Debat

Udsatte tvivler på satspuljen som finansieringskilde

Jann Sjursen
Jann SjursenGeneralsekretær, Caritas Danmark, formand, Rådet for Socialt Udsatte, fhv. MF, minister og partileder (KD)

DEBAT: Satspuljen er for lille til at gøre en reel forskel, og de mest udsatte voksne bliver gang på gang nedprioriteret. Det tyder på, at puljen har udspillet sin rolle som finansieringskilde til den fornyelse og udvikling, som udsatte har behov for. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jann Sjursen 
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Satspuljen stod oprindeligt for udvikling og fornyelse af indsatserne overfor samfundets udsatte. Men i det følgende stilles spørgsmålet: Er det tid til at udvikle og forny satspuljen selv?

Satspuljen er midler, som fordeles af satspuljepartierne til særlige indsatser på social- (herunder integrations-), sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og vanskeligt stillede grupper.

Puljen er derfor traditionelt blevet kaldt for ’de fattiges finanslov’.

Satspuljemidlerne kan blandt andet anvendes til at styrke udvalgte indsatsområder, udvikle indsatserne og afprøve nye veje og metoder.

Psykiatrien hører hjemme på finansloven

Der er i dag så få midler i puljen at fordele, at der både er risiko for, at områder igen og igen overses, og for, at de projekter, som finansieres af puljen, slet ikke får en volumen, som gør, at de kan gøre en reel forskel.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Det er grundlæggende positivt. Men en række tendenser, som kan ses i de seneste års udmøntning af satspuljemidlerne, tyder på, at satspuljen kan have udspillet sin rolle som finansieringskilde til den fornyelse og udvikling, som blandt andet området for socialt udsatte har behov for. 

Her skal fremhæves tre tendenser, som understreger, at det måske er tid til at retænke satspuljen i sin nuværende form:

For det første bliver satspuljen i dag brugt til at finansiere tiltag, som man godt kunne argumentere for ret beset hører hjemme på den almindelige finanslov.

Et godt eksempel herpå er finansieringen af regeringens psykiatrihandlingsplan, som ’åd’ rigtig mange af satspuljemidlerne for 2015 – selv om mange psykiatri- og socialordførere længe har talt for, at psykiatrien skulle finansieres af den almindelige finanslov. Satspuljen har også finansieret flere pladser i retspsykatrien, herunder ombygning af almene sengepladser til retspsykatriske sengepladser.

Mest udsatte voksne er glemt

For det andet er der en tendens til, at de allermest socialt udsatte voksne igen og igen bliver nedprioriteret, overset eller glemt, når satspuljemidlerne på det sociale område skal fordeles.

Ser vi på fordelingen af midler på det sociale område i for eksempel de seneste tre indgåede satspuljeaftaler, er der – med undtagelse af vigtige projekter til gavn for henholdsvis unge hjemløse, voldsramte kvinder og kvinder udsat for menneskehandel – ikke bevilget midler til større, udviklende initiativer på området for de mest marginaliserede socialt udsatte voksne.

Det vil sige de borgere, som er 18 år eller ældre, og som har en bred vifte af komplekse sociale problemer, herunder de hårdest ramte misbrugere af alkohol og stoffer, brugere af lavtærskeltilbud som natcaféer, væresteder, gadesovere mm. Det er mennesker, som ofte har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af de traditionelle behandlingstilbud, der stiller større og større krav til brugeren om selv at kunne administrere sin egen ’case’.

For få til at gøre en forskel

Det er altid svært at tage diskussionen om prioriteringer. Det gælder ikke mindst, når der er tale om prioriteringer af midler til indsatser overfor grupper i samfundet, der har helt åbenlyse behov for støtte. For hvilke særlige indsatser på det sociale område – der som bekendt favner både indsatser overfor mennesker med handicap, ældre, udsatte børn, udsatte voksne og integrationsindsatser – er der mest brug for? Det giver ikke mening at svare på.

Men spørgsmålet om, hvorfor alle målgrupperne for satspuljen ikke kan tilgodeses i nødvendigt omfang, når satspuljemidlerne skal fordeles, fører til den tredje og helt centrale tendens, som har kendetegnet satspuljen i en årrække: Kagen, som der fordeles af, er simpelthen blevet væsentligt mindre. Der er i dag så få midler i puljen at fordele, at der både er risiko for, at områder igen og igen overses, og for, at de projekter, som finansieres af puljen, slet ikke får en volumen, som gør, at de kan gøre en reel forskel.

Udhuler overførselsindkomster

Afslutningsvis skal det fremhæves, at – få eller mange penge i satspuljen – så er det ikke hensigtsmæssigt, at pengene til særlige indsatser for samfundets udsatte tilvejebringes ved, at pensioner og andre overførselsindkomster gradvis udhules i forhold til den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Også dét forhold bør i sig selv føre til et opgør med finansieringsmekanismen bag satspuljen.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for finansiering af både udvikling og udbygning af indsatsen over for socialt udsatte. Men vi bør altså diskutere, om satspuljefinansieringen af særlige indsatser for samfundets udsatte grupper bør revurderes. Fortsættelse følger i næste indlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jann Sjursen

Fhv. energiminister, MF og partiformand (KrF/KD), fhv. generalsekretær, Caritas Danmark 2007-2019 og landsleder i Tuba
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

0:000:00