Debat

Ergoterapeuter: Forebyggelse handler også om menneskelige fællesskaber

DEBAT: Gode relationer og sociale fællesskaber betyder meget for helbredet. Derfor skal vi som samfund udvikle den måde, vi forstår og tilrettelægger forebyggelse på, skriver Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen.

Der er mindst lige så meget biologi i vores psykosociale trivsel, som
der er biologi i KRAM-faktorerne, skriver Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen. 
Der er mindst lige så meget biologi i vores psykosociale trivsel, som der er biologi i KRAM-faktorerne, skriver Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen.  Foto: Pressefoto/Ergoterapeutforeningen
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Hele ti år er forskellen i levetiden mellem de bedst uddannede og de lavest uddannede.

Så markant træder uligheden i sundheden frem, når man kigger i statistikkerne. Det er en ulighed, man kan tage og føle på, og som vi ikke kan være tilfredse med som samfund.

Derfor er der efter min mening brug for en hardcore strukturel forebyggelse, blandt andet i form af højere afgifter på tobak og alkohol.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Lavere afgifter er den gale vej
Desværre har regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2019 netop valgt at sænke afgifterne på øl og vin.

Det er den helt gale vej at gå, når vi ved, at pris har en stor betydning for, hvor meget de unge ryger og drikker, og når vi ved, hvilken stor synder rygning og alkohol er i forhold til vores sundhedstilstand.

Vi skal derfor supplere den rent medicinske forebyggelse og dens fokus på rygning, alkohol, kost og motion med social forebyggelse og dens fokus på, hvorvidt borgerne har en meningsfuld hverdag med socialt samspil.

Tina Nør Langager, Formand for Ergoterapeutforeningen

Vaner og rutiner styrer i høj grad vores liv, og derfor er det nemmere ikke at starte end at kæmpe sig ud af usunde vaner.

Vi skal i stedet tage fat om nældens rod og arbejde med forebyggelse som samfund – ikke kun gøre det til et individuelt ansvar.

Muligheder i nærmiljøet
Som ergoterapeuter møder vi patienter og borgere, når de har brug for træning i deres daglige gøremål, eller når vi skal forebygge, at hverdagens aktiviteter går tabt.

Vi ved, at mulighederne i nærmiljøet er altafgørende for, at mennesker kan fastholde og udvikle nye vaner, rutiner og få aktiviteter i deres hverdag.

Når det sidste supermarked må dreje nøglen om i byen, og du skal køre ti kilometer til næste by, får det flere konsekvenser end som så. Den daglige indkøbstur betyder nemlig mere end varerne, der kommer med hjem.

Det betyder blandt andet en daglig gå- eller cykeltur, det betyder social kontakt med andre mennesker og inspiration til dagens middag.

Når den lokale skole lukker, bliver børnene kørt til skole i nabobyen, og de får dermed ikke den naturlige motion, som de har brug for.

På den måde påvirker en række strukturelle forhold den måde, vi lever vores liv på. Derfor er forebyggelse i høj grad et kollektivt samfundsanliggende.

Sociale netværk er afgørende
Gode vaner, netværk og sociale færdigheder skal grundlægges tidligt.

Undersøgelser fra USA peger på, at det er almindelige sociale kontakter med andre mennesker igennem dagen og evnen til at vedligeholde det nære sociale netværk, som er med til at holde os raske og i live. Med andre ord, ensomhed er en dræber.

Vi skal derfor udvikle den måde, vi forstår og tilrettelægger vores forebyggelse på i samfundet.

Viden om betydningen af menneskers sociale samspil med andre kalder på, at vi i langt højere grad arbejder systematisk for at fastholde borgerne aktive i deres naturlige sociale aktiviteter.

Det er langt nemmere at støtte op om etablerede vaner og sikre et fortsat velfungerende hverdagsliv end at skulle skabe nye.

Der er mindst lige så meget biologi i vores psykosociale trivsel, som der er biologi i KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion).

Det handler ikke bare om livskvalitet, som vi har været tilbøjelige til at kalde det. Det handler i høj grad også om forebyggelse af sygdom og for tidlig død.

Vi skal derfor supplere den rent medicinske forebyggelse og dens fokus på rygning, alkohol, kost og motion med social forebyggelse og dens fokus på, hvorvidt borgerne har en meningsfuld hverdag med socialt samspil sammen med andre.

Det handler i den grad om muligheden for at være en del af fællesskabet i samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nør Langager

Landsformand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)