Vil værdipolitik overmande fordelingspolitik?

KLUMME: Hidtil har partiernes værdipolitik været afkoblet fra fordelingspolitik. Det kan det multikulturelle samfund ændre på, skriver Altingets udgiver Rasmus Nielsen.

Crossfit betyder noget i retning af styrke- og konditionstræning på samme tid. To væsensforskellige måder at behandle den samme krop på.

I politik er der som bekendt ligeledes to forskellige hovedspor, der styrer det samme samfund: værdipolitik og fordelingspolitik.  

Hidtil har værdier (indvandring, islam, etik mv.) været ret afkoblet fra fordeling (lighed, skattetryk mv.), men hvor længe holder det med den multikulturelle udvikling, Danmark er inde i, samtidig med at Europa og verden globaliseres, dvs. at kapital og individets muligheder i stigende grad løfter sig over nationale grænser?

Bevares – venstrefløjspartier har indtil for få år siden koblet værdier og fordeling ved at sige, at vi både skal åbne vores grænser og hjerter og kasser. Men som bekendt kan man enten få åbne grænser og lukkede kasser eller lukkede grænser og åbne kasser. Ikke begge goder på samme tid.

Derfor har ikke mindst SF og S på det seneste stået fast på deres lighedspolitik, men ændret deres værdipolitik i retning af større indvandrings-skepsis og større krav til indvandrere for at imødegå parallelsamfund. De skal i arbejde og tjene det lighedssamfund, de er en del af. Basta. 

På den anden fløj var det vel kun advokat Mogens Glistrup, Fremskridtspartiets stifter, der koblede værdier og fordeling ved at kræve Danmark islam- og skattefrit, sådan enkelt sagt.

Hans efterkommere i Dansk Folkeparti slog ind på en anden kurs, hvor de blev strammere i værdipolitikken, men absolut slappere i fordelingspolitikken. Senest i går afslog DF enhver tale om topskattelettelser. Men hvor længe vil landets mest pengestærke blive ved med at betale ekstra til indvandrere på overførselsindkomst, der sætter religion over vores demokratiske styreform? 

Der er tegn på, at værdier og fordeling ses i sammenhæng. Nye Borgerlige – der muligvis kan forårsage Løkkes genvalg i 2019 – er et lysende eksempel på det. Partiet nærmest begrunder sine krav om lavere skat med indvandring, islam og multikulturelle parallelsamfund med skyderier, bandekrige og høje og mange overførselsindkomster. Det handler om andet og mere end Pernille Vermund. Det handler om, at Danmark, Europa og verden forandrer sig afgørende i disse år grundet folkevandringen, islams fremgang, deleøkonomi, individets lette adgang til at flytte sig, EU's indre, åbne marked osv.

Samlet set finder jeg det bemærkelsesværdigt, hvordan de danske partier de seneste fem-ti år overordnet set har skærpet værdipolitikken i retning af lukkede grænser og spæde tiltag til at imødegå parallelsamfund, mens de alt i alt har været enige om at bevare den danske lighed med højt skattetryk og mange på overførselsindkomst, hvor de få i arbejde skal ernære de mange i den erhvervsaktive alder uden job.

Den rå/rivende udvikling, Europa og verden er inde i, kan ændre på det. 

Lighedspolitikken: Det var et chok for erhvervslivet, at europæiske (irske) politikere tillod Apple i hele EU at slippe med mikroskopisk skat i forhold til Europas egne virksomheder. Det siger sig selv, at europæiske virksomheder på hjemmemarkedet højst vil betale det samme i selskabsskat som den amerikanske konkurrent, der betaler mindst. Ellers har de ikke mulighed for at vokse på lige vilkår og skabe værdier for samfund, ansatte og ejer. Google og Facebook har også vokset sig store bl.a. på lav skat, og det må alt andet lige svække skatteviljen blandt europæerne at se disse mekanismer.

