Debat

KL: De praktiserende læger bør rykke tættere sammen med kommunerne

De praktiserende læger bør rykke tættere sammen med kommunerne i et forpligtende samarbejde om bedre lægedækning og lettilgængelig hjælp til danskerne, skriver Sisse Marie Welling.

Almen praksis kan gøre den største og mest positive forskel for borgerne, skriver Sisse Marie Welling.
Almen praksis kan gøre den største og mest positive forskel for borgerne, skriver Sisse Marie Welling.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Sisse Marie Welling
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danskerne, som de er flest, har brug for et sundhedsvæsen, der er tæt på deres hverdag og hjælper dem med at leve et godt og aktivt liv.

Også, selvom de lider af en kronisk sygdom, har psykiske udfordringer eller kan mærke, at alderen trykker.

Derfor er der heldigvis også efterhånden bred enighed om, at der er brug for at prioritere at styrke det nære sundhedsvæsen, så flere borgere kan få tidligere hjælp i lokalområdet og måske undgå turen på hospitalet.

Skal vi lykkes med det, spiller de praktiserende læger en utrolig vigtig rolle sm indgang, tovholder, behandlingsansvarlig og samarbejdspartner. Både for borgerne og kommunernes medarbejdere.

Temadebat

Hvilken rolle skal almen praksis spille i fremtidens sundhedsvæsen?

Sundhedsstrukturkommissionen er ved at udarbejde en række anbefalinger.

Altinget Sundhed inviterer aktører og eksperter til at give deres syn på fremtiden for sundhedsvæsenets hovedindgang.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Alligevel har dette på ingen måde være afspejlet i de seneste tyve års sundhedspolitiske prioriteringer. Tværtimod. 

Et sundhedsvæsen for de få

For ligesom det nære sundhedsvæsen i kommunerne i årevis gang på gang er blevet nedprioriteret til fordel for sygehusene, har det samme været gældende for almen praksis.

Siden 2009 har sygehusene for eksempel fået tilført mere end 5.000 ekstra læger. Det svarer til en stigning på hele 43 procent.

Til sammenligning er der blot kommet 42 flere praktiserende læger til i samme 15-årige periode. Ikke forstået som 42 procent. Men som sølle 42 personer.

Udviklingen kender vi udmærket fra kommunerne. Beregninger i et folketingssvar har vist, at regionernes sundhedsudgifter er steget med 24,2 milliarder kroner fra 2007 til 2023, mens udgifterne til kommunernes sundhedsudgifter blot er steget med 1,9 milliarder kroner.

Læs også

Kontrasten er slående og illustrerer tydeligt, hvordan man systematisk gennem to årtier har centraliseret behandlingen og fået opbygget et specialiseret sundhedsvæsen, hvor man er rigtig god til akutbehandling og til klart definerede behandlingsforløb – men hvor man ikke har prioriteret at investere i den behandling og pleje, der for mange borgere fylder i hverdagen.

Skal vi lykkes med at omstille sundhedsvæsenet og bringe hjælpen langt tættere på borgerne end i dag, skal der helt andre boller på suppen.

Bedre kommunal lægedækning

Vi står med andre ord ved en skillevej og over for et afgørende valg: Skal almen praksis fortsætte med at være sygehusenes yderst led og det bolværk, der skal sikre, at sygehusenes kapacitet kan holde?

Eller skal de praktiserende læger i stedet rykke tættere sammen med kommunerne i et forpligtende samarbejde om bedre lægedækning og lettilgængelig hjælp til danskerne?

Det er os – i kommuner og almen praksis – der sammen kan sikre, at vi får et sundhedsvæsen med bedre lægedækning i landet, flere tidlige indsatser og større tilgængelighed.

Sisse Marie Welling
Formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg

I KL mener vi det sidste. For det er sådan, at almen praksis kan gøre den største og mest positive forskel for borgerne. Derfor fremlagde vi også i fællesskab med PLO i sidste måned et fælles og samlet bud på, hvordan vi styrker det nære sundhedsvæsen.

Sammen ønsker vi blandt andet fast lægedækning på midlertidige pladser og plejehjem, faste bostedslæger og et stærkere samarbejde mellem lokale læger og ældreplejen.

Derudover mener vi, at de praktiserende læger skal være behandlingsansvarlige for borgere med kronisk sygdom og tovholdere for borgere med psykiske lidelser.

For det er os – i kommuner og almen praksis – der sammen kan sikre, at vi får et sundhedsvæsen med bedre lægedækning i landet, flere tidlige indsatser og større tilgængelighed.

Vi kan sikre, at borgerne i langt større grad bliver mødt i deres nærområde og med en hjælp, der passer til deres hverdag og den livssituation, de står i.

Kursændring i sundhedsvæsenet

Det bliver selvfølgelig ikke let. Og det kommer til at kræve et stærkere og mere forpligtende samarbejde, hvor enderne også nogle gange skal bøjes. Men det er vi klar til.

For vi er enige om, at den rigtige vej er et sundhedsvæsen, hvor kommunale sygeplejersker, sosu'er og praktiserende læger i langt højere grad møder borgerne med tidlig hjælp, differentierede tilbud og høj faglighed.

Læs også

Alt sammen i borgernes nærområde og alt sammen med udgangspunkt i det liv, borgerne allerede lever. 

Den kommende sundhedsreform er en enestående mulighed for at, at regeringen og Folketinget ændrer sundhedsvæsenets kurs og omsider prioriterer at styrke det nære sundhedsvæsen.

Samtidig vil et stærkt nært sundhedsvæsen være afgørende for, at sygehusene kan fokusere på de specialiserede patientforløb og det samarbejde med kommuner og almen praksis, der giver størst værdi.

Tiden er inde til at give almen praksis og kommunerne den mulighed for udvikling, som i årevis kun er sket på den mest specialiserede del af sundhedsvæsenet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sisse Marie Welling

Sundheds- og omsorgsborgmester (SF), Københavns Kommune, fungerende formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2017)

0:000:00