Fagfolk: Bryggeriforeningen bygger påstande på tynd, bryggeribetalt videnskab

REPLIK: Det er ikke korrekt, når direktøren for Bryggeriforeningen skriver, at det har en positiv effekt på helbredet at drikke øl med måde, skriver tre alkoholforskere og direktøren for Alkohol & Samfund.

Af Ulrik Becker, Maja Thiele, Anette Søgaard Nielsen og Peter Konow
Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, forskningslektor ved Institut for Klinisk Forskning, projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning og direktør i Alkohol & Samfund

Indrømmet. Som alkoholforskere og interesseorganisation på alkoholområdet i et land, der hylder alkohol, som var det en nationalsport, skal der meget til, før vi får kildevandet i den gale hals.

Alligevel var det lige ved at ske, da vi læste Bryggeriforeningens direktør Niels Halds debatindlæg i Altingets temadebat.

For hvor ville vi dog ønske, at Niels Hald og Bryggeriforeningen ville være lige så grundige i deres omgang med videnskab, som de er, når de brygger hyggebajere til snakken over hækken og cider til festerne på teenageværelset.

Debatindlægget fra Bryggeriforeningen er fyldt med løse påstande funderet på tynd, bryggeribetalt videnskab. Det er for eksempel ikke korrekt, når direktøren for Bryggeriforeningen skriver, at det har en positiv effekt på helbredet at drikke øl med måde.

Den undersøgelse, som Niels Hald refererer til, er et review af den slags, som har den laveste grad evidens – altså en sammenskrivning af andres artikler og ikke en ny undersøgelse.

I øvrigt er den skrevet af forskere med massive interessekonflikter på grund af deres engagement med ERAB (European Foundation for Alcohol Research) og ISFAR (The International Scientific Forum on Alcohol Research) – begge såkaldte forskningsinstitutioner, som er tungt støttet af alkoholindustrien.

En af de mest omdiskuterede videnskaber
Sandheden er langt mere nuanceret, end Niels Hald fremstiller den.

WHO, Sundhedsstyrelsen og en lang række andre kilder fastslår, at alkohol er årsag til flere end 200 forskellige sygdomme og tilstande herunder skader, sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, lidelser i immunsystemet, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme og forplantningsmæssige lidelser.

Jo større alkoholforbrug der er tale om, jo større er risikoen.

Der er desuden de sidste år publiceret kæmpestore metaanalyser i meget fremtrædende, videnskabelige tidsskrifter – heriblandt The Lancet, som har dokumenteret, at det er vanskeligt at fastsætte en nedre grænse for "sikkert" alkoholforbrug.

Så når Niels Hald skriver, at billedet er entydigt på tværs af al forskning, og at et regelmæssigt, moderat forbrug af alkohol har en beskyttende effekt mod mortalitet, er det helt hen i vejret.

Det er et af de mest omdiskuterede videnskabelige områder overhovedet, og jo bedre forskning, der kommer på området, jo mere tvivl sås der om, hvorvidt alkohol i bittesmå mængder kan have en lille, gavnlig effekt.

Et kollektivt ansvar
Vi er selvfølgelig ikke mere ædruelige, end at vi godt kan forstå, at Niels Hald på sine medlemmer og deres bundlinjers vegne har behov for at tegne et billede af, at det faktisk er sundt at hygge sig med et par håndbajere over hækken.

Men ligesom med evidensen for den sundhedsmæssige effekt af alkohol, har håndbajerne også flere nuancer end hygge og dansk kulturhistorie.

For de flere end 3.000 mennesker, der hvert år dør af at drikke for meget, og deres nærmeste, er håndbajeren knap så hyggelig længere.

For læger, der hvert år håndterer utallige patienter, der har kørt spritkørsel, er blevet akut forgiftede af alkohol eller som har drukket deres lever i stykker, blegner bajerne efterhånden også.

