Når patienter på det ortopædkirurgiske område får muligheden for behandling inden for én måned, så medfører det, at mange patienter ender med unødvendige operationer.

Det viser en rundspørge, som Altinget har lavet blandt 20 ud af landets 22 ledende overlæger på de ortopædiske afdelinger på landets offentlige hospitaler. Her svarer 70 procent ja til, at behandlingsgarantien medvirker til unødvendige operationer.

Tidligere har både Lægeforeningen og flere sundhedsøkonomer argumenteret for dette, og de bliver nu fulgt op af de ledende ortopædiske overlæger, der arbejder inden for et område, hvor garantien har været benyttet i høj grad.

Ifølge de ledende overlæger, så er årsagen til de unødige operationer, at mange lidelser ikke får lov til at gå i selv igen, fordi patienterne har krav på operation inden for en måned. Særligt de private hospitaler bliver beskyldt for at være hurtige til at operere, i stedet for at anbefale eksempelvis fysioterapi, og derfor får mange patienter en unødig operation.

Skader går i sig selv igen
Marianne Breddam, ledende overlæge på ortopædisk afdeling på hospitalsenhed vest i Midtjylland, er blandt de læger, der mener, at behandling og diagnose inden for en måned er med til at skabe unødvendige operationer:

"Der bliver formentlig behandlet flere, end det er nødvendigt, for der er rigtig mange ortopædkirurgiske skader, som går i ro af sig selv. Så hvis du vrikker om på dit knæ, og din egen læge sender dig til sygehuset, så kommer du herind, og så har du stadig ondt i knæet. Men hvis du ikke kom ind så hurtigt, så ville du måske være blevet rask af dig selv," siger Marianne Breddam.

Den ledende overlæge for ortopæd-kirurgisk afdeling på Viborg hospital, Magne Juhl, oplever også, at patienternes krav om operation inden for en måned skaber unødvendige operationer: 

"Der burde for en lang række områder være krav om, at folk gennemfører en ventetid i stedet for. For eksempel folk der har forvredet et knæ - hvis man lader dem gå uden at behandle dem, så går det over i 95 procent af tilfældene med naturens hjælp. Med behandlingsgarantien kan man nå at lave kikkertundersøgelse og finde ingenting i mange tilfælde, evt. påføre patienterne skade, og i hvert fald spilde samfundets ressourcer," siger Magne Juhl.

Ledende overlæge Gerhardt Teichert fra Horsens hospital, der samtidig er ansat på Privathospitalet Mølholm, er blandt de 25 procent, der har svaret nej til, at behandlingsgarantien skaber unødige operationer. Han anerkender dog, at det kan være en problemstilling:

"Vi prøver at overholde nogle retningslinjer, men der er ingen tvivl om, at man nogle steder skynder sig for meget, formentlig fordi, at der er den her behandlingsgaranti. Men der er ikke nogle, som har bevist det," siger Gerhardt Teichert.

Hurtigere operation privat
Langt størstedelen af ledende overlæger mener, at de unødvendige operationer opstår, fordi behandlingsgarantien flytter en del patienter over i det private, hvor "der hurtigere bliver grebet til kniven", som en læge formulerer det. 70 procent af de ledende ortopædkirurger mener, at private hospitaler i højere grad end offentlige hospitaler vælger operation frem for konservativ behandling eller genoptræning:

Sten Larsen, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Sygehus Lillebælt, er blandt dem, der oplever, at private hospitaler hurtigere skrider til operation:

"Jeg har desværre set eksempler på, at man behandler patienter, som man i det offentlige ville behandle konservativt, dvs. lade være med at operere - men fordi man har været privat og økonomisk afhængig af aktivitet, så har man valgt at operere patienten i stedet for. Ofte i et tidligt tidspunkt i forløbet, hvor man normalt ville være mere afventende, vel vidende at tingene ofte går over af sig selv," siger Sten Larsen.

Lidelser, der går i sig selv, kan for eksempel være et forvredet knæ, hvor man ifølge Sten Larsen vil være afventende i det offentlige, med mindre knæet er så låst, at det ikke kan behandles:

"Jeg vil ikke påstå, at jeg har set mange eksempler på fejlbehandling - dvs. at man har påført patienterne skade - men det, man gør, er, at man ofte griber til en operation, hvor tingene som oftest ville være gået over af sig selv. Dermed får man påført patienten en unødig operation," siger Sten Larsen.

