Fagfolk: Bryggeriforeningen bygger påstande på tynd, bryggeribetalt videnskab

Af Ulrik Becker, Maja Thiele, Anette Søgaard Nielsen og Peter Konow
Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, forskningslektor ved Institut for Klinisk Forskning, projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning og direktør i Alkohol & Samfund

Indrømmet. Som alkoholforskere og interesseorganisation på alkoholområdet i et land, der hylder alkohol, som var det en nationalsport, skal der meget til, før vi får kildevandet i den gale hals.

Alligevel var det lige ved at ske, da vi læste Bryggeriforeningens direktør Niels Halds debatindlæg i Altingets temadebat.

For hvor ville vi dog ønske, at Niels Hald og Bryggeriforeningen ville være lige så grundige i deres omgang med videnskab, som de er, når de brygger hyggebajere til snakken over hækken og cider til festerne på teenageværelset.

Når Niels Hald skriver, at billedet er entydigt på tværs af al forskning, og at et regelmæssigt, moderat forbrug af alkohol har en beskyttende effekt mod mortalitet, er det helt hen i vejret.

Ulrik Becker, Maja Thiele, Anette Søgaard Nielsen og Peter Konow
Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, forskningslektor ved Institut for Klinisk Forskning, projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning og direktør i Alkohol & Samfund

Debatindlægget fra Bryggeriforeningen er fyldt med løse påstande funderet på tynd, bryggeribetalt videnskab. Det er for eksempel ikke korrekt, når direktøren for Bryggeriforeningen skriver, at det har en positiv effekt på helbredet at drikke øl med måde.

Den undersøgelse, som Niels Hald refererer til, er et review af den slags, som har den laveste grad evidens – altså en sammenskrivning af andres artikler og ikke en ny undersøgelse.

I øvrigt er den skrevet af forskere med massive interessekonflikter på grund af deres engagement med ERAB (European Foundation for Alcohol Research) og ISFAR (The International Scientific Forum on Alcohol Research) – begge såkaldte forskningsinstitutioner, som er tungt støttet af alkoholindustrien.

En af de mest omdiskuterede videnskaber
Sandheden er langt mere nuanceret, end Niels Hald fremstiller den.

WHO, Sundhedsstyrelsen og en lang række andre kilder fastslår, at alkohol er årsag til flere end 200 forskellige sygdomme og tilstande herunder skader, sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, lidelser i immunsystemet, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme og forplantningsmæssige lidelser.

Jo større alkoholforbrug der er tale om, jo større er risikoen.

Der er desuden de sidste år publiceret kæmpestore metaanalyser i meget fremtrædende, videnskabelige tidsskrifter – heriblandt The Lancet, som har dokumenteret, at det er vanskeligt at fastsætte en nedre grænse for "sikkert" alkoholforbrug.

Så når Niels Hald skriver, at billedet er entydigt på tværs af al forskning, og at et regelmæssigt, moderat forbrug af alkohol har en beskyttende effekt mod mortalitet, er det helt hen i vejret.

Det er et af de mest omdiskuterede videnskabelige områder overhovedet, og jo bedre forskning, der kommer på området, jo mere tvivl sås der om, hvorvidt alkohol i bittesmå mængder kan have en lille, gavnlig effekt.

Et kollektivt ansvar
Vi er selvfølgelig ikke mere ædruelige, end at vi godt kan forstå, at Niels Hald på sine medlemmer og deres bundlinjers vegne har behov for at tegne et billede af, at det faktisk er sundt at hygge sig med et par håndbajere over hækken.

Men ligesom med evidensen for den sundhedsmæssige effekt af alkohol, har håndbajerne også flere nuancer end hygge og dansk kulturhistorie.

For de flere end 3.000 mennesker, der hvert år dør af at drikke for meget, og deres nærmeste, er håndbajeren knap så hyggelig længere.

For læger, der hvert år håndterer utallige patienter, der har kørt spritkørsel, er blevet akut forgiftede af alkohol eller som har drukket deres lever i stykker, blegner bajerne efterhånden også.

Og for de 122.000 børn, der vokser op i familier, hvor knuden i maven til jul ikke skyldes spændt forventning, men angst for, at far og mor igen går for hårdt til snebajerne, forslår den fine historie om øl som et stykke dansk kulturhistorie som en skrædder i helvede.

De mennesker har vi som samfund et kollektivt ansvar for.