Debat

Speciallæge: Frihedsberøvede personer risikerer at miste besøgstid med familie med nyt forslag om udgang

Hvis det står til Justitsministeriet, skal det for fremtiden kun være muligt for frihedsberøvede personer at komme på ledsaget udgang med personale og ikke familie. Det kan få enorme konsekvenser, der eksempelvis indebærer, at personerne ikke kan se familie, skriver speciallæge.

Men kan slå fast, at det foreliggende udkast vil få voldsomme konsekvenser, når ledsaget udgang kun lade sig gøre, hvis institutionen kan afsætte personale til det. Især kan det får betydning for personer, hvis familie bor langt væk fra institutionen, skriver Hanne Colding.
Men kan slå fast, at det foreliggende udkast vil få voldsomme konsekvenser, når ledsaget udgang kun lade sig gøre, hvis institutionen kan afsætte personale til det. Især kan det får betydning for personer, hvis familie bor langt væk fra institutionen, skriver Hanne Colding.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er meget vigtigt for psykisk syge, at de har adgang til længerevarende udgang med pårørende. Men i et nyt forslag står der, at kun personalet, og ikke de pårørende, kan være ledsagere under længere varende udgang, og dermed forholder man sig ikke til virkeligheden, når der er personalemangel i psykiatrien.

Samtidig er fagligheden frakoblet, når man forringer kontakten med de pårørende, der er et helt afgørende element i at sikre god trivsel og udvikling for de dømte, og dermed forebygge risikoen for ny kriminalitet, som er hele idéen med frihedsberøvelsen.

En human udgangsbekendtgørelse er desto mere vigtig, fordi psykisk syge frihedsberøves i længere tid end ikke syge. Og ikke mindst fordi patienter, der er erklæret klar til udskrivning af overlægen, kan risikere at vente op til et år på afdelingen, før domstolen får tid til at ophæve straffen. 

Læs også

Strider imod FN's Handicapkonvention

Hvorvidt det er tilsigtet at indføre strammere og dårligere vilkår for udgang, end dem der fremgik af Udgangsbekendtgørelsen fra 2004, har ministeriet ikke oplyst. Men i 2015 afskaffede Rigsadvokaten i al ubemærkethed overlægens kompetence til at bevilge udgang med pårørende, og gav den til statsadvokaten, hvilket medførte en del konfusion om reglerne for udgang.

Sindslidendes retsstilling har alle dage været en slagmark for jurister og psykiatere.

Hanne Colding
Pensioneret speciallæge, dr.med. i mikrobiologi og tidligere lektor

Ombudsmanden fandt således, efter en række tilsynsbesøg i 2020, at der var forskel på, hvordan reglerne for udgang blev fortolket på de forskellige institutioner. Dette strider mod FN's handicapkonvention, som siger, at man ikke må frihedsberøves ulovligt og vilkårligt. Ombudsmanden kom derefter med en række anbefalinger til at imødegå dette.

Institut for Menneskerettigheder har i deres høringssvar til udkastet anbefalet, "at en ledsager kan være en nærtstående, eksempelvis et modent familiemedlem, når den kompetente beslutningstager finder det forsvarligt". Det er så spørgsmålet, hvem de mener den kompetente beslutningstager er eller bør være. Det afholder instituttet sig klogt fra at skrive, for sindslidendes retsstilling har alle dage været en slagmark for jurister og psykiatere.

Patientorganisationerne har i deres høringssvar påpeget, at efter at Rigsadvokaten i 2015 gav kompetencen til længerevarende udgang til statsadvokaten, "er sagsbehandlingen blevet både bureaukratisk og langsommelig, og afgørelserne hviler på endog meget mangelfuld indsigt i de personers forhold, som afgørelsen om udgang hviler på".

Ifølge sagens natur er det den behandlende læge, der har den nødvendige indsigt, og det burde være lægen, der havde kompetencen til at bevilge udgang med pårørende med og uden overnatning. Lægeforeningen fandt sig ikke foranlediget til at afgive høringssvar om udkastet, men som en retspsykiater har udtalt, så er det patientgruppen, ingen elsker. 

Kan få voldsomme konsekvenser

Det er uklart, hvorvidt udkastet afspejler en politisk intention om at forhindre udgang med pårørende. I givet fald vil en sådan intention hvile på et usagligt grundlag.

Som en retspsykiater har udtalt, så er det patientgruppen, ingen elsker.

Hanne Colding
Pensioneret speciallæge, dr.med. i mikrobiologi og tidligere lektor

Der foreligger ikke opgørelser om forløbet af udgang med pårørende, og efter tilsynsbesøgene i 2020 anbefalede ombudsmanden derfor, at der fremover bliver udarbejdet dækkende notater om afvikling af udgang, herunder udgange, der forløb problemfrit.

Men kan slå fast, at det foreliggende udkast vil få voldsomme konsekvenser, når ledsaget udgang kun lade sig gøre, hvis institutionen kan afsætte personale til det. Især kan det får betydning for personer, hvis familie bor langt væk fra institutionen. De nuværende tre timers uledsaget udgang er ikke tilstrækkelige til, at den psykisk syge kan nå at besøge sin familie.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00