Trine Pertou Mach
 svarer 
Nicolai Wammen

Vil ministeren redegøre for, om Finansministeriet vil inddrage eksterne eksperter i ar­bejdet med at opdatere Dagpengemodellen?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Finansudvalget, Spørgsmål 124

Vil ministeren redegøre for, om Finansministeriet vil inddrage eksterne eksperter i ar­bejdet med at opdatere Dagpengemodellen og i så fald hvem, hvornår og hvordan? I benægtende fald bedes redegjort for, hvorfor dette ikke er tilfældet.

Svar fra lørdag den 24. februar 2024

Som følge af aftalen En ny reformpakke for dansk økonomi af 2022 mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne trådte en række ændringer i dagpengereglerne i kraft pr. 1. maj 2023. Ændringerne indebærer bl.a. indførelsen af et beskæftigelsestillæg og ændringer i dimittendreglerne. På baggrund af de nyeste ændringer i dagpengereglerne er der igangsat en opdatering af dagpengemodellen, således at denne afspejler de nyeste dagpengeregler. Beskæftigelsesministeren har i et brev til beskæftigelsesudvalget af d. 18. december 2023 orienteret udvalget om opdateringsarbejdet.

Heri fremgår det, at arbejdet forventes afsluttet medio 2024.

Finansministeriet hilser altid faglig dialog velkommen og har en åben tilgang til opdateringsarbejdet. Som led i opdateringsarbejdet er der allerede inddraget en række eksperter fra bl.a. universiteter, og det er forventningen, at der også fremadrettet vil blive inddraget forskere, som løbende skal yde bistand til arbejdsgruppen bestående af Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Bistanden kan b bestå i faglig sparring og dialog om modeltekniske overvejelser, den nyeste forskningsbaserede viden og lignende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00