Forsker: Reform ville ikke give hænder til sundhedssektoren

VELFÆRD: Lavkonjunktur og stigende ledighed vil sætte velfærden under pres. Og der er stadig brug for hænder.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i den seneste tid forsøgt at få en arbejdsmarkedsreform på plads, men uden held. Men det kan ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen være godt det samme. For forventningerne til, hvad en halvering af dagpengeperioden ville betyde, er stærkt overdrevne, mener han.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i den seneste tid forsøgt at få en arbejdsmarkedsreform på plads, men uden held. Men det kan ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen være godt det samme. For forventningerne til, hvad en halvering af dagpengeperioden ville betyde, er stærkt overdrevne, mener han.Foto: Hasse Ferrold
Anders Agner Pedersen

Man kan jo stille sig selv spørgsmålet: Skaffer det flere sygeplejesker, pædagoger og skolelærere, hvis du halverer dagpengeperioden? Svaret er nej.

Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet
Omsorgsområderne kommer under gevaldigt pres i de kommende år, når ledigheden begynder at stige. For der mangler i forvejen hænder i blandt andet sundhedssektoren, og det vil ikke blive mindre af, at Danmark er på vej ind i en periode med lavkonjunktur. Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

"Det bliver på omsorgsområderne, at det her kommer til at gøre ondt. Det er der, vi mangler arbejdskraft, og det er der, at presset vil opstå. Vi mangler allerede læger, sygeplejesker og sosu'er, og vi kommer til at mangle både skolelærere, pædagoger og socialrådgivere," siger Flemming Ibsen til Altinget.dk.

Halvering af dagpengeperiode havde kun haft marginal betydning
Netop på grund af, at der på en række af velfærdsområderne ville opstå et massivt pres i de kommende år, lancerede regeringen efter sommerferien planen om en storstilet arbejdsmarkedsreform. Arbejdsmarkedskommissionen blev bedt om at fremrykke en række forslag fra den rapport, som den ellers først skulle komme med i sommeren 2009. For ifølge regeringen var det nødvendigt at tage hånd om problemet, som blev betegnet som værende akut. Men flere af kommissionens forslag blev fejet af banen, heriblandt forslaget om at hæve efterlønsalderen. I stedet lancerede man en dagpengereform som løsningen på problemet. Og det var ifølge Flemming Ibsen en stor fejl.

"Jeg tror, at man har gjort sig overdrevne forestillinger om, hvor meget man kunne få ud af at halvere dagpengeperioden. Man kan jo stille sig selv spørgsmålet: Skaffer det flere sygeplejesker, pædagoger og skolelærere, hvis du halverer dagpengeperioden? Svaret er nej. Det er marginalt, hvad det betyder," siger Flemming Ibsen, som generelt ikke mener, at der har været meget nyt under solen, hvad angår den seneste tids beskæftigelsesdebat.

Intet nyt under solen
"Man har kørt lidt på det velkendte om, at hvis man kan nedbringe sygefraværet, så er det af stor betydning. Så kan man lege lidt med folks ferie, få de ansatte til at gå fra deltid til heltid, men det er der jo ikke meget nyt i. Man kan skrue lidt på de knapper, man har, men jeg synes, at mulighederne ser rimelig begrænsede ud," siger Flemming Ibsen. Som han ser det, er der reelt set kun en såkaldt snuptagsløsning tilbage for regeringen. Men den er ikke politisk farbar.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00