Debat

Debat: Krisen forstærker behovet for sammenhæng i sundhedsvæsenet

DEBAT: Der skal være større fokus på det kommunale sundhedsvæsen, hvis vi vil styrke patientsikkerheden og hjælpe de svageste gennem coronaepidemien, skriver to medlemmer af bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 

Vi har brug for større sammenhæng og prioritering af det kommunale sundhedsvæsen, skriver&nbsp;Dorthe Boe Danbjørg og Torben Hollmann.<b></b>
Vi har brug for større sammenhæng og prioritering af det kommunale sundhedsvæsen, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Torben Hollmann.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorthe Boe Danbjørg og Torben Hollmann
Bestyrelsesmedlemmer i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og hhv. 2. næstformand, DSR, og formand i social og sundhedssektoren, FOA. 

Under coronapandemien har statsministeren talt om at passe på de svageste borgere i samfundet. Enig.

Vi skal passe særligt på de ældre for vi ved nu, at mennesker med høj alder og mange samtidige sygdomme er dem, der er mest udsatte for covid-19.

Vores medlemmer, som arbejder i det kommunale sundhedsvæsen, går hver dag på arbejde netop for at varetage denne opgave.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og det skal også afspejles i de tiltag, der udspringer fra myndighederne.

Sundhedsvæsenet er mere end sygehuse
Der har – forståeligt nok – været et stort fokus på at sikre kapaciteten på sygehusene.

Det massive fokus på retningslinjer og vejledninger til regioner og sygehuse frem for kommuner og plejehjem udgør et reelt problem.

Dorthe Boe Danbjørg og Torben Hollmann
Hhv. 2. næstformand, DSR og , formand i social og sundhedssektoren, FOA

Men det er i kommunernes hjemmepleje og på plejecentrene, at mange af de sårbare ældre, som vi frem for alt vil beskytte, befinder sig.

Det danske sundhedsvæsen består af meget mere end sygehusene. 

Det massive fokus på retningslinjer og vejledninger til regioner og sygehuse frem for kommuner og plejehjem udgør et reelt problem.

Et eksempel er retningslinjerne for brugen af værnemidler i hjemmeplejen, hvor det først nu efter flere måneder anbefales, at medarbejderne bruger ansigtsvisir eller maske, når de er i tæt kontakt med borgerne.

Det har stor betydning, når man for eksempel som hjemmesygeplejerske kommer i mange borgeres hjem hver dag og dermed risikerer at sprede smitte.

Borgere og patienter har i dag komplekse sygdoms- og behandlingsforløb.

Flere og flere borgere lever med kroniske sygdomme og ofte med flere forskellige diagnoser og mange forskellige behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.

Patienterne er ofte i kontakt med flere sektorer på samme tid.

Coronavirus skærper behov for sikker sammenhæng
Udviklingen stiller nye krav til sundhedsvæsenets koordinering af den sundhedsfaglige indsats, så borgerne oplever patientsikre og sammenhængende behandlingsforløb.

Det handler om liv, patientsikkerhed og værdighed for borgerne.

Det gjorde det før, den lumske virus invaderede Danmark.

Og det gør det faktisk i endnu højere grad nu, hvor coronavirus har opstillet yderligere et alvorligt og livsfarligt benspænd.

Det er en udfordring at skabe sikker sammenhæng mellem regioner og kommuner, mellem praktiserende læger, sygehuse og plejehjemssektoren.

Allerede før krisen satte de stadig mere komplekse, tværsektorielle patientforløb nye krav til de sundhedsprofessionelles kompetencer, til nytænkning i sundhedsvæsenet, og til at sektorer og aktører kan kommunikere sammen og garantere en fælles patientsikker og koordineret indsats.

Det er alt sammen behov, krisen kun har forstærket, og selvom epidemien har udløst masser af imponerende innovation, er vi endnu ikke nået i mål med at få skabt sikker sammenhæng.

Men det danske sundhedsvæsens samlede evne til at bekæmpe virus afhænger i høj grad af alt det, der foregår i primærsektoren – og i overgangene mellem sektorer.  

