Kofoeds Skole: Frivillighed kan være en forudsætning for faglighed

REPLIK: Når Camilla Schwalbe skriver, at frivillighed ikke må være mere end et drys på den offentlige lagkage, bør hun huske på, at frivillighed kan være med til at skabe faglig udvikling blandt de professionelle medarbejdere, skriver forstander på Kofoeds Skole Robert Olsen.

Af Robert Olsen
Forstander, Kofoeds Skole

I et indlæg her på Altinget skriver Camilla Schwalbe, at frivillighed ikke kan erstatte faglighed. Men her er det måske en god idé at tænke lidt historie ind.

Når vi taler frivillige og faglighed, skal vi nemlig ikke langt tilbage i social- og sundhedshistorien for at se, at der er en sammenhæng mellem udvikling af de sociale og sundhedsmæssige uddannelser og herved en specifik faglighed, som frivillige i tidligere generationer har skabt. Frivillighed er forudsætningen for nutidens faglighed.

Et klassisk eksempel er sygeplejerskernes historie. Sygeplejerskerne gik fra at være frivillige hjælpere – og læger (primært i krigssituationer) – til at blive en slags uddannelse og et kald for ugifte kvinder for så at blive en anerkendt uddannelse og teoretisk videnskab.

Eksemplerne er mange
Faglighedens historie er lang, men har sit udspring i de frivillige sygehjælpere, som med stor ildhu udviklede en praksis og et fag og en faglig identitet – og dermed også en faglighed. Grundværdierne i fagligheden blev med andre ord skabt af frivillige.  

Andre eksempler er de kloge koner i landsbyen, som blev tilkaldt ved fødsler. I dag er de kvinder jordemødre. På samme måde udsprang socialrådgivere eller socialhjælpere af sygeplejens større instrumentalisering og behovet for hjælp til sociale problemer.   

En anden dimension i udviklingen af faglighed er frivillige og frivillige organisationers udvikling af sociale tilbud til specifikke grupper – ofte udsatte borgere.

Et godt eksempel på det er Mødrehjælpen, der blev startet af frivillige og blev en frivillig organisation, som udviklede en faglighed i arbejdet med mødre og børn. Et arbejde, hvis faglighed siden blev kopieret i kommuner/staten.

Et andet eksempel er hjemløseområdet, hvor mange frivillige sociale organisationer har stået for både faglig udvikling og for en stor del af de herbergspladser, som er forbeholdt hjemløse. Ofte med herberger drevet af frivillige, sidenhen med statstilskud og ansatte og senere med driftsoverenskomster og pladsbetaling. 

Frivillighed er mere end et supplement
Hvis man bare ser frivillighed som cremen på velfærdssamfundet, så har man ikke forstået essensen af det frivillige arbejde og det civilsamfund, hvori man skal agere. 

Frivillighed kan noget, som de fagligt uddannede ikke kan, og de frivillige gør noget, som ikke gøres af de faglige. 

Frivillighed er noget andet og noget mere end en kommune eller et supplement til en kommune. Det er en selvfølgelighed, at forskellige faggrupper har deres faglighed og faglig identitet, men det kunne være interessant at se, om ikke også de frivillige har deres egen faglighed og identitet.  

En essens i det frivillig arbejde er, at den er fri. Den er båret af idéer og mennesker. Den er hverken bundet af arbejdstider eller overenskomster, performancemål, kommuner, stat eller andre myndigheder – men af lyst, vilje og engagement.

Frivillighed er en kritisk medspiller
Frivilligt arbejde kan skabe faglig udvikling i social- og sundhedsfagene. Jeg tror for eksempel, at retshjælp, gadejurister og brugerorganisering har været med til at skærpe socialrådgiverenes faglighed i korrekt sagsbehandling. Det sker også på andre områder, eksempelvis rykker ’Frirum i Psykiatrien’ helt sikkert til arbejdet i psykiatrien ved at skabe grønne haver og musik på lukkede afdelinger.

Frivillighed er og skal være en kritisk medspiller – og måske også modspiller – i udvikling af sociale indsatser. For frivillige kan yde mere og bidrage med noget andet, end ansatte kan. 

For eksempelvis kan frivillige organisationer, der hjælper hjemløse og stofbrugerforeninger, tilbyde fællesskaber, som ellers er svære at opfinde. De er der efter lukketid, og de er der, når der mest er brug for det.  

Så en frivillig faglighed, der er fri og uafhængig, kan være med til at skabe faglig udvikling samt være kritisk og konstruktiv. Det skal der huskes på og værnes om, og frivillighed skal ikke blot betragtes som et supplement til det kommunale social- og sundhedsarbejde.

-----

Robert Olsen er forstander på Kofoeds Skole. Han har i 18 år været forstander på Mændenes Hjem. Han er medlem af Rådet for Socialt Udsatte og formand for Frivilligrådet i København kommune.

Forrige artikel Læge: Overdiagnostik er måske sundhedssektorens største problem Læge: Overdiagnostik er måske sundhedssektorens største problem Næste artikel Ergoterapeutforeningen: Kommuner skal investere mere i sundhed Ergoterapeutforeningen: Kommuner skal investere mere i sundhed