Ergoterapeutforeningen: Kommuner skal investere mere i sundhed

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Det kommunale sundhedsvæsen står i de kommende år over for store udfordringer med et stigende antal ældre, flere borgere med livsstilssygdomme, der skal forebygges, og et sygehusvæsen, der udskriver borgerne hurtigere og hurtigere.

Selv om kommunerne indtil nu har gjort et rigtig godt forsøg på at tilpasse sig opgaverne og konstant arbejder på at udvikle deres tilbud, så skal de være endnu mere ambitiøse på især forebyggelsesområdet.

Kommunerne skal arbejde for et borgernært sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor fokus er på at holde borgerne raske med indsatser, der harmonerer med borgernes hverdag, og til den enkeltes vaner og livsværdier.

Forebyggelse skal imidlertid ikke bestå af endnu flere krav og formaninger, som ikke kan honoreres, eller som giver oplevelsen af ikke at være et godt menneske. Der skal skabes et grundlag for, at nye vaner bliver integreret i borgernes hverdagsliv og bliver langtidsholdbare. Det er bæredygtig forebyggelse og behandling.

Ansvar for genoptræning
Ud over forebyggelse skal kommunerne også investere i genoptræning af borgerne, når de udskrives fra sygehusene.

I dag er cirka hver femte af de ældre underernæret, og cirka tre af fire plejehjemsbeboere har problemer med at drikke og spise almindelig kost. Det er en udfordring, som vi formoder kun er toppen af isbjerget, da antallet af ældre over 80 år fordobles frem mod 2050.  

Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Lige før sommerferien vedtog Folketinget en ny lov, som sætter et loft over, hvor lang tid en borger må vente på kommunal genoptræning.

Hvis ikke kommunen påbegynder den inden for syv dage efter, at borgeren er udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, får borgeren mulighed for – på kommunens regning – at vælge en privat leverandør.

Nu skal lovgivningen føres ud i livet, og kommunerne må tage opgaven på sig og sikre en tidlig genoptræning af ensartet og høj kvalitet til deres borgere.

Flere ressourcer til opgaven
Der er kommuner, som er i fuld gang med at ansætte flere fysioterapeuter og ergoterapeuter til at løfte opgaven. Det er en forudsætning for, at patienterne får en tidlig rehabiliterende indsats, der opfylder deres behov for både den fysiske og kognitive genoptræning. Det skal disse kommuner have ros for.

Men der er desværre også enkelte kommuner, der forsøger at nedbringe ventetiden med de samme eller endda færre ressourcer, samtidig med at hospitalerne udskriver stadigt flere borgere med genoptræningsplaner.

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre for disse kommuner at overholde tidsfristen på syv dage, uden at det går ud over kvaliteten eller varigheden af genoptræningsforløbene. Derfor vil jeg gerne opfordre alle kommuner til at investere i genoptræningen til gavn for deres borgere.

De ældre bliver overset
Ældres evne til at spise og drikke er et overset problem, som kræver handling. I dag er cirka hver femte af de ældre underernæret, og cirka tre af fire plejehjemsbeboere har problemer med at drikke og spise almindelig kost. Det er en udfordring, som vi formoder kun er toppen af isbjerget, da antallet af ældre over 80 år fordobles frem mod 2050.

Erfaringerne fra de få ernæringsteams, der på nuværende tidspunkt findes i Danmark, er, at et tværfagligt fokus på de ældres ernæringstilstand, spisetræning og hjælpemidler stopper utilsigtede vægttab og hjælper de ældre med at tage på efter sygdom og indlæggelser.

Alligevel er det få kommuner, der har et systematisk fokus på de ældres ernæringstilstand og gevinsterne ved tværfaglige ernæringsteams. Det er en skam.

Selv om den tværfaglige indsats kræver ekstra ressourcer på kort sigt, er det en indsats, som betaler sig. Ikke kun for den ældre, som med øget sundhed og et mere aktivt hverdagsliv får øget livskvalitet og får genskabt en af de vigtigste sociale aktiviteter i livet – glæden ved måltidet sammen med andre – det betaler sig også for kommunerne i form af færre plejeudgifter og genindlæggelser, som koster kommunerne mange penge.

Fokus på tværfaglig indsats
For at kommunerne kan udfylde deres nye rolle i sundhedsvæsenet – og sikre borgerne helhed og sammenhæng i indsatsen – er det en forudsætning, at der arbejdes tværgående. Det gælder både mellem de forskellige sektorer; praktiserende læger, sygehuse og kommuner, og mellem de forskellige fagprofessioner.

Derfor er det også mit håb, at der i de kommende år skabes mulighed for fælles specialistuddannelser for både sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter m.fl., eventuelt som led i regeringens sammenhængsreform. Det vil føre til en øget kvalitet i behandlingen og rehabiliteringen til gavn for borgerne i kommunerne. 

Kommunerne er blevet et meget vigtigt tandhjul i sundhedsvæsenet og vil i de kommende år blive endnu vigtigere i takt med, at det nære sundhedsvæsen styrkes. Fra Ergoterapeutforeningens side er vi mere end parate til at bidrage til, at det kan køre gnidningsfrit rundt til gavn for borgerne.