Alkohol & Samfund: Udskriv alkoholpatienter til behandling fremfor værtshuset

DEBAT: Landets sygehuse lapper hvert år hundredtusindvis af alkoholrelaterede skader og sygdomme sammen og udskriver patienterne til nærmeste værtshus i stedet for til den kommunale alkoholbehandling, skriver Peter Konow fra Alkohol & Samfund.

Af Peter Konow
Direktør, Alkohol & Samfund

Når hr. Jensen kommer ind på sygehuset med akut leverbetændelse eller hul i hovedet efter et cykelstyrt i en brandert, registrerer læger og sygeplejersker, at skaden skyldes, at han har drukket for meget alkohol.

Den slags alkoholrelaterede hospitalskontakter var der 131.264 af i 2013, som er seneste opgørelse. Men i 2014 blev kun 2.528 mennesker henvist til den kommunale alkoholbehandling fra hospitalet.

Lægerne og sygeplejerskerne lapper altså hr. Jensens skade sammen og stikker ham en busbillet tilbage til nærmeste værtshus. Det kræver ingen doktorgrad grad at forudse, at det nok ikke var det sidste, sygehuset ser til hr. Jensen.

Hospitalerne tager ikke ansvar
Tallene er fra 2013 – men vi har ingen grund til at tro, at billedet har ændret sig væsentligt siden 2013.

Professor, overlæge, dr.med. Ulrik Becker, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, og Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at mellem 20 og 25 procent af alle patienter på sygehusene har et alkoholproblem i en eller anden forstand. Og alligevel fortæller behandlerne i landets kommunale alkoholbehandlinger, at de kigger langt efter de patienter, der har været i kontakt med hospitalerne.

Tallene viser, at der er en massiv underdiagnosticering og underbehandling af alkoholproblemer. Alt for mange patienter bliver udskrevet uden den videre behandling, der er nødvendig for at komme ud af alkoholmisbruget.

200 forskellige sygdomme er direkte relateret til et stort forbrug af alkohol. Dertil kommer en lang række akutte skader. Men det er, som om læger og sygeplejersker på hospitalerne slet ikke anser det for deres ansvar at igangsætte behandling af alkoholproblemet.

Regeringen skal hjælpe presset hospitalspersonale
Vi ved godt, at hospitalspersonalet er presset. Og derfor er det også på høje tid, at regeringen hjælper dem til at undgå, at hr. Jensen kommer tilbage gang på gang på grund af sine alkoholrelaterede skader.

Hr. Jensen bliver svingdørspatient, fordi ingen tager ansvar for at sætte behandling i gang.

I dag mangler personalet i hospitaler, egen læge eller kommunale institutioners klare retningslinjer for deres rolle og ansvar i forhold til patienter med alkoholproblemer. 

Derfor bør sundhedsreformen indføre et forløbsprogram på alkoholområdet i lighed med dem, der findes for diabetes- og hjertepatienter. 

Det bør ikke være svært. For erfaringerne er gode fra de andre områder. Derfor opfordrer vi til, Sundhedsstyrelsen i dialog med de implicerede parter udarbejder forløbsprogrammer, som træder i kraft, hver gang den praktiserende læge, hospitalerne eller jobcentrene møder en hr. Jensen, som drikker så meget, at han er blevet syg af det – somatisk, psykisk eller socialt mister evnen til at klare job og familie.

Kommuner efterlyser klarere krav og forventninger
Jette Skive efterlyser i sit debatindlæg i denne serie klarere krav og forventninger fra staten til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det gør vi, på vegne af de 585.000 borgere med skadeligt alkoholforbrug, også.

De er ikke de patienter, der råber højest, for det er stadig tabubelagt at have et alkoholproblem. Så meget desto mere grund er der til at give dem en stemme og en plads i den formentlig største reform af sundhedsvæsenet de næste ti år. 

Forløbsprogrammet vil klart beskrive hospitalets, egen læges, kommunale/private alkoholbehandlinger og institutioners ansvar for opsporing, henvisning og behandling af alkoholproblemer. 

Og vi er helt sikre på, at det i det lange løb vil spare alle parter for dyre og unødvendige genindlæggelser og sikre et langt mere værdigt og kontinuerligt forløb for hr. Jensen.

Forrige artikel Kræftforening: Læger går baglæns ind i fremtiden med medicinsk cannabis Kræftforening: Læger går baglæns ind i fremtiden med medicinsk cannabis Næste artikel Yngre Læger til Ellen Trane: Fjern nu seksårsfristen Yngre Læger til Ellen Trane: Fjern nu seksårsfristen
Nye OECD-tal: Danskernes alkoholforbrug ikke længere i top

Nye OECD-tal: Danskernes alkoholforbrug ikke længere i top

NYE TAL: Danskernes alkoholforbrug nærmer sig gennemsnittet i OECD-landene. Det fremgår af årets temperaturmåling på sundhedsvæsenet, Health at a Glance. Her kan man også læse, at sundhedsudgifterne sluger en stadig større del af bruttonationalproduktet i en lang række lande.