Eksperter: Pandemien har sat strøm til digitaliseringsbølgen

DEBAT: Covid-19 udfordrer danske sundhedssystemer i uhørt omfang, men har også skabt momentum for øget digitalisering og hurtigere beslutninger, skriver sundhedseksperter fra PA Consulting.

Coronapandemien har bevist, at det kan lade sig gøre at samarbejde, digitalisere og træffe beslutninger, når der er brug for det. Det skal vi holde fast i på den anden side af krisen, skriver Troels Andersen og Asger Kongstad.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Andersen og Asger Kongstad
Eksperter i sundhed og den offentlige sektor, PA Consulting

Pandemien har sat strøm til digitaliseringsbølgen og kaldt på hurtige beslutninger til gavn for alle danskere.

Udbredelsen af videokonsultationer i almen praksis har sprængt selv de mest positive business cases, healthtech startups og private selskaber samarbejder med det offentlige om blandt andet digital kontaktopsporing, og motiverede beslutningstagere og medarbejdere melder om effektive og smidige beslutningsgange.

Det er fantastiske succeshistorier – men kan de føre til varige ændringer? Eller falder vi tilbage til status quo når krisetågerne letter og ”kniven er væk fra struben”?

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Bedre forudsætninger for øget digitalisering
Som resultat af en ny funktionalitet til videokonsultationer i ”Min Læge”-appen, fortæller Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at appen nu er downloadet sammenlagt 400.000 gange.

Tendensen er den samme på landets hospitaler. For eksempel melder Odense Universitetshospital om, at antallet af telemedicinske besøg er fordoblet i løbet af marts måned.

Men det er den villighed til at begå fejl og anerkendelsen af, at det er bedre at handle end ikke at handle, vi skal tage med os videre fra covid-19.
Troels Andersen og Asger Kongstad
Eksperter i sundhed og den offentlige sektor, PA Consulting

Vores skandinaviske naboer er i den grad også med.

I Norge er antallet af e-konsultationer i almen praksis eksploderet fra 200 om dagen til 10.000 om dagen i marts måned og to-tredjedele af alle praktiserende læger har taget videokonsultationer i brug, ifølge en oversigt fra Direktoratet for E-helse.

Den psykologiske barriere, der for nogle patienter og sundhedspersonale har afholdt dem fra at bruge nye digitale redskaber, er nedbrudt for mange og kommer ikke uden videre tilbage.

Det giver bedre forudsætninger for øget brug af digitale løsninger fremover.Og de politiske vinde, nationalt såvel som i EU, blæser da også i gunstige retninger for udviklere af digitale sundhedsløsninger.

Europa-Parlamentet besluttede i april at udskyde regler for medicoudstyr til maj 2021.

Det giver udviklerne bedre muligheder for at fokusere på produktudvikling og lanceringer, hvilket er med til at mindske time-to-market for mange små- og mellemstore selskaber.

Adgang til sundhedsdata har aldrig været vigtigere
Den private sektor har da også meldt sig ind i kampen på fornemmeste vis.

Offentlig-private samarbejder med private healthtech startups, it-leverandører og globale life science selskaber bidrager med viden om kunstig intelligens, it-udvikling og medicinsk udstyr.

Kompetenceområder, der er hårdt brug for i dag til for eksempel digital kontaktopsporing og modellering af infektionsspredning. Men også kompetenceområder, som bliver centrale i fremtidens sundhedsvæsen.

Det eksisterende arbejde med at øge adgangen til sundhedsdata til sikker forskning for både offentlige og private virksomheder har således aldrig været vigtigere.

Den udvikling skal tænkes sammen med patientrapporterede oplysninger (PRO), der giver mulighed for at overvåge sygdomsudvikling på afstand og indhente feedback direkte fra patienter i eksempelvis kronikergrupper.

Brug af PRO-skemaer er allerede i gang mange steder i sundhedsvæsnet, men er særlig vigtig i sammenhæng med telemedicin, sensorteknologi og webbaserede behandlingsformer.

Hurtige beslutningsgange sikrer fremdrift
I vores dialoger med beslutningstagere og sundhedsmedarbejdere oplever vi for tiden en voksende energi og motivation blandt personalet.

De oplever, at administrative processer er lettet og beslutningsgange er blevet mere effektive.

Det er opløftede medarbejdere, der beretter om fornyet gåpåmod og sammenhold i usikre tider. Og det har vi brug for.

Det er succeser som udviklingen af Danmarks officielle testkapacitet fra 5000 om ugen i midt marts til forventet 12000 om dagen to måneder efter, der skaber fremdrift og forudsætninger for at lykkes med bekæmpelsen af covid-19.

Og det er hastigheden, hvormed man er i stand til at bevilge penge til forskning, der skal ud og gøre en reel forskel i klinikken og befolkningen.

Læs også

Uddannelseschef: Det krævede en pandemi at få øjnene op for e-læring

Debat

Hold fast i villigheden til at begå fejl
I alt er 190 millioner kroner mobiliseret til dansk coronaforskning i løbet af marts måned fra offentlige og private fonde og pengekasser – og det tal vil kun vokse.

Alt det sker ikke uden at træde ved siden af, som Mette Frederiksen og andre har sagt det flere gange. Og fejltrin skal vi selvfølgelig lære af.

Men det er den villighed til at begå fejl og anerkendelsen af, at det er bedre at handle end ikke at handle, vi skal tage med os videre fra covid-19.

Man kan med fordel kigge til innovationslitteraturen, der fortæller os, at det klogeste man kan gøre i tågede tider med ekstrem usikkerhed er at prøve sig frem, validere sine løsninger og kontinuerligt revidere dem med høj brugerinvolvering.

Og det skal vi blive ved med på sundhedsområdet – også efter pandemien.

Gamle problemer består
De grundlæggende udfordringer, der kæmpes med i Danmark og i mange andre landes sundhedssystemer forsvinder ikke på grund af covid-19.

Patienter og borgere stiller stadig nye og større krav til sundhedstilbud, nogle patientforløb er usammenhængende og indrettet uden patienten som omdrejningspunkt, og mange steder er der mangel på sundhedspersonale.

Vi har bevist, at det kan lade sig gøre at samarbejde, digitalisere, træffe beslutninger, og revidere når der er brug for det.

Lad os bringe de erfaringer med os videre i udviklingen af det danske sundhedsvæsen og ikke forfalde til gamle skyttegravskrige og suboptimering.

Politik har aldrig været vigtigere