DF vil hjælpe hjerneskadede

HJERNEBLØDNINGER: Med et beslutningsforslag kræver partiet bedre behandling af patienter med blødninger og blodpropper i hjernen. Pengene skal i første omgang tages fra andre patientgrupper.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvis Dansk Folkepartis forslag vitterligt fungerede, så burde man kunne finansiere store dele af sundhedsudgifterne ved at forebygge sygdomme.

Jens Peter Vernersen
Sundhedsordfører (S)

Dansk Folkeparti stiller nu et af deres få beslutningsforslag. Beslutningsforslaget, som er Liselott Blixts første, skal hjælpe de ramte af apopleksi (hjerneblødninger og blodpropper i hjernen).

Socialdemokraterne er enige i, at hjerneskadede skal have bedre og hurtigere behandling. Men de kritiserer voldsomt, at Dansk Folkeparti ikke har tænkt sig at tilføre flere penge til området.

Dansk Folkeparti forslag indebærer blandt andet, at alle borgere skal have lige adgang til behandling af apopleksi inden for en time uafhængigt af alder og bopæl, ligesom at patienterne via lov skal sikres ens genoptræning uanset, hvor de bor.

Dokumentation
Læs Dansk Folkepartis beslutningsforslag her: 

 

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af indsatsen på apopleksiområdet

Folketinget opfordrer regeringen til inden oktober 2009 at fremsætte et lovforslag, der garanterer apopleksipatienter en bedre og mere ensartet behandling i hospitalssystemet og i den efterfølgende rehabilitering. Loven skal konkret sikre:

- At der udarbejdes en national apopleksihandlingsplan (på linje med tidligere hjertehandlingsplaner), der generelt styrker apopleksiindsatsen, når det gælder forskning, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Målet skal bl.a. være at reducere antallet af hjerneblodpropper med mindst 20 % over de kommende 5 år.

- At alle borgere får lige adgang til behandling af apopleksi inden for en time uafhængigt af alder og bopæl

- At alle apopleksipatienter sikres et lovkrav på en ensartet og fagligt velfunderet rehabilitering, herunder taleundervisning, uafhængigt af alder og bopæl

Bemærkninger til beslutningsforslaget

I Danmark rammes årligt 12-14.000 af apopleksi i form af en blodprop eller blødning i hjernen. Ca. 3.000 rammes af et forvarsel om apopleksi (TCI). 90 procent af patienterne er over 65 år, når de rammes. Ca. 4.600 dør som følge af deres apopleksi, mens mere end 40.000 lever med følgerne heraf i form af alvorlige følgevirkninger som f.eks. halvsidig lammelse, tale- og sprogproblemer, udtalt træthed, hukommelsesbesvær, depression m.m. Udover den enkelte patient rammes de pårørende også hårdt. (Kilde: Hjernesagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet, november 2008)

For samfundet er konsekvenserne desuden meget betydelige - apopleksi koster som minimum samfundet 2,7 mia. kr. årligt. Det diskuteres i faglige kredse, hvor store indirekte omkostninger, der skal lægges til. Her skal blot konstateres, at det er et meget betydeligt beløb, som bl.a. kommunerne er med til at afholde f.eks. i relation til genoptræning, diverse støtteforanstaltninger, plejehjemspladser m.v. (Kilde: Hjernesagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet, november 2008)

De fleste, der beskæftiger sig professionelt med apopleksiområdet, har en fælles oplevelse af, at det danske samfund både kan og skal gøre det bedre for de mange, der er og vil blive ramt af en apopleksi. I oktober 2008 afholdt Hjernesagen et tværfagligt konsensusmøde om apopleksibehandlingen i Danmark. Hjernesagen er landsforening for personer ramt af blodprop eller blødning i hjernen.

Blandt mødedeltagerne var repræsentanter fra de vigtigste faglige selskaber med interesse for apopleksiområdet. På baggrund af dette møde nåede Hjernesagen frem til nedenstående anbefalinger til handling på apopleksiområdet.

Forskning
Der er behov for flere forskningsmidler til forskningen i apopleksi med henblik på at højne videns- og evidensniveauet samt sikre Danmark del i EU's hjerneforskningsmidler.

Forebyggelse
Kommunerne, der har ansvaret for forebyggelsesindsatsen, bør sikre at opsporing af forhøjet blodtryk bliver sat i system - f.eks. via rutinemæssige sundhedstjek for alle over 40 år. Personer, der har et for højt blodtryk og andre risikofaktorer for udvikling af apopleksi skal i omgående behandling. Borgerne skal desuden kende symptomerne på en apopleksi eller forstadier hertil (TCI).

Behandling
Der skal løbende uddannes et tilstrækkeligt antal neurologer med speciale i apopleksi således, at der findes et tilstrækkeligt antal uddannede læger til landets apopleksiafsnit. Disse læger skal have adgang til det nødvendige udstyr, således at patienterne får en hurtig og kvalificeret udredning og efterfølgende behandling uanset patientens alder eller bopæl. Behandlingen på en specialafdeling skal for alle borgere kunne igangsættes inden for en time efter, at der er ringet 112.

Rehabilitering
Inden for rehabiliteringsområdet er der behov for at få fælles standarder for, hvordan de apopleksiramte kan rehabiliteres - uden hensyn til alder og bopælskommune. Der er desuden behov for en præcisering af, at det er kommunerne, der har det samlede ansvar for alle faser af rehabiliteringen. Borgerne skal have et retskrav på rehabilitering og klar besked om, hvilke rettigheder de har. Patienter og pårørende skal sikres reel indflydelse på eget rehabiliteringsforløb f.eks. via en fast kontaktperson/tovholder, der følger patienten og er ansvarlig for koordineringen af genoptræningsindsatsen fra det øjeblik, patienten udskrives.

Økonomi
Som udgangspunkt skal en styrkelse af indsatsen på apopleksiområdet ske inden for rammerne af de eksisterende offentlige budgetter i såvel regioner som kommuner. I forbindelse med lovarbejdet pålægges regeringen at udrede, hvilke besparelser der kan opnås ved at forbedre forebyggelses- og behandlingsindsatsen i sundhedsvæsnet. Kan der opnås besparelser ved en forbedre indsats skal disse midler som udgangspunkt reinvesteres i apopleksiområdet uden hensyntagen til, hvilken offentlig kasse, der opnår besparelsen.

Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne støtter i vidt omfang Hjernesagens anbefalinger. Det er nødvendigt, at apopleksiramte modtager en bedre og mere ensartet behandling i hospitalssystemet. Forslagsstillerne mener at foreslåede initiativer sikrer netop dette, og opfordrer Folketingets øvrige partier til at slutte op om indeværende beslutningsforslag.

 


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00