Ergoterapeuter: Kommuner skal ikke skille hovedet fra kroppen

DEBAT: Rehabilitering ligger inden for både beskæftigelsesområdet, sundhedssektoren og det sociale område. Derfor er det op til kommunerne at favne det hele menneske, mener Ergoterapeutforeningen.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

I debatindlægget ”Somatiske patienters psykiske problemer underbehandles” rejses en meget vigtig problemstilling i vores sundhedsvæsen om den behandlingsmæssige opdeling i krop og psyke.

Som debattørerne skriver, så viser flere studier, at psykiske problemer såsom depression, angst og søvnproblemer samt svær træthed rammer 20-30 procent af patienter med somatisk sygdom. Det giver dårligere livskvalitet, kan forværre sygdomsforløbet og stå i vejen for en vellykket rehabilitering.

Samme billede ser vi desværre også omvendt, hvor en del borgere med psykisk sygdom har oversete somatiske sygdomme.

Gammeldags opdeling
Problemet er i dag, at mens forskningens resultater entydigt peger på, at vi skal behandle det hele menneske og ikke opdele det i hoved og krop, så følger behandlingen desværre stadig en opdelt silotankegang. Det skal vi have ændret.

Min opfordring til kommunerne er at skabe en anden struktur end den traditionelle opdeling. I har en enestående mulighed for at gøre tingene anderledes, fordi I er tæt på borgerne og kan skabe rehabilitering i nærmiljøet. 

Gør op med rigid diagnosetilgang
Kommunerne kan i langt højere grad tage udgangspunkt i borgerens funktionsevne og mestringsevne i stedet for en rigid diagnosetilgang. Ved at tage udgangspunkt i borgerens hverdagsliv og sammenkæde sundhed, social og beskæftigelse har kommunerne en helt anden mulighed end andre aktører for at tage sig af det hele menneske.

Som ergoterapeuter bidrager vi hellere end gerne med de metoder og redskaber, vi har i værktøjskassen til en vellykket rehabilitering. Men et velfungerende kommunalt sundhedsvæsen skal stå på mange ben. Derfor er der mere end nogensinde brug for et tværfagligt samarbejde, hvor alle faggrupper bidrager med deres kompetencer i forhold til patienterne.

Kun på den måde kan vi rehabilitere det hele menneske bedst muligt og få borgeren tilbage til det hverdagsliv, som er bedst for borgeren selv og for samfundet.

Forrige artikel FOA: Budgetloven svækker kommuner år for år FOA: Budgetloven svækker kommuner år for år Næste artikel Hjerneskadeforeningen: Let og lige adgang til sundhed er på retur Hjerneskadeforeningen: Let og lige adgang til sundhed er på retur
  • Anmeld

    Janus Tarp · Formand for UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen

    Tværfaglig behandling

    UlykkesPatientForeningen driver sammen med PolioForeningen Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, hvor vi i mere end 70 år har arbejdet målrettet med tværfaglig rehabilitering af mennesker med alvorlige funktionsnedsættelser. Det er vores klare erfaring, at der ikke er nogen forløb, der minder om hinanden.

    Der er ikke nogen patienter, der har samme behov for behandling, og dermed kan man ikke altid presse patienterne ned i den samme behandlingspakke. Tværtimod. For at behandle patienterne ens, må man nogle gange behandle dem forskelligt. Og mange hører til i kommunerne, men nogen har behov for specialiseret rehabilitering, og der skal kommunerne af hensyn til patienterne træde tilbage og lade specialiserede hospitaler som vores hospital tage over.

    Som Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, skriver, så giver det ikke nogen mening at skelne mellem behandling af krop og sjæl. Det er vigtigt, at man som behandler ser på det hele menneske, hvis man skal lykkes med sin rehabiliteringsindsats. Hvis ikke man som patient er mentalt klar til at arbejde med sin rehabilitering, så er muligheden for succes mindre, så tingene hænger uløseligt sammen.

Flemming Bro modtager Mahler-prisen

Flemming Bro modtager Mahler-prisen

HÆDER: Professor og praktiserende læge Flemming Bro modtog mandag Halfdan Mahler Prisen for at bygge bro mellem forskning og kvalitetsudvikling i almen praksis.