Studerende: Social arv i uddannelsessystemet efterlader børn på perronen

Danmark har vi et af verdens bedste uddannelsessystemer. Det er i hvert fald den historie, vi er  bekendt med. 

Men et nyt studie af forskerne Kristian Bernt Karlson og Rasmus Landersø fra henholdsvis Københavns Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed illustrerer en anden virkelighed.

Vi har en selvforståelse af den unikke danske velfærds- og undervisningsmodel som værende utvetydigt i international særklasse. Derfor er det altid lidt af en mavepuster, når OECD eller andre internationale institutioner offentliggør, at det ikke i lige så høj grad som antaget gør sig gældende. 

For det gør det navnlig ikke, når emnet falder på den sociale mobilitet. Den volder os i Danmark store problemer ifølge føromtalte studie. Faktisk så store problemer, at vi for nuværende er sat 50 år tilbage. 

Den sociale arv for årgange født i slutningen 1980’erne er at finde på samme niveau, som det var tilfældet for årgange født i starten af 1940'erne.

Kasper Søgaard Andersson
Studerende

Den sociale arv for årgange født i slutningen 1980’erne er at finde på samme niveau, som det var tilfældet for årgange født i starten af 1940'erne. Det er vi nødt til fra politisk hold at gøre om på. 

Der er selvsagt sket en del over denne 50-årige periode, hvad angår velfærdsstaten og uddannelsessystemet. Hvordan kan det i så fald være, at uddannelsesmobiliteten ikke er blevet højere, når vi i kraft af vores velfærdsmodel har skabt det, der skulle fungere som kraftige incitamentsstrukturer i form af både gratis uddannelse og SU? 

Uformelle barrierer
Svaret skal blandt andet findes ved de uformelle barrierer, der opstår på baggrund af den sociale arv.  Alle mennesker fødes ikke lige, men de bør have de samme vilkår og muligheder for at klare sig i  tilværelsen. 

Frihedsidealet er ofte værdsat, og i liberalt sindede kredse kan det måske lyde, at frihed både er retten til at vælge, hvorfra man kommer, og hvor man går hen. 

De danske forskeres studie er dog et godt eksempel på, at det kun er den sidste del af sætningen, der holder. Vi kan ikke fornægte den virkelighed og det ophav, vi alle er bundet af, og derfor kan vi heller ikke fornægte, at folkeskolen har en social slagside. 

En ting er, at børn ikke begynder fra samme udgangspunkt i folkeskolen, men langt mere alvorligt er det, at disse forskelle ikke udlignes over tid.

I anden klasse scorer børn, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, i gennemsnit 50 procent højere i læsetest end børn af forældre, der kun  har grundskolen. Det skræmmende er, at de samme forskelle stadigvæk ses i 8. klasse.