Debat

V: Tidlig indsats virker resten af livet

DEBAT: En tidlig indsat mindsker negativ social arv og styrker børns læring, trivsel og dannelse. Derfor skal der bruges flere penge på de yngste børn, skriver børneordfører og MF Anni Matthiesen.  

Foto: ft.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anni Matthiesen 
Børneordfører, MF (V) 

Vores regering har netop præsenteret en børnepakke, der giver gode gaver til de yngste af vore medborgere. I Venstres finanslovsudspil for 2017 valgte vi at afsætte 580 millioner kroner til dagtilbudsområdet, og det er disse penge, som nu bliver udmøntet med vores børnepakke.

Hvorfor vil Venstre og den samlede regering bruge flere penge på de små børn? Ja, dette spørgsmål er naturligt og vigtigt at stille. Og her får I mit svar på spørgsmålet.

Der er rigtig mange ting, som de 580 millioner kroner kan bruges til, og det kan være vanskeligt at prioritere, når der er mange gode og vigtige tiltag, som man ønsker at tage fat på.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Men for mig var en styrkelse af de svageste uddannelsesinstitutioner, kompetenceudvikling af personalet, styrkede pædagogiske læreplaner og fleksible pasningsmuligheder for at hjælpe børnefamilierne nogle af de elementer, som jeg kæmpede for at få med i pakken. Det lykkedes heldigvis.

Styrkelse af børns læring, trivsel og dannelse
De første år i barnets liv er meget vigtige. Her sættes spor, som følger barnet i mange år – ja, måske resten af barnets liv.

Jo tidligere vi sætter ind og sikrer alle børn en god start på livet og et godt fundament til at klare sig godt i skolen og igennem uddannelse – jo bedre.

Anni Matthiesen
Børneordfører, MF (V)

Børn vokser og ændrer sig utrolig meget i de første år af deres liv. Det kan vi, som selv har børn, vist alle nikke genkendende til. Og netop derfor er det også vigtigt, at vi giver de små et godt afsæt og gode trygge rammer til at komme godt på vej i livet.

Flere og flere forskere kommer frem til, at tidlig indsats er vigtig. Både når det gælder sprogstimulering, og når det gælder om at styrke børns læring, trivsel og dannelse.

Ligeledes er en tidlig indsats vigtig for at mindske den negative sociale arv.

Netop hos de børn, som ikke får så let en start i livet eller kommer fra meget ressourcesvage hjem, da ved vi, at hvis de første vanskeligheder ikke skal forfølge dem op gennem skole, uddannelse og videre i deres voksenliv, så er en tidlig indsats i dagtilbuddene en nødvendighed.

Mere tid til børnene
Vi anvender i dag allerede 30 milliarder kroner årligt på dagtilbudsområdet. Derfor er det også afgørende, at Venstres innovationsminister Sophie Løhde netop har sat et arbejde i gang med at skabe bedre sammenhæng i den offentlige sektor, og at der også ses på sagsgangene i dagtilbuddene. 

Jeg tror nemlig på, at medarbejderne i både vuggestuer og børnehaver gerne vil bruge mere tid hos børnene og mindre tid på unødvendige registreringer og papirarbejde. På denne måde kan vi flytte tiden væk fra skrivebordet og over til nærvær med børnene.

Jo mere nærvær og tid vi kan skaffe til kerneopgaven, som i dette tilfælde er de små børn – jo bedre. Jo tidligere vi sætter ind og sikrer alle børn en god start på livet og et godt fundament til at klare sig godt i skolen og igennem uddannelse – jo bedre.

Tidlig indsats virker hele livet og kommer både børn og samfundet til gavn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

0:000:00