Borgere med multisygdom er helt afhængige af den indsats, der finder sted i kommunen, og de er afhængige af effektiv kommunikation og koordinering mellem sektorerne. Ikke mindst under coronakrisen.

Sammenhæng i styrelsernes retningslinjer
Implementering af retningslinjer kræver, at retningslinjerne giver mening.

Det er kendt fra arbejdet med at skabe patientsikkerhed og forbedringer gennem mange år, for eksempel gennem ’I sikre hænder’-projektet. 

Det har ikke været tilfældet med alle retningslinjer under pandemien.

Retningslinjerne skal have bund i den virkelighed, de skal implementeres i, og de skal være realistiske.

Er der noget denne krise har vist os, er det netop, at praksisnær implementering og ledelse er ekstremt vigtig.

Og at ekstreme vilkår, hvor retningslinjer skifter dagligt og kommer fra mange forskellige på én gang, gør det endnu vanskeligere – og potentielt truer patientsikkerheden mere end det fremmer den.

Medarbejderne, som står i borgernes hjem, ønsker at gøre det rigtigt hver gang – men når det rigtige hver dag er noget nyt, bliver det svært at gøre det rigtigt.

Når det udstyr, man skal pakke sammen og tage med på cyklen til de mange besøg, skifter fra dag til dag, bliver det vanskeligt.  

Læs også

Lyt til medarbejderne
Noget andet, som vi godt vidste, men som er blevet endnu tydeligere i denne krise er, at psykologisk tryghed for medarbejderne er altafgørende.

Derfor nytter det heller ikke, at retningslinjer ikke tager højde for arbejdssituationen. For eksempel at man skal udføre opgaver på to meters afstand i hjemmeplejen.

Det kan man ikke.

Styrelserne udarbejder retningslinjer og vejledninger og sidder med det overordnede ansvar og overblik.

Vi vil gerne invitere styrelserne til i højere grad at indgå i en dialog med frontlinjemedarbejderne.

Høre hvad de siger. Hvordan foregår det, når man som social- og sundhedshjælper hjælper en borger med personlig hygiejne eller som hjemmesygeplejerske skal skifte forbindingen på et sår?

Den viden, som frontlinjepersonalet har, er unik for at forstå arbejdssituationen og kunne hjælpe myndighederne med at gøre retningslinjer tydelige og anvendelige. 

Nødløsninger holder ikke i længden
Sikker sammenhæng handler om mere end behandlingsforløb på tværs af sektorer.

I den nuværende akutte situation handler det i høj grad også om sikker sammenhæng i de vejledninger og retningslinjer, styrelserne kommer med til regioner og kommuner, sygehuse og plejehjem.

Frem for alt skal vi lære af det, vi gør. Både af det, der går godt og det der går mindre godt.

Der er læring at hente fra de utilsigtede hændelser, som bliver rapporteret, og der er læring af alt det, som går godt, der hvor medarbejderne er tæt ved borgerne og har fundet de smarte løsninger.

Denne læring kan være bedre forberedt til en eventuel næste bølge, til nye epidemier, nye udfordringer.

Pandemien er kommet bag på alle. Det forstår vi godt.

Vi forstår også godt, at en så ekstrem situation udløser feberredninger, nødløsninger og en grad af improvisation.

Men det holder ikke i det lange løb.

Vi har brug for større sammenhæng og prioritering af det kommunale sundhedsvæsen. Og en større inddragelse af frontlinjemedarbejderne, når retningslinjerne udvikles.

Især når vi beder de svageste om at være de stærkeste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
ph.d. i sundhedsvidenskab (Syddansk Uni. 2015), cand.cur. (Aarhus Uni. 2007), sygeplejerske (Odense Sygeplejeskole 2000)

Torben Klitmøller Hollmann

Centerchef for sundhed og ældre, Næstved Kommune, bestyrelsesmedlem, Alkohol & Samfund
social- og sundhedsassistent, ma. i organisationspsykologi

0:000:00