Tryghed er afgørende for en positiv udvikling

26 procent af beboerne i de udsatte boligområder føler sig jævnligt utrygge, når de færdes ude efter mørkets frembrud. I byerne som helhed er det tilsvarende tal 16 procent.

Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter

Af Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter

Mit første debatindlæg i Altinget.dks Socialdebat om udsatte boligområder og flere af de øvrige debattørers indlæg har betragtet de udsatte boligområder fra helikopteren og malet med den store samfundsanalyserende pensel.

I dette indlæg vil jeg pege på det problem, som jeg finder, er det enkeltproblem, som det er mest påtrængende at få gjort noget ved, fordi det er en forudsætning for, at vi kan lykkes med at vende udviklingen, nemlig tryghed.

Normbrydende adfærd er årsag til utryghed
Ingen, som har et valg, vil bo et sted, hvor man føler sig utryg. Ingen med muligheden for at ændre på deres situation, vil lade deres børn vokse op i et boligområde, hvor man frygter for, at de bliver udsat for ubehagelige oplevelser. Eller måske endnu værre, hvor man frygter, at de skal blive kriminelle og ødelægge deres fremtid.

Hvis vi skal lykkes med at tiltrække ressourcestærke beboere og bryde de udsatte boligområders sociale isolation, skal områderne være – og opleves – trygge at bo og færdes i.

Desværre er beboerne i de udsatte boligområder mindre trygge end resten af befolkningen. En analyse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) viser, at 26 procent af beboerne i de udsatte boligområder jævnligt føler sig utrygge, når de færdes ude efter mørkets frembrud. I byerne som helhed er det tilsvarende tal 16 procent.
 
Det skal vi ikke bare acceptere – især ikke, når vi med en målrettet indsats faktisk kan gøre noget ved problemet. Noget af utrygheden bunder naturligvis i reel kriminalitet og vold – og det vender jeg tilbage til. Men CFBU’s undersøgelse viser også, at følelsen af utryghed primært har afsæt i unge menneskers normbrydende adfærd. Det kan være hensynsløs knallertkørsel på boligområdernes stisystemer, intimiderende tilråb og truende adfærd, når andre mennesker skal passere dem på gaden.

Præventiv indsats, der virker
Men den udvikling er ved at vende. Vi ved fra undersøgelser, gennemført af CFBU, at de boligsociale helhedsplaner, der målrettet arbejder med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, har en positiv effekt og reducerer antallet af sigtelser af 15-17-årige. Det giver mindre kriminalitet og ballade, når de unge har en klub eller endnu bedre et fritidsjob. Det er altså ikke småting, man kan flytte med en god, forebyggende indsats.
 
CFBU peger på, at Sønderborg Kommune på baggrund af en bekymrende tryghedsmåling iværksatte en målrettet indsats i byens udsatte boligområder. Det har bidraget til, at beboerne nu føler sig markant mere trygge. Der er sat ind med præventivt politiarbejde, gadeplansindsats, boligsocial indsats og tryghedsvandringer, hvor boligområdets beboere peger på de steder, der gør dem utrygge. Det er væsentlige elementer i at gøre boligområderne mere trygge.

Fysisk forandring
En forebyggende og social indsats skal suppleres af fysisk forandring. Mangelfuld belysning, vildtvoksende planter og lukkede facader skaber utryghed i boligområderne. Det tager vi fat på med omfattende renoveringer, hvor vi retter op på fortidens synder med alt for ensidigt byggeri.

Tryghedsvandringerne er mange steder en stor succes, fordi der bliver gjort noget ved de reelle problemer, og fordi beboerne tager ejerskab over deres område. Det hjælper at snakke om problemerne sammen, og det hjælper at engagere sig sammen.

Udveksling af oplysninger om problematiske lejere
Vi kan dog ikke lukke øjnene for, at beboerne i de udsatte boligområder i højere grad end i andre byområder har været udsat for kriminalitet. I de udsatte boligområder har 20 procent af beboerne været udsat for kriminalitet mod 13 procent i de øvrige byområder. Det er et alvorligt problem, som vi selvfølgelig ikke bare kan ignorere. Ro og orden skal genoprettes. En synlig politiindsats skaber grundlaget for tryghed.

Vi må også erkende, at der er en lille gruppe, som vi ikke kan nå med kriminalpræventive tiltag, ændret stiføring og belysning. Det skal politiet og boligorganisationerne klare, så de mest hærdede bliver fjernet fra området. Vi skal forhindre, at en positiv udvikling igen og igen ødelægges af nogle få skruppelløse kriminelle.

Med mit lovforslag, som er under behandling i Folketinget, får boligorganisationer i det samme boligområde mulighed for at udveksle oplysninger om problematiske lejere. Endvidere får politiet og boligorganisationerne mulighed for at udveksle oplysninger om kriminalitet, begået i boligområdet.

Det bliver derved lettere at komme af med de få, men meget problematiske lejere, som skaber utryghed i nogle boligområder, og boligorganisationerne får et stærkt redskab til sammen med politi og kommune at sikre ro og orden i boligområderne.
 
Og det er helt centralt, at vi som samfund vil fastholde, at alle uanset bopæl har mulighed for at leve et godt og trygt liv. Ingen af os, der er involverede, kan gøre det alene. Regeringen kan ikke gøre det alene. Kommunerne kan ikke gøre det alene. Boligorganisationerne kan ikke gøre det alene, og politiet kan ikke gøre det alene. Men sammen kan vi skabe en god og tryg udvikling i de udsatte boligområder.