Og for de 122.000 børn, der vokser op i familier, hvor knuden i maven til jul ikke skyldes spændt forventning, men angst for, at far og mor igen går for hårdt til snebajerne, forslår den fine historie om øl som et stykke dansk kulturhistorie som en skrædder i helvede.

De mennesker har vi som samfund et kollektivt ansvar for.

Unge danskeres forbrug fortsat rekordhøjt
Et alkoholproblem begynder med den første genstand, og derfor står vi også helt uforstående over for Niels Halds konklusion af, at billedet af de unges alkoholforbrug tegner sig lyst.

Her vælger bryggeridirektøren at plukke et enkelt tal fra WHO, der viser, at andelen af 16- til 24-årige, der overskrider højrisikogrænserne, er næsten halveret fra 2010 til 2017.

Men ligesom håndbajeren ikke er helt så hyggelig, når den drikkes mutters alene i et mørkt rum, er sådan et tal ikke meget værd, når det bliver hevet ud af kontekst og øvrige sammenligningsgrundlag.

For hvis Niels Hald havde nærlæst kilderne bag WHO-rapporten, ville han også opdage, at totredjedele af de unge i Danmark har drukket alkohol de sidste 30 dage. Danmark har fortsat den højeste andel af unge, der har været fulde de seneste 30 dage.

Og når vi nu ved fra for eksempel Journal of the American College of Cardiology, at rusdrikkeri eller bingedrinking har de største sundhedsskadelige konsekvenser på både kort og lang sigt, er det helt urimeligt, at Niels Hald ikke hæfter sig ved det.

Hiver argumentation ud af håndbajerhæk
Det overrasker os heller ikke, at Niels Hald ikke er fortaler for hverken højere aldersgrænse og mindstepriser – men hans argumentation imod det er vist snarere hevet ud af den hæk, som han indtager sine håndbajere over end videnskabelige tidsskrifter.

Der er nemlig massiv videnskabelig dokumentation for, at det mest effektive til at nedsætte alkoholforbruget er strukturel forebyggelse – altså pris, tilgængelighed og begrænsning af reklamer.

Vi ved, at alle de mere bløde metoder, såsom kampagner og undervisning, har begrænset effekt. Og at det udelukkende er alkoholindustrien, der har gavn af deres egne kampagner.

I en globaliseret verden virker det ærlig talt også lige så oldschool som mjød at argumentere mod prisstigninger med, at de unge så bare vil købe masser af billig alkohol syd for grænsen.

Hvis Bryggeriforeningen virkelig mener de fine ord om at ville skabe en mere ansvarlig alkoholkultur, kunne de løfte sagen op på EU-niveau og foreslå deres internationale kolleger at fordoble prisen på alkoholprodukter.

Eller man kunne som ansvarlig industri selv indføre en minimumspris. Spritnye erfaringer fra Skotland viser, at det er effektivt til at sænke forbruget.

Få mere viden over en hyggelig kildevand
Niels Hald og hans nabo skal selvfølgelig have lov til at drikke deres hyggelige håndbajer over hækken i fred. Den håndbajer er der formentlig heller ikke mange, der ved mere om, end netop Niels Hald.

Men vi ville ønske, at han og sine medlemmer ville bruge lidt mere tid på at sætte sig ind i de skader, som deres produkter påfører de 140.000 danskere, der er blevet afhængige af de hyggelige håndbajere, og de knap 600.000 danskere, som drikker så mange af dem, at de hverken er hyggelige for deres sundhed eller deres omgivelser.

Den viden vil vi gerne hjælpe bryggerierne med at få. For eksempel over en hyggelig kildevand hen over hækken.

Forrige artikel Læge: Urealistisk at flytte flere opgaver ud i presset almen praksis Læge: Urealistisk at flytte flere opgaver ud i presset almen praksis Næste artikel Bryggeriforeningen: Stop skænderiet, og nedbring det skadelige alkoholforbrug Bryggeriforeningen: Stop skænderiet, og nedbring det skadelige alkoholforbrug