Operation eneste mulighed
Han mener, at private hospitaler har et større incitament for at skride til operationer, fordi det er det i mange tilfælde er den eneste vare, som klinikkerne kan tilbyde:

"Det offentlige sundhedsvæsen har en bred vifte af terapeutiske muligheder. Dvs. masser af muligheder for en ikke-operativ behandling, hvor en privatklinik ofte har én behandling, og det er en operation, og ellers kan de henvise patienten til en fysioterapeut, eller også tilbagevise til egen læge. I det offentlige har vi en bred vifte af behandlingsmuligheder," siger Sten Larsen.

Han nævner offentlige rygcentre som et eksempel på, at patienter bliver tilbudt forskellige behandlinger af et tværfagligt, ikke-opererende personale.

Magne Juhl fra Viborg Hospital påpeger, at det ikke bare er de private hospitaler, hvor der bliver skredet hurtigere til operation. Også de offentlige friklinikker er hurtigere på aftrækkeren:

"Der laves mange operationer, hvor der tilsyneladende ikke findes så meget. For eksempel kikkertoperationer i knæ. Men der er stor forskel. Det er der også for de offentlige friklinikker (en del af det offentlige sygehusvæsen, som i princippet fungerer som en slags privatklinik, red.), hvor økonomien er bygget op på samme måde som privathospitalerne. Nogen af de offentlige friklinikker modtager patienter og opererer samme dag - for eksempel knæ med kikkertundersøgelse," siger Magne Juhl.

Han mener i stedet, at patienterne bør have længere tid til at tænke over konsekvenserne ved en operation.

Stigende forventninger til behandling
Ledende overlæge på Bispebjerg sygehus og næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab, Benn Duus, er også blandt dem, der ser tegn på tidligere operation i det private. Dette bliver også i lægefaglige kredse beskrevet som indikationsskred - dvs. at indikationerne for, hvornår man vælger at operere, skrider:

"Det er mange der kommer ud, og får tilbudt en behandling i det private, hvor man i det offentlige måske ville have sagt, lad os lige se det an en fire, seks eller otte uger og se, hvordan du har det," siger Benn Duus og fortsætter:

"Presset på at få nye hofter og knæ - de rigtig dyre operationer - er steget. Forventningerne i befolkningen er steget. Så kommer patienterne til os, og når vi har ventetid, så udløses ventetidsgarantien, og så får vi ikke mulighed for at råde folk til at vente."

Ben Duus frygter, at læger i det private måske mere eller mindre bevidst tænker på økonomi, når de vurderer, om en patient skal behandles.

"Man kan spørge, om den menneskelige hjerne er så klart skåret, at indikationerne for det, man foretager sig, er helt uafhængig af, om der er en relation mellem det, man laver, og den indtægt man har," siger Benn Duus.

Intet belæg for påstand
Selvom størstedelen af de ledende overlæger mener, at private generelt skrider hurtigere til operation, så er det ikke alle, der er enige. Gerhardt Teichert mener ikke, at der er belæg for den påstand.

"Der er mange, der har sagt det, men jeg har ikke belæg for at sige det. Efter at kunstige hofter og knæ er røget ud i det private, så kan vi se, at der laves forholdsvis flere indgreb. En stor del af dem bliver lavet privat. Hvorvidt det har noget at gøre med behandlingsgarantien, det ved jeg ikke," siger Gerhardt Teichert.

Øget risiko for komplikationer
Unødvendige operationer betyder, at patienterne får en øget risiko for komplikationer og invalidering som følge af fejloperation.

Benn Duus peger på, at ud over at samfundet bruger ressourcer på unødige operationer, så løber patienterne en risiko ved behandling. Når patienter får udført en operation, vil der altid være chance for komplikationer:

"En operation er ikke ukompliceret. Kommer der infektion, hvilket der gør i ganske få tilfælde ved en kikkertoperation, så er knæet ødelagt. Det er ikke uden omkostninger og risici," siger Benn Duus.

Han mener ikke, at man kan sige noget generelt om, hvornår en patient bør behandles for en given lidelse:

"Det kommer meget an på, hvad baggrunden er. Man kan ikke sige noget generelt, men man er nødt til at lave en konkret vurdering ud fra den enkelte patient, ud fra sygehistorie, alder, lidelse osv. Man kan ikke lave en generaliseret udtalelse, og derfor er den her behandlingsgaranti dum og ubegavet," siger Benn Duus.

RETTELSE: Det fremgik tidligere af nederste faktaboks, at ordningen blev suspenderet i juli 2008. Suspensionen trådte først i kraft 7. november 2008.