Udviklingsmidler til det sociale arbejde

Af Hans Halvorsen (S)
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Århus Kommune

Fremtidens udfordringer kan sjældent løses med nutidens redskaber. Derfor skal vi hele tiden udvikle den offentlige service, og det gælder især på det specialiserede socialområde, hvor krav og efterspørgsel er konstant stigende. Flere har brug for støtte i dagligdagen - hvad enten det skyldes sociale problemer, misbrug, psykiske lidelser eller handicap - og dem skal vi hjælpe for færre penge. Det kræver nye, mere effektive løsninger.

Derfor er jeg meget enig, når Geert Jørgensen, LOS, i sit seneste debatindlæg efterlyser udvikling og evaluering i det sociale arbejde. I Århus Kommune har vi traditionelt brugt mange kræfter på udviklingsarbejdet. Men det er vanskeligt at afsætte så meget på udviklingskontoen, som vi gerne ville, fordi aktuelle besparelser og nulvækst klemmer luften ud af området. Når kassen er slunken, går pengene til den daglige drift - og selv driften må også holde for i denne tid. Sådan er det over hele landet.

Udvikling af nye redskaber
Men det ville være kortsigtet - både menneskeligt og økonomisk - helt at tømme og lukke udviklingskontoen. Tværtimod er det netop i en tid, hvor økonomien strammer til, at vi skal udvikle nye redskaber i det sociale arbejde. Vi skal i højere grad kombinere det bedste fra forskellige verdener og på den måde skabe nye mellemformer, der kan imødekomme fremtidens behov inden for den givne, økonomiske ramme. For eksempel er vi i Århus Kommune i fuld gang med at udvikle en forstærket familiepleje, hvor vi bringer ekspertise og specialistviden fra døgninstitutioner og dagtilbud ud i plejefamilierne. På den måde kan vi sammensætte og udnytte forskellige kompetencer og dermed skabe en synergi, der giver et løft til indsatsen for de udsatte børn.

Når der er politisk enighed om, at vi skal inddrage civilsamfundet og de frivillige kræfter i det sociale arbejde, må vi også gøde jorden for, at foreningslivet kan blomstre.

Hans Halvorsen (S)
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Århus Kommune

På samme måde kunne jeg forestille mig, at kommuner og foreninger i højere grad kunne spille sammen i hjælpen til de svageste. Jeg hører ofte, at frivillige foreninger gerne vil bruges noget mere og efterlyser større samarbejdsvilje fra kommunernes side. Vi bør tage imod den udstrakte hånd. Og det handler ikke om, at uddannet personale skal erstattes af gratis arbejdskraft, for vi hverken kan eller vil undvære fagligheden. Men hvis fx den årlige udflugt på handicaphjemmet kun er mulig, hvis frivillige bidrager med en hjælpende hånd på turen, ville det være dumt at sige nej tak.

Urimelige finansieringsvilkår
De frivillige foreninger yder en prisværdig indsats, som fortjener anerkendelse. Derfor er det kedeligt, at jeg som ansvarlig rådmand må ryste på hovedet, når foreningerne i denne tid står i kø for at få økonomisk hjælp. Foreningerne er pressede på økonomien, men det samme er kommunerne. Jeg synes, der er behov for at se på de finansieringsvilkår, vi byder de frivillige foreninger. Det er ikke rimeligt, at foreningerne må forlade sig på en uforudsigelig satspulje, som tilmed finansieres af de svageste selv. Når der er politisk enighed om, at vi skal inddrage civilsamfundet og de frivillige kræfter i det sociale arbejde, må vi også gøde jorden for, at foreningslivet kan blomstre.

Vi har brug for et opgør med satspuljeordningen, og vi har brug for udviklingsmidler til den kommunale indsats. Det koster at udvikle velfærden, men på længere sigt er det dyrere at lade være.