Debat

Bryggeriforeningen: Ingen snuptags­løsninger på alkoholområdet

DEBAT: Selvom vi har fået en bedre alkoholkultur, medfører alkohol fortsat misbrug, sociale problemer og kriminalitet. Der er behov for en fornyet indsats, skriver Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

Selvom det tager tid at skabe en kulturændring, når det gælder unges alkoholvaner, er vi godt på vej, skriver Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
Selvom det tager tid at skabe en kulturændring, når det gælder unges alkoholvaner, er vi godt på vej, skriver Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.Foto: Pressefoto/Bryggeriforeningen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Hald
Direktør, Bryggeriforeningen

En række indsigtsfulde deltagere har i Altingets temadebat grundigt beskrevet de udfordringer, som alkohol desværre kan medføre – de har ret i langt det meste, og som samfund kan og skal vi gøre mere for at skabe en ansvarlig alkoholkultur.

Tillad mig derfor at starte et helt andet sted uden på nogen måde at negligere de negative konsekvenser, som de produkter, vores medlemmer brygger, unægtelig kan have.

Jeg synes, at det mangler i debatten, at øl er en kilde til nydelse, socialt samvær og afslapning for langt størstedelen af befolkningen. Langt de fleste af os har gode minder om håndbajeren med naboen over hækken, skummende glas til familiefrokosten eller en klirrende skål under tredje halvleg i omklædningsrummet. Øl er en del af dansk kulturhistorie og er med til at knytte os tættere sammen.

Det er et langt, sejt træk at skabe en kulturændring, når det gælder unge og alkohol.

Niels Hald
Direktør, Bryggeriforeningen

Den meget store majoritet af danskere, som drikker øl med måde, nyder endda godt af en positiv effekt på helbredet. En øl eller to om dagen er ligefrem sundere end at holde sig helt fra at drikke alkohol, konkluderer det ene videnskabelige studie efter det andet.

Senest har Dr. Simona Costanzo gennemgået samtlige nylige videnskabelige forskningsprojekter om forholdet mellem indtag af alkohol og dødelighed. Hun konstaterer, at selv et højt forbrug af alkohol generelt nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme, mens selv et lille forbrug af alkohol generelt forhøjer risikoen for visse – dog langtfra alle – kræftsygdomme.

Men hvis man gransker samtlige dødsårsager, er billedet entydigt på tværs af forskningen: Et regelmæssigt, moderat forbrug af alkohol har en beskyttende effekt mod mortalitet.

Endnu mere lyst billede
Forskerne er dog også enige om, at det er sundhedsskadeligt at drikke meget alkohol og ikke mindst at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed.

Hvordan står det så til med alkoholkulturen i Danmark?

Hvis vi igen holder os til fakta, fortæller en helt frisk WHO-rapport, 'Health at a glance 2019', at det totale danske alkoholforbrug er faldet markant de seneste ti år, så det nu er på niveau med gennemsnittet i OECD. Og ifølge Sundhedsstyrelsen overskrider langt færre danskere højrisikogrænserne. På syv år har 192.000 danskere bevæget sig ned på den rigtige side af dem.

Endnu mere lyst tegner billedet sig, hvis man kigger på de unge. Andelen af 16- til 24-årige, der overskrider højrisikogrænserne, er næsten halveret fra 2010 til 2017.

Vi hører ellers ofte, at danske unge er dem, der drikker mest alkohol i Europa. Men faktisk drikker de 15- til 19-årige mindre end deres jævnaldrende i andre europæiske lande, viser tal fra WHO. De danske tal er for høje, men dog langt fra Europas top – og heldigvis på vej ned.

Læs også

Sæt fokus på de 15-årige
Desværre viser Skolebørnsundersøgelsen, at alkoholforbruget blandt de 15-årige stiger efter at være faldet markant gennem mange år.

Den lette løsning er strammere lovgivning: Indfør en salgsaldersgrænse på 18 år for al alkohol og fastsæt statskontrollerede mindstepriser. Så holder de unge nemlig op med at drikke alkohol. Eller gør de?

