Debat: Krisen forstærker behovet for sammenhæng i sundhedsvæsenet

Af Dorthe Boe Danbjørg og Torben Hollmann
Bestyrelsesmedlemmer i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og hhv. 2. næstformand, DSR, og formand i social og sundhedssektoren, FOA. 

Under coronapandemien har statsministeren talt om at passe på de svageste borgere i samfundet. Enig.

Vi skal passe særligt på de ældre for vi ved nu, at mennesker med høj alder og mange samtidige sygdomme er dem, der er mest udsatte for covid-19.

Vores medlemmer, som arbejder i det kommunale sundhedsvæsen, går hver dag på arbejde netop for at varetage denne opgave.

Og det skal også afspejles i de tiltag, der udspringer fra myndighederne.

Sundhedsvæsenet er mere end sygehuse
Der har – forståeligt nok – været et stort fokus på at sikre kapaciteten på sygehusene.

Det massive fokus på retningslinjer og vejledninger til regioner og sygehuse frem for kommuner og plejehjem udgør et reelt problem.

Dorthe Boe Danbjørg og Torben Hollmann
Hhv. 2. næstformand, DSR og , formand i social og sundhedssektoren, FOA

Men det er i kommunernes hjemmepleje og på plejecentrene, at mange af de sårbare ældre, som vi frem for alt vil beskytte, befinder sig.

Det danske sundhedsvæsen består af meget mere end sygehusene. 

Det massive fokus på retningslinjer og vejledninger til regioner og sygehuse frem for kommuner og plejehjem udgør et reelt problem.

Et eksempel er retningslinjerne for brugen af værnemidler i hjemmeplejen, hvor det først nu efter flere måneder anbefales, at medarbejderne bruger ansigtsvisir eller maske, når de er i tæt kontakt med borgerne.

Det har stor betydning, når man for eksempel som hjemmesygeplejerske kommer i mange borgeres hjem hver dag og dermed risikerer at sprede smitte.

Borgere og patienter har i dag komplekse sygdoms- og behandlingsforløb.

Flere og flere borgere lever med kroniske sygdomme og ofte med flere forskellige diagnoser og mange forskellige behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.

Patienterne er ofte i kontakt med flere sektorer på samme tid.

Coronavirus skærper behov for sikker sammenhæng
Udviklingen stiller nye krav til sundhedsvæsenets koordinering af den sundhedsfaglige indsats, så borgerne oplever patientsikre og sammenhængende behandlingsforløb.

Det handler om liv, patientsikkerhed og værdighed for borgerne.

Det gjorde det før, den lumske virus invaderede Danmark.

Og det gør det faktisk i endnu højere grad nu, hvor coronavirus har opstillet yderligere et alvorligt og livsfarligt benspænd.

Det er en udfordring at skabe sikker sammenhæng mellem regioner og kommuner, mellem praktiserende læger, sygehuse og plejehjemssektoren.

Allerede før krisen satte de stadig mere komplekse, tværsektorielle patientforløb nye krav til de sundhedsprofessionelles kompetencer, til nytænkning i sundhedsvæsenet, og til at sektorer og aktører kan kommunikere sammen og garantere en fælles patientsikker og koordineret indsats.

Det er alt sammen behov, krisen kun har forstærket, og selvom epidemien har udløst masser af imponerende innovation, er vi endnu ikke nået i mål med at få skabt sikker sammenhæng.

Men det danske sundhedsvæsens samlede evne til at bekæmpe virus afhænger i høj grad af alt det, der foregår i primærsektoren – og i overgangene mellem sektorer.  

Borgere med multisygdom er helt afhængige af den indsats, der finder sted i kommunen, og de er afhængige af effektiv kommunikation og koordinering mellem sektorerne. Ikke mindst under coronakrisen.

Sammenhæng i styrelsernes retningslinjer
Implementering af retningslinjer kræver, at retningslinjerne giver mening.

Det er kendt fra arbejdet med at skabe patientsikkerhed og forbedringer gennem mange år, for eksempel gennem ’I sikre hænder’-projektet. 

Det har ikke været tilfældet med alle retningslinjer under pandemien.

Retningslinjerne skal have bund i den virkelighed, de skal implementeres i, og de skal være realistiske.

Er der noget denne krise har vist os, er det netop, at praksisnær implementering og ledelse er ekstremt vigtig.

Og at ekstreme vilkår, hvor retningslinjer skifter dagligt og kommer fra mange forskellige på én gang, gør det endnu vanskeligere – og potentielt truer patientsikkerheden mere end det fremmer den.

Medarbejderne, som står i borgernes hjem, ønsker at gøre det rigtigt hver gang – men når det rigtige hver dag er noget nyt, bliver det svært at gøre det rigtigt.

Når det udstyr, man skal pakke sammen og tage med på cyklen til de mange besøg, skifter fra dag til dag, bliver det vanskeligt.