang, når der er udnævnt en socialminister. Normalt er midlerne forhandlet på plads ultimo november, skriver de seks aktører.
Da der uheldigvis er udskrevet valg, kan forhandlingerne af SSA-reserven først komme i gang, når der er udnævnt en socialminister. Normalt er midlerne forhandlet på plads ultimo november, skriver de seks aktører.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I oktober bragte Altingets civilsamfundsredaktør en artikel om satspuljens upopulære afløser – SSA-reserven. SSA-reserven skulle give arbejdsro og mere langsigtede muligheder for et udsnit af civile organisationer. Det er som bekendt ikke lykkedes. Og det som politikerne ikke lykkedes med, betaler civilsamfundet for.

Prisen for at få fingrene i SSA-lagkagen er ressourcer. I Spor har vi én ansat 18 timer ugentligt, der burde bruge sin tid på politiske arbejde. Men det, han egentlig bruger al sin tid på lige nu, er at skaffe midler, så de initiativer, der blev søsat i forbindelse med den nationale handlingsplan for senfølgeramte kan fortsætte.

Initiativer som mange senfølgeramte har haft stor gavn og glæde af gennem det sidste knap halvandet år. Kommer der ikke flere midler, kan vi ikke videreføre initiativerne.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

Anette Fauerskov B. Jørgensen, daglig leder, CSM Frivilligsektionen Øst

Mette Møller Løvstad, daglig leder, CSM Frivilligsektionen Midt/Nord

Susanne Sølvbjerg, leder, CSM Frivilligsektionen Syd

Flora Ghosh, direktør, LivaRehab

Lisbeth Høstgaard Møller, direktør, Kvisten

Helle Cleo Borrowman, konstitueret sekretariatsleder, Landsforeningen Spor

Det koster civilsamfundene rigtig mange ressourcer kontinuerligt at skulle søge midler for at holde sig i live og fortsætte projekter, der kommer samfundets svageste til gavn. Konsekvensen er, at projekter bliver startet op, men bliver lukket ned igen, fordi midlerne udløber. Det er både frustrerende, men mildest talt også kontraproduktivt.

Det betyder at medarbejdere bliver ansat, men at de bliver opsagt igen, når midlerne ophører. Det betyder, at de medarbejdere tager en masse vigtig viden med sig, når de er tvunget til at finde sig et andet arbejde. Det betyder, at vigtig viden siver ud af organisationen. Det betyder, at vigtige tiltag bliver skrinlagt og vi er fanget i et hamsterhjul.

Særligt i år havde langsigtet løsninger været gavnligt for små organisationer. Da der uheldigvis er udskrevet valg, kan forhandlingerne af SSA-reserven først komme i gang, når der er udnævnt en socialminister. Normalt er midlerne forhandlet på plads ultimo november.

Det vil sige, at de små organisationer, som allerede føler sig udsat og er i en venteposition, fortsat må bide negle og tålmodigt vente på, at forhandlingerne sker.

Mange bevillinger udløber ved årets udgang, så trækker det ud med at få forhandlingerne i gang og på plads, så kan store dele af civilsamfundet ikke videreføre deres projekter og må afskedige nøglemedarbejdere.

Hverdagen i en lille organisation

For at give læseren en oplevelse af hverdagen ude i nogle af landets mindre organisationer, så tager vi jer med ind på kontoret hos Landsforeningen Spor, LivaRehab, Kvisten og CSMs frivilligesektioner. Alle arbejder vi med voksne, der er ramt af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen.

De små organisationer må fortsat bide negle og vente tålmodigt på, at forhandlingerne sker

Anette Fauerskov B. Jørgensen, Mette Møller Løvstad m.fl., se alle afsendere i faktaboksen

I forbindelse med den nationale handlingsplan, 'Handlingsplan til styrket indsats til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen', blev der bevilliget midler, så vi netop kunne styrke indsatsen på området.

I Spor har vi brugt midlerne på ansatte to nye medarbejdere til at udbrede viden og styrke samarbejdet mellem organisationerne på området, så der for eksempel kan blive holdt oplæg om senfølger.

CSM MidtNord har ansat en fysioterapeut, som har kendskab til sammenhængen mellem krop og sind. CSM Øst har brugt midlerne på at udvikle de frivilliges faglighed for at optimere rådgivning og aktiviteter med det formål at reducere senfølger hos målgruppen.

Læs også

CSM Syd har brugt midlerne på at styrke den daglige drift, da målgruppen på få år er øget med over 100 procent. LivaRehab har ydet tværfaglig støtte til den gruppe af borgere, der har komplekse problemer, eksempelvis misbrug, hjemløse og sexsalg og som ikke bliver mødt i de etablerede behandlingssteder.

Kvisten har nedbragt ventetiden til behandling for senfølgeramte mænd. Dette er blot et lille indblik i den indsats, vi lægger for dagen. Men det er også et indblik i alle de tiltag, der nu måske ikke kan videreføres.

Som en mindre organisation i det danske civilsamfund halser vi konstant efter midler, så vi kan hjælpe de marginaliseret borgere, der har brug for det. Vi har brug for en mere vedvarende indsats og ikke massevis af kortvarige indsatser. Det samme har borgerne.

SSA-strukturen er tung at danse med og vi ønsker, at der sker den ændring, som var hensigten med at ændre navnet fra Satspuljen til SSA-reserven. Forhandlingen af SSA-reserven og en bæredygtig løsning på uddelingen af SSA-reserven fremadrettet, bør derfor lægge øverst på ministrenes bord.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Høstgaard Møller

Direktør, Kvisten
cand.tech. (Aalborg Uni. 1991)

Helle Cleo Borrowman

Forperson, Landsforeningen Spor
Arkitekt MAA

0:000:00