Behandlingsgarantien, der giver patienter ret til behandling inden for en måned, har været en af grundpillerne i Fogh-regeringens politiske projekt.

Den lægelige prioritering af, hvem der skal behandles først, er blevet sat til side af en universel ret til behandling for den enkelte borger.

Ordningen har været populær blandt vælgerne og befolkningen, men har været udskældt blandt aktører og eksperter indenfor sundhedsområdet. Blandt andet er den blevet kritiseret for at tabe de patienter på gulvet, som ikke har et privat alternativ.

Sammen med en større økonomistyring af sygehusvæsnet gennem DRG-takster har ordningen betydet, at operationer er blevet en handelsvare. En handelsvare, som regionerne prøver at få prisen ned på ved at sende en fast mængde operationer i udbud og kræve den laveste pris.

Samtidig stiger både efterspørgslen efter operationer - særligt på det ortopædiske område - og udgifterne til sundhed. Ifølge de økonomiske vismænd er udgifterne til sundhed siden 2000 steget steget fra 8 til 9 procent af BNP. Og sundhed er et af de områder, hvor regeringen har prioriteret at øge udgifterne ved at give 5 mia. ekstra til sundhed over de næste tre år.

Senest har ordningen fået en del kritik på de interne linjer. Både næstformanden i Danske Regioner, Carl Holst (V), og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), har været ude og kritisere ordningen. De mener i stedet, at den bør differentieres.

I de kommende dages artikler vil Altinget | Sundhed sætte fokus på, hvordan det går med behandlingsgarantien.