Og så koblingen fra lighed til værdier:

Befolkningssammensætningen – også i lille gamle stamme-land Danmark, ø-riget for Jensen og Nielsen, ændres som bekendt markant og uigenkaldeligt i disse år. Kender vi vores nabo? Deler vi religion og demokratisyn? Kvindesyn? Hvem har skabt vores land og vores værdier? Hvis ikke man føler et skæbnefællesskab med sine "landsmænd", må skatteviljen falde. Så hellere sende penge til datteren i Californien eller i Cypern.

Det store spørgsmål bliver, om de tre store partier – S, DF og V – for alvor begynder en politisk crossfit ved at koble værdier og fordeling. Jeg tror, det kommer til at ske. Fordi det vil gro nedefra.

Hvis vælgerne begynder at stille krav om koblingen, vil partierne tage bestik af det for at sikre deres overlevelse og magt. Sandsynligheden for, at S opgiver sin lighedspoltik, er næppe så stor i første omgang. Men især på Venstre vil der kunne udvikle sig et stort pres for at se politiks to hovedspor i sammenhæng. Kravet om højere gini-koefficient som betaling for bandekrige, muslimske friskoler og ufaglærte indvandrere på varig forsørgelse vil kunne høres som ekkoet af fjerne kugler fra Nord-Vest. 

Dansk Folkeparti vil måske begynde at tænke over, hvor meget af topskattekronen der går til udgifter til indvandring. Kunne man spare på topskatten ved at skære på forsørgelsen af indvandrere? Direkte, mulig fremtidig kobling af værdier og fordeling. En gini/islam-koefficient udgivet årligt af DF?

Så det vil vel ske. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvor hurtigt parallelsamfundene eskalerer, og hvor alvorlige bandekrige, terror mv. bliver. Hver gang terror begås i Allahs navn herhjemme i EU, må og vil værdier og fordeling blive taget op til vælgerovervejelse.

Det er værd at holde øje med. Vi, der påtager os et særligt ansvar for samfundsudviklingen, hvad enten vi er politikere, aktørtalsmænd eller som jeg udgiver medier, har dermed også et medansvar for at bevare størst mulig sammenhængskraft i Danmark. Det må være et mål i sig selv. Tal for højere eller lavere skat. Tal for flere eller færre indvandrere. Op til den politiske debat. Men med en slet skjult omskrivning: Demokrati bevare Danmark.

 

Forrige artikel Altinget er sygeligt neutral
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Utopia der aldrig kom

    Sådan var det engang indtil for ikke så længe siden. I dag har man spillet Rødhætte og Ulven i så mange år at fælleskassen i praksis er tom.

    De fyldte kasser er i dag ved at være de samme som det var for 150 år siden inden den industrielle revolution. Dengang var kasserne lukkede og tomme og tiltrak ingen.

    Det er det aksiom der baner sig vej igen. Velfærdssamfundet vil snart ligne Utopia.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF.

    Nye Borgerlige

    Klummeskribentens ønskedrøm om lavere topskat og strammere indvandrerpolitik, altså Nye Borgerliges politik, kommer næppe til at ske. Især p.g.a. EU, der vil blokere en selvstændig indvandrerpolitik og kræve væsentligt højere EU-kontingent efter Brexit og oprettelsen af den sociale union med store overførsler fra de rige til fattige EU-lande. Det er iøvrigt forbløffende, at Nye Borgerlige, der går ind for dansk udtræden af EU, ikke markedsfører dette programpunkt. Dansk Folkeparti har nu reelt tilkendegivet, at de går efter regeringsdeltagelse, og de har nedtonet deres EU-kritik betragteligt. Enhedslisten har ligeledes droppet EU-modstanden, så Folketinget er for første gang uden EU-modstanderpartier i en situation, hvor EU-modstanden er stigende: 27 % vil nu have Danmark ud af EU. Alle tiders chance for Nye Borgerlige, men de har slet ikke opdaget det.

