Tallene taler sit eget tydelige sprog; Venstre og Renew har på klimaområdet fået vedtaget 88 procent af vores ændringsforslag. Langt mere end SF's gruppe, the Greens, med kun 34 procent. Hvad nytter politiske meldinger og forslag, hvis de aldrig bliver til noget?

Venstrefløjen aflivede vigtig lov om pesticider

Lad os tage et konkret eksempel: Europa-Parlamentets forslag til at reducere brugen af pesticider blev skrottet i slutningen af 2023. Årsagen var især, at venstrefløjen mente, at forslagene ikke var så vidtrækkende, som man ville have. Derfor stemte man hele lovforslaget ned, og nu går der så formentlig flere år, før vi får lovgivning på plads, der sikrer reduktion af pesticider i hele EU.

Det er jo tragisk og viser tydeligt behovet for en mere realistisk tilgang til tingene, end den SF lægger for dagen. Den leverer vi i Venstre, og vi formår at trække EU i en grønnere retning.

For os handler det om at gøre en reel forskel i stedet for at stå på sidelinjen og råbe på politik, som man alligevel ikke kan skaffe et flertal bag.

Morten Løkkegaard (V)
Spidskandidat til EU-valget og medlem af Europa-Parlamentet

Det var også netop grunden til, at Venstre har været meget aktive i forbindelse med naturgenopretningsforordningen. Sikringen og genoprettelse af vores natur og biodiversitet er så vigtigt, at det er afgørende, at den nye lovgivning, der vedtages, er både ambitiøs, men også kan blive vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet.

Derfor har vi arbejdet for at få tilpasset reglerne, så de er ambitiøse og realistiske, så loven faktisk kommer ud og gør en forskel for vores truede arter og naturtyper.

Insisterer man som SF på regler, som kun et lille mindretal ønsker, så mister man både muligheden for at vedtage lovgivningen, og man risikerer også at tabe opbakningen fra borgerne, som repræsenteres af parlamentets valgte politikere.

Det samme gør sig i øvrigt gældende på stort set alle de større grønne dagsordener – for eksempel 'Fit-for-55', der satte klimamål for unionen. Venstre var – sammen med den centrale Renew-gruppe – altid med hvor det skete og kunne trække tingene i en grønnere, realistisk retning.

Støtter SF centrale teknologier for at nå klimamål?

Vi får da også en slags ros af Kira Marie Peter-Hansen. Nemlig for vores forslag om, at der skal være en håndhævelseskommissær. Det er nemlig bydende nødvendigt, at EU-landene rent faktisk lever op til den klima- og miljøpolitik, vi beslutter i EU. Det gælder selvfølgelig også i Danmark.

Ansporet af ønsket om reel klimahandling vil Venstre også arbejde for, at der skal etableres en ny lovgivningsramme, som sikrer, at atomkraft og andre udviklingsteknologier har en reel chance for at nå markedet. Atomkraft skal desuden klassificeres permanent som en grøn investering i EU's taksonomi for bæredygtige investeringer.

Hvis SF er et grønt parti, bakker man vel også 100 procent op om bedre vilkår for atomkraft, som, den anerkendte organisation International Energy Agency konkluderer, kan spille en central rolle i at bremse klimaforandringerne? Og hvad mener SF om at øge investeringerne i udvikling af teknologi til CO2-fangst og -lagring, som også vil være vigtige for at nå vores globale klimamål?

Så kære SF, hvad nytter det at fremsætte ændringsforslag efter ændringsforslag, når de kun sjældent bliver til noget? I Venstre går vi højt op i at skabe konkrete forbedringer, og vi ser frem til, at SF i højere grad vil byde ind med realiserbare forslag samt et fortsat arbejde (og samarbejde) for et grønnere Europa.

Det bliver afgørende i den kommende periode, hvor konservative kræfter muligvis vil gøre det sværere at få vedtaget ambitiøs klimapolitik.