Danske Regioner til Sygeplejerådet: Frivillighed og hensyn til personalet skal præge coronaindsatsen

DEBAT: Arbejdsforholdene i sundhedssektoren skal være i orden, selvom vi er ramt af corona. Men regionerne har fortsat en opgave, som må og skal løses, skriver Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg. 

Anders Kühnau (S)
Formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg og regionsrådsformand i Region Midtjylland. 

Det er nu et halvt år siden, at covid-19 lukkede Danmark ned.

Den fleksibilitet, som omstillingen til covid-19 har krævet af sundhedsvæsenet fra epidemiens første dag, har trukket sine veksler på medarbejderne og deres arbejdsliv.

For et halvt år siden stod vi på et ukendt territorium midt i en situation, som ingen (heller ikke den mest velmenende leder) kunne forudse. Derfor måtte vi navigere efter det, som også medarbejderne gør hver dag, nemlig patienternes behov.

Det betød, at vagter og arbejdsopgaver pludselig blev besluttet på baggrund af hurtige beslutninger, så kræfterne kunne prioriteres derhen, hvor der var brug for dem.

Derfor er jeg enig med Grete Christensen, når hun i Altinget skriver, at sygeplejersker ikke er ludobrikker, man bare kan flytte rundt på.

Er der noget, som indsatsen under covid-19 har vist os, så er det, at det netop er medarbejdernes erfaring, viden og kompetencer, som er med til at styre os sikkert gennem denne tid.

Som samfund er vi imponeret over, hvordan medarbejderne på hospitaler og analyseafdelinger har løftet i flok. Dag ud og dag ind. Det er flot og helt ekstraordinært godt gået. Og der er ingen tvivl om, at sygeplejerskerne – ligesom alle andre faggrupper i regionerne – meget tidligt udviste et stort ansvar for en samfundsopgave, som ingen kendte omfanget af.

Aftalerne er på plads
Vi er ikke ude på den anden side endnu. Vores overenskomster er indrettet, så sygeplejerskerne bliver honoreret for de ændringer, der har været, når det gælder fastlæggelsen af arbejdstiden.

For at sætte det i perspektiv, er der i maj 2020 udbetalt 36 procent mere i særydelser og overarbejde, end der blev udbetalt i maj 2019.

Det betyder, at sygeplejerskerne i gennemsnit har fået 1400 kroner mere om måneden. Den ekstra løn er blandt andet for aftenarbejde og for ændrede arbejdstider.

Vi er også helt klar over, at det kan være belastende for medarbejdere, når man ikke kan regne med, hvornår ens vagter falder inden for de nærmeste uger. At man hele tiden skal være parat til at møde ind på andre tidspunkter, end man har planlagt.

Netop derfor har alle regioner lavet aftaler med blandt andet Dansk Sygeplejeråd om særlig honorering for de medarbejdere, der kan risikere, inden for få dage, at skulle træde til i forbindelse med opgaverne på covid-19-afsnittene.  

Tillæggene gives, så vi fastholder motivationen for at støtte op i beredskabet. Så når Grete Christesen i Altinget efterlyser en gulerod til medarbejdere, der frivilligt melder sig, må jeg derfor sige: Den ér hevet op af jorden.  

Frivillighed er førsteprioritet
I øjeblikket ser vi en stigning i antallet af smittede. Det gør, at vi fortsat holder skarpt øje med, hvilke kræfter, der skal prioriteres hvorhen.

Der kan i fremtiden blive brug for endnu flere end dem, der allerede har meldt sig frivilligt. Det kræver enormt meget af både lederne og medarbejderne at holde gejsten oppe over for kampen mod covid-19, og derfor er jeg fuld af forståelse for, at ikke alle kan se sig selv træde ind på et intensivafsnit.

Derfor gør vi i første omgang alt for at sikre, at dem der selv har meldt sig frivilligt, træder til som de første, og at vagter og arbejdsopgaver bliver lagt med størst mulig hensyntagen til den enkelte medarbejder.

Samtidigt må jeg understrege, at vi i regionerne fortsat har en opgave, som må og skal løses. Vores hospitaler skal blive ved med at være garant for en behandling af alle patienter på alle tider af døgnet. Derfor kan der som sidste løsning i regnestykket blive brug for at finde de medarbejdere, der har de rette kompetencer.

Heldigvis ser vi i regionerne ikke, at sygeplejerskerne siver langsomt væk fra hospitalerne som en reaktion på covid-19. Det samlede antal sygeplejersker har ikke været faldende fra årsskiftet.

Ikke desto mindre skal arbejdsforholdene fortsat være i orden. Her spiller lokal dialog og ledelse først og fremmest en afgørende rolle, så medarbejderne bliver hørt. Aftalerne skal indgås, inden problemerne vokser sig for store.

Den dialog bliver ikke mindre vigtig, i takt med at vi lærer at indrette os efter covid-19 i vores sundhedsvæsen.

Forrige artikel Ældre Sagen: Svækkede ældre har krav på smertelindring i den sidste tid Ældre Sagen: Svækkede ældre har krav på smertelindring i den sidste tid Næste artikel Sygeplejersker: Vi genopliver ældre svækkede patienter for meget Sygeplejersker: Vi genopliver ældre svækkede patienter for meget