  • Anmeld

    T. Nedergaard

    Livslang forsørgelse af (il/legale) indvandrere?

    Udgiver Rasmus Nielsen har ret: værdipolitikken påvirker mere og mere vores villighed til at dele vore skattefinansierede goder med folk, der ikke hører hjemme i vores land, ikke bidrager synderligt til den fælles samfundskage, men tværtimod dræner vore kasser (retssystemet inklusive)- og aldrig skulle have været lukket ind. Som derimod skal hjem og opbygge deres egne lande, som man betoner.
    Solidaritet forlanger et mindstemål af gensidighed og loyalitet over for det arbejds- og værdifællesskab, der finansierer hele gildet. Men den solidaritet eksisterer ikke for de fleste rettro muslimer eller andre folk fra kulturer, hvor det produktive arbejde ikke anses for vigtigt.
    Dem, der mener, at det er danskernes egen skyld, at indvandrerne ikke kommer ud på arbejdsmarkedet - og integreres på den måde, må spørge sig selv, hvad indvandrerne mangler i uddannelse, faglighed, sprog og kulturel tilpasning. Hvem ønsker fx at blive behandlet af tilslørede kvinder inden for sundhedssektoren, når den islamiske klædedragt tydeligt signalerer: Koranen står over alt andet i Danmark og 'jeg' underkaster mig Koranen? Du derimod er bare en vantro.
    I hvert fald høres mere og mere det synspunkt, som jeg deler, at danske skatteydere ikke længere vil være med til at forsørge 1. 2. og 3. 4. 5. ... generations indvandrere foruden folkevandringens, fattigdommens og fanatismens migranter samt folk med humanitært ophold - endsige høre tale om familiesammenføringer til disse grupper - med uoprettelige følger for vores befolkningssammensætning. Tænk på alle de børn, de får - for vores regning.
    Gøgeungeeffekten går kun en tid. Selv lighedsorienterede danskere vil ikke vedvarende være nyttige idioter eller økonomiske slaver for et islamisk herrefolk, der siger, at det er kommet for at blive, altså for at plukke os og underlægge sig os. Der vil komme flere og flere krav om lukning af de sociale kasser, om at opholdstilladelse knyttes til selvforsørgelse, om at permanent ophold forudsætter assimilation med vores værdier samt krav om lukkede grænser og repatriering.

  • Anmeld

    Janus Gjøe

    Korrekt formulering?

    "Men som bekendt kan man enten få åbne grænser og lukkede kasser eller lukkede kasser og åbne grænser."

    Den sætning gentager blot de samme punkter; åbne grænser og lukkede kasser.
    Jeg antager at modstykket skulle have været lukkede grænser og åbne kasser?

  • Anmeld

    Henrik Dalgaard

    Den antikverede fordelingspolitik

    Fra og med 2001, har fordelingspolitikken haft trange kår.
    Så sent som i disse dage, kæmper finansministeren med at skrabe almisser sammen til LA.

    I valgkampen I 2015, startede Løkkes med vægten på Skat. Efter en katastrofal start fokuserede han på værdi de følgende uger.

  • Anmeld

    Christian X

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9948263/svenskere-har-grund-til-at-frygte-sverige/

    Verdens mest kendte økonom Adam Smith, sagde engang, at hvis de fattige fik flere penge, ville de få endnu flere børn.

    Vi har åbnet grænserne for verdens fattige og tilbudt dem et velfærdssystem med rundhåndet forsørgelse (oven i købet med incitament til at få mange børn), sundhedsydelser, skole - og fortsat forsørgelse af både af de voksne børn og de forældre, som de selv skulle have forsørget, der hvor de kom fra.

    I mens har danskere skullet arbejde og uddanne sig mere og mere, så de ikke selv har tid og kræfter til at få mere end 1-2 barn.

