Debat

Debat om whistleblowerordning: Giv ansvaret til den frivillige sociale sektor

DEBAT: Kongstanken om en whistleblowerordning i den frivillige sociale sektor er opstået i selv samme felt. Derfor skal ansvaret også forankres hos civilsamfundet selv, mener RådgivningsDanmark.

Trine Nyby, sekretariatschef i RådgivningDanmark, og Jeppe Kristen Toft, bestyrelsesformand i RådgivningsDanmark & direktør i Livslinien.
Trine Nyby, sekretariatschef i RådgivningDanmark, og Jeppe Kristen Toft, bestyrelsesformand i RådgivningsDanmark & direktør i Livslinien.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Kristen Toft og Trine Nyby
Hhv. bestyrelsesformand i RådgivningsDanmark & direktør i Livslinien og sekretariatschef i RådgivningsDanmark

Whistleblowerordning på det frivillige sociale område
De seneste måneder har på forskellig vis understreget, at der er brug for at sikre gennemsigtighed, forenkling og egenkontrol i den frivillige sociale sektor.

Onsdag fremlagde arbejdsgruppen, nedsat af børne- og socialministeren som led i ”Strategi for et stærkere civilsamfund”, 15 forslag, der skal forenkle reglerne på frivilligområdet. Og torsdag har satspuljepartierne offentliggjort satspuljeaftalen for socialområdet.

Af aftalen fremgår en beslutning om etablering af en whistleblowerordning på det frivillige sociale område. Et forslag, Frivilligrådet har båret frem, blandt andet i arbejdsgruppens endelige afrapportering.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

RådgivningsDanmark har i en længere periode – og sideløbende med Frivilligrådet – arbejdet for en whistleblowerordning i den frivillige sociale sektor. Derfor er vi både glade og stolte over, at politikerne har lyttet.

Formålet med en whistleblowerordning går på flere ben
Dels handler det om at sikre tryghed og gennemsigtighed for ansatte, frivillige og brugere og give organisationerne et værktøj til at opdage og handle på uregelmæssigheder eller direkte ulovligheder, inden forholdene bliver akutte, ender på forsiden af dagspressen eller – værre endnu – aldrig bliver opdaget.

Den frivillige sociale sektor er hverken halvprivat eller halvoffentlig. Den er en tredje aktør i velfærdssamfundet på linje med den private og den offentlige. Derfor er det kun naturligt, at en whistleblowerordning for sektoren også forankres i sektoren.

Jeppe Kristen Toft og Trine Nyby, Hhv. bestyrelsesformand i RådgivningsDanmark & direktør i Livslinien og sekretariatschef i RådgivningsDanmark

Dels er det en måde for civilsamfundet at vise gennemsigtighed og ansvarlighed på og dermed opretholde den høje grad af tillid, organisationerne fortsat nyder i Danmark. Og som de er dybt afhængige af.

Endelig – og i forlængelse af ovenstående – er en whistleblowerordning én af flere måder, hvorpå civilsamfundsorganisationerne kan øge deres egenkontrol med det formål at mindske det eksterne kontrol- og dokumentationspres, som organisationerne udfordres af i dag.

Forankring hos sektoren selv
Det fremgår ikke af satspuljeaftalen, hvor whistleblowerordningen skal forankres. I RådgivningsDanmark vil vi understrege vigtigheden af, at en whistleblowerordning bliver forankret i sektoren selv og ikke for eksempel i en myndighedskonstruktion.

Den frivillige sociale sektor er hverken halvprivat eller halvoffentlig. Den er en tredje aktør i velfærdssamfundet på linje med den private og den offentlige.

Derfor er det kun naturligt, at en whistleblowerordning for sektoren også forankres i sektoren. Helt konkret hos en uvildig tredje part, som kan udvikle og administrere ordningen i tæt dialog med civilsamfundet og uafhængigt af politiske prioriteringer. 

Kongstanken om en whistleblowerordning i den frivillige sociale sektor er opstået hos feltet selv, og formålet har fra begyndelsen været at styrke civilsamfundets egenkontrol.

Civilsamfundsorganisationerne kan og vil gerne tage dette ansvar på sig, for vi er i den grad bevidste om, at gennemsigtighed, høj kvalitet, tryghed og tillid er forudsætninger for, at vi også i fremtiden kan løfte vigtige velfærdsopgaver i samspil med det offentlige. 

Derfor, kære politikere; giv ansvaret til civilsamfundet selv.

Kort om RådgivningsDanmark
RådgivningsDanmark er en brancheforening for gratis sociale rådgivningstilbud og arbejder for at højne og sikre kvaliteten af rådgivning til mennesker i krise. Medlemsorganisationerne arbejder løbende med kvalitetsudvikling og kan opnå akkreditering af deres rådgivningstilbud, hvis de lever op til en række fælles kvalitetsstandarder. RådgivningsDanmark repræsenterer mere end 40 organisationer, der tilbyder gratis social rådgivning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kristen Toft

Direktør, Livslinien, bestyrelsesformand, RådgivningsDanmark, europæisk koordinator, Befrienders International
Folkeskolelærer (Blaagaard Statsseminarium. 1997)

Trine Krab Nyby

Direktør, RådgivningsDanmark, bestyrelsesmedlem, Civilsamfundets Brancheforening
cand.scient.soc (Københavns Uni. 2005)