At hæve aldersgrænsen vil ikke have nogen betydning for de 15-årige. Dem må butikkerne jo i forvejen ikke sælge alkohol til. Over for de helt unge bør løsningen derfor være at håndhæve 16-års aldersgrænsen for køb af alkohol under 16,5 procent langt mere effektivt.

Og er det virkelig realistisk at tro, at de 16- til 17-årige skifter til sodavand og kaffe, hvis butikkerne forbydes at sælge øl til dem? Jeg tror desværre, at det er mere sandsynligt, at kollegier, kiosker og over 18-årige med hang til en rask handel vil opbygge lagre af alle typer af også hård spiritus for at sælge dem til de unge.

Så er det da bedre, at de legalt kan købe nogle øl med lavere procenter i butikkerne, for shots på 40 procent kan være svære at styre og glider noget hurtigere ned end øl.

Hvis staten beslutter, at øl skal koste 30 kroner i butikkerne, vil det nok få unge til at købe færre øl. Men jeg kan godt komme i tanker om andre produkter i nattelivet, som de vil kaste sig over i stedet – og det er hverken kildevand eller druesukker.

Det kommer dog næppe til at ske i praksis, fordi de samme kollegier, kiosker og driftige unge vil tilbyde masser af billig alkohol, som de har hentet i Tyskland eller endda på den anden side af Øresundsbroen.

Langt, sejt træk
Sandheden er, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Det er et langt, sejt træk at skabe en kulturændring, når det gælder unge og alkohol. Men vi er jo godt på vej, viser de fleste tal.

Lad os fortsætte det imponerende forebyggelsesarbejde, som foregår i blandt andet skoler, SSP-samarbejder, frivillige organisationer, foreninger og partnerskaber, og som formentlig har hjulpet med at trække udviklingen i den rigtige retning.

I Bryggeriforeningen forsøger vi også at bidrage til en ansvarlig alkoholkultur. Det sker blandt andet ved at agere sekretariat for Alkoholpartnerskabet, som består af dem, der producerer, markedsfører og sælger alkohol.

Partnerskabet har for eksempel gennemført kampagnen 'Fastland', hvis hoveddel er en webserie, der nuanceret skildrer, hvad der kan ske, når unge drikker for meget og glemmer at være der for hinanden – serien blev afspillet mere end 500.000 gange på sociale medier og fulgt op af biograffilmen 'Brakland'.

Alkoholpartnerskabet er allerede i gang med nye aktiviteter. For øl, vin og spiritus skal nydes, ikke misbruges. Vi påtager os meget gerne vores ansvar for at reducere skadeligt forbrug af vores produkter – ikke mindst, så de under 16 år holder sig helt væk fra alkohol, og de lidt ældre bliver endnu bedre til at drikke med respekt.

Dokumentation

Temadebat: Skal alkohol tilbage på den sundhedspolitiske agenda?

De seneste år har alkohol fyldt ganske lidt på den sundhedspolitiske dagsorden, mens kampen mod rygning er løbet med opmærksomheden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give bud på, hvordan vi kan mindske sundhedsskaderne af et højt alkoholforbrug, hvorfor alkohol fylder så lidt i forebyggelsesdebatten, og hvordan vi sikrer den bedste kvalitet i alkoholbehandlingen.

Her er aktørerne:
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen 
  • Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
  • Gro Askgaard, postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Jakob Demant, lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
  • Jette Skive (DF), formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Karin Friis Bach (R), formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg, og regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
  • Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører
  • Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører
  • Martin Geertsen (V), sundhedsordfører
  • Mette Lolk Hanak, afdelingschef for Forebyggelse & Oplysning, Kræftens Bekæmpelse
  • Mikael Jakshøj, direktør, Novavi
  • Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen
  • Per Larsen (K), sundhedsordfører
  • Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund
  • Stinus Lindgreen (R), sundhedsordfører
  • Ulrik Becker, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Hald

Fhv. direktør, Bryggeriforeningen (1996-2022)
cand.polit. (Københavns Uni. 1979)

0:000:00