    Havde en bank behandlet penge på den måde, havde vi kaldt den Ebberød bank, men nu er det blot det land, som vi har investeret hele vores liv i - i den tro, at vores børn kunne leve trygt her...

  • Anmeld

    V. Brodthagen

    Altinget burde ansætte Jalving

    Hørt! - Fremragende forslag!

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    En upolitisk kommentar.

    Ja, de værdipolitiske diskussioner har de senere år være stort set fraværende i de udmeldinger, der er kommet fra de ansvarlige politiske ledere på Tinge. En problemstilling og et mismod, der efterhånden er blevet et almindeligt samtaleemne i den almindelige vælgerbefolkning.
    Til gengæld hører man igen og igen skingre, ofte nedladende udmeldinger om forskellige borger- og medarbejdergrupper, der på skift får skylden for alt muligt. Samtidigt postes tabeller, tal og statestik i hovedet på borgerne. Tal og procentsatser, som intet almindeligt menneske har nogen som helst chance for at vurdere...endsige tjekke.
    Selvfølgelig skal økonomien hænge sammen, og enhver skal på ærlig vis bidrage med sit til fælleskassen, så vi alle har bevidstheden om, at vi har fællesskabet i ryggen.
    **Men man kan ikke lave en sober fordelingspolitik uden først at have engageret sig i værdipolitiske drøftelser og overvejelser.**
    ....
    Som ganske almindelig borger har jeg brug for, at de ansvarlige ledere, medierne og andre "vidende" aktører tager en DYB indånding og i langt højere grad får de værdipolitiske drøftelser og afvejninger frem i lyset.....
    **Værdipolitik og fordelingspolitik er gensidigt afhængige og SKAL naturligvis KOBLES sammen på ærlig og reel vis**
    ....
    Sidst, vi for alvor var vidne til en værdipolitisk diskussion med de uenigheder og overvejelser, det afstedkommer, var drøftelserne om "burkaforbud". Et par hundrede kvinders påklædning. Ja. Men det handlede om så meget andet. Som vælger fulgte man tænkende med, ...og med stor anerkendelse kunne man opleve en ærlig drøftelse, hvor man på god måde oplevede, at selv indenfor et stort parti turde man vedstå sig uenighed og usikkehed. Man overvejede og drøftede....og nåede frem til noget. Sådan !
    Den slags ærlige, reelle værdipolitiske drøftelser, der implicit får engageret borgerne, er guld værd. Lad os få noget mere af den slags...så vi kan forholde os til tingene....og tage vore beslutninger, når vi går til valgurnen.





  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ?Tricks ?

    Rasmus Nielsen.
    Kan ikke undlade at kommentere dit billedvalg til indlægget "Vil værdipolitik overmande fordelingspolitik".
    Som uddannet journalist har du selvfølgelig været særdeles bevidst: Billedet er et provokerende blikfang. Ok.
    Men:
    I min optik er det skingert og opleves nedladende og tendentiøst.
    Lad os i stedet få en saglig debat om væsentlige værdier i vores fællesskab, som du faktisk.. tilsyneladende... indholdsmæssigt lægger op til i indlægget.Eller gør du?
    Vh I.R.Bertelsen
    Borger og vælger

  • Anmeld

    søren adsbøl · selvstændig

    smerteligt erfaret

    Dansk Folkeparti har endnu ikke set sammenhængen mellem fordelingspolitik og værdipolitik.
    Mærkeligt egentlig, for de jar været gode til at læse hvad hjørne vinden kommer fra.
    Men de vil på næste valgdag smerteligt erfare den sammenhæng, hvis de vedbliver at skrige ned i den velfærdsmikrofon.
    Det kan Mette Frederiksen gøre, hun er nemlig nødt til det, socialdemokratiets værdipolitik er for sort til andet.
    Den falske præmis som skaffedyrene må tåle at høre, skattelettelser eller velfærd, er skinger og den er falsk og den HAR set didste salgsdag.