Danske Patienter: Lad de folkevalgte politikere diktere udviklingen af almen praksis

Udviklingen af almen praksis er ikke fulgt med udviklingen af patienternes behov. Hvis det skal gøres bedre, kræver det først og fremmest, at myndighederne og de folkevalgte politikere fremover står med ansvaret og de endelige beslutninger for udviklingen af sektoren, skriver Klaus Lunding.

Hvis vi rykker almen praksis tættere på resten af sundhedsvæsenet, sikrer vi bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer. En sammenhæng, som mangler i dag – og som det tilsyneladende er for svært at løse i overenskomstlokalet, skriver Klaus Lunding.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Klaus Lunding

Formand, Danske Patienter

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Inden længe kan vi forvente, at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med forslag til modeller for, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres i fremtiden. Et meget vigtigt arbejde, der er sat i gang for at sikre bedre sammenhæng i behandlingsforløb, øget tilgængelighed og bedre kvalitet for patienterne.

Det er med andre ord et arbejde, som vi i Danske Patienter har store forventninger til, for udfordringerne i det danske sundhedsvæsen er efterhånden mange og komplekse – også i almen praksis, der står over for en særligt kritisk udfordring med en aldrende befolkning og et stadigt mere komplekst sygdomsbillede.

Det er vigtigt at slå fast, at patienter generelt har stor tillid til deres egen læge og oplever dem som fagligt dygtige. Men udviklingen af sektoren er ikke fulgt med udviklingen af patienternes behov.

Temadebat

Hvilken rolle skal almen praksis spille i fremtidens sundhedsvæsen?

Sundhedsstrukturkommissionen er ved at udarbejde en række anbefalinger.

Altinget Sundhed inviterer aktører og eksperter til at give deres syn på fremtiden for sundhedsvæsenets hovedindgang.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Hvis det skal gøres bedre, kræver det først og fremmest, at myndighederne og de folkevalgte politikere fremover står med ansvaret og de endelige beslutninger for udviklingen af sektoren.

Langsom udvikling

De praktiserende lægers overenskomst med regionerne sikrer ikke tilstrækkelig tilgængelighed og kvalitet i patienternes samlede forløb.

I dag kan myndighederne og politikerne ikke stille krav til udviklingen af almen praksis, uden at det skal forhandles i et lukket overenskomstlokale.

Den proces skiller sig ud fra resten af sundhedsvæsenet, hvor de folkevalgte politikere og myndighederne definerer, hvad der skal leveres og af hvilken kvalitet. Det giver bedre mulighed for at justere kursen, så udviklingen først og fremmest tilgodeser patienterne og befolkningens behov.

Sådan bør det også være i almen praksis. For i dag går det for langsomt med at udvikle sektoren i trit med samfundsudviklingen, når der skal lægges arm, hver gang der opstår nye behov eller forventninger fra myndigheder, politikere og borgere. Og derfor er det tid til forandring.

Læs også

KL: De praktiserende læger bør rykke tættere sammen med kommunerne

Debat

Løsningen er ikke at flytte almen praksis væk fra forhandlingerne med regionerne og over i kommunerne. Løsningen er at få udviklingen helt ud af overenskomstforhandlingernes lukkede rum og ind i en bredere sundhedsstrategisk kontekst.

De folkevalgte skal sammen med myndighederne have ansvaret for at beslutte, hvad sektoren skal levere – hvor de praktiserende læger som selvstændige leverandører med en brancheorganisation i ryggen kan forhandle taksterne og bidrage med vigtig faglig viden og kompetencer, når aftalerne skal på plads.

Konsekvenser for patienter

Med de nuværende rammer er det svært at skabe en god sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Og det går udover patienterne, som ikke får opfyldt deres behov og ønsker.

For eksempel kan patienter få lavet en undersøgelse hos deres egen læge – for derefter at få lavet den samme undersøgelse på et hospital.
Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

En repræsentativ undersøgelse blandt danskerne i 2021 viser, at der er et ønske blandt de fleste borgere om at se den samme læge hver gang. Og særligt blandt mennesker med langvarig sygdom vægtes det højt. Det ønske mødes dog ofte af virkelighedens begrænsninger.

Samtidig viser undersøgelsen også, at størstedelen prioriterer hurtig adgang til den praktiserende læge frem for at se den samme læge hver gang, hvis de skal vælge.

Det kalder på en større fleksibilitet i udviklingen, så almen praksis i højere grad tilgodeser den enkeltes behov og dermed understøtter det samlede behov i befolkningen. For tilgængeligheden er i dag ikke god nok – blandt andet på grund af korte telefontider og konsultationer, der må tages i arbejdstiden.

Det har konsekvenser for patienterne, som ikke får løst deres behov, og som i stedet henvender sig til andre dele af sundhedsvæsenet. Og det øger presset samlet set, så adgangen bliver begrænset – også for de patienter, der har allermest brug for kontakten til egen læge.

Et samlet sundhedsvæsen

Hvis vi skal imødekomme det pres og patienternes behov, er det nødvendigt, at almen praksis rykker langt tættere på resten af sundhedsvæsenet. På den måde sikrer vi bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer. En sammenhæng, som mangler i dag – og som det tilsyneladende er for svært at løse i overenskomstlokalet.

Mange patienter oplever blandt andet, at der mangler sammenhæng, når deres data skal deles, og at de selv må videregive samme oplysninger til forskellige sundhedspersoner.

Læs også

Diabetesforeningen: Den praktiserende læge bør påtage sig rollen som tovholder for mennesker med kronisk sygdom

Debat

For eksempel kan patienter få lavet en undersøgelse hos deres egen læge – for derefter at få lavet den samme undersøgelse på et hospital. Og fordi hverken patienten selv eller hospitalerne har adgang til de praktiserende lægers patientnoter og data, har man ikke altid den nødvendige information til at skabe sammenhæng i sygdomsforløbet.

Sammenhæng er essentielt, når patienterne skal have den bedste behandling. Det kan og skal ikke være patienterne, der skal agere talerør og viderebringe informationer og data om eget forløb, fordi systemerne ikke taler sammen.

Det er afgørende, at vi får ét samlet sundhedsvæsen med fokus på løsninger, der imødekommer patienternes behov for både kontinuitet, sammenhæng og en øget tilgængelighed. Men det kræver først og fremmest, at udviklingen af almen praksis rykker ind i det samlede sundhedsvæsen.

Vi kommer til de bedste løsninger, hvis det på demokratisk vis er de folkevalgte politikere og myndighederne, der – i dialog med fagpersoner, brugere og andre centrale aktører – har ansvaret for at sætte en klar retning for udviklingen af almen praksis. Akkurat, som når politikerne og myndighederne sætter retningen for resten af sundhedsvæsenet.

Politik har aldrig været vigtigere