Professorer: Somatiske patienters psykiske problemer underbehandles

DEBAT: Patienter med somatiske sygdomme rammes ofte samtidig af angst og depression, men modtager sjældent behandling for deres psykiske lidelse. Det kan forværre deres sygdomsforløb og stå i vejen for rehabilitering, skriver professorer fra SDU's Institut for Psykologi. 

Af Susanne S. Pedersen,  Anna Thit Johnsen og Frans Pouwer
Hhv. professor i kardiovaskulær psykologi, lektor med speciale i medicinsk psykologi og kræft, og professor med speciale i medicinsk psykologi og diabetes, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Antallet af patienter med somatisk sygdom som kræft, hjertekarsygdom og diabetes er stigende. Flere studier viser, at psykiske problemer såsom depression, angst, søvnproblemer og svær træthed rammer 20-30 procent af patienter med somatisk sygdom. Depression og angst i tillæg til øvrige komplikationer gør, at disse patienter har sværere ved at foretage hensigtsmæssige livsstilsændringer, tage deres medicin, deltage i og gennemføre rehabilitering samt vende tilbage til arbejde.

Dette kan føre til yderligere negative helbredsmæssige konsekvenser. For eksempel øger ukontrolleret diabetes risiko for blodprop i hjertet, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, diabetisk øjensygdom og slagtilfælde, også kaldet apopleksi.

Nogle sygdomsgrupper har endda en større risiko for at dø tidligere end patienter uden depression og angst. Patienter med somatisk sygdom og depression og angst rapporterer også ofte dårligere livskvalitet. Sidst, men ikke mindst koster patienter med somatisk sygdom og depression samfundet 33 procent mere end patienter uden depression [2].

Mange bliver ikke behandlet
Depression og angst kan behandles med for eksempel kognitiv terapi [3], og effekten af psykologisk behandling til patienter med somatisk sygdom er i de fleste tilfælde mindst lige så effektivt som behandling med psykofarmaka.

I Danmark er der mange patienter med somatisk sygdom og depression, som ikke modtager psykologbehandling eller anden specialiseret behandling for deres depression [3].

Det skyldes dels, at deres depression og angst ikke bliver opdaget [4], dels skyldes det manglende viden hos sundhedspersonalet. Det kan for eksempel være svært at vide, om trætheden skyldes kræftbehandling eller en underliggende depression [5].

Risiko for social skævhed
Endvidere mangler der gode henvisningsmuligheder og kvalificerede behandlere. Langt de fleste hospitalsafdelinger har ikke nogen psykolog tilknyttet, hvilket betyder, at patienten må henvende sig til egen læge, som kan henvise til privatpraktiserende psykolog ved mistanke om depression og angstproblematik med offentligt tilskud.

Der er dog regler for, hvor lang tid der må være gået, for at lægen kan henvise. Til trods for eventuelt offentligt tilskud er der også en egenbetaling. Det er langtfra alle patienter, der har råd til denne egenbetaling, hvilket kan være med til at skabe en yderligere skævhed i vores sundhedssystem, hvor mere socialt sårbare patienter vil blive ramt hårdest.

Sidst, men ikke mindst er der risiko for, at den privatpraktiserende psykolog ikke har tilstrækkelig viden om patientens somatiske sygdom og ikke har mulighed for at samarbejde med de øvrige behandlere.

Vi vil behandle hele mennesker
Der er tilstrækkelig evidens fra state-of-the-art systematiske reviews for, at psykologisk behandling kan lede til et bedre liv for patienter med somatisk sygdom og psykisk lidelse som for eksempel depression og angst. Lad os også huske på, at det ikke kun er det menneske, som har den somatiske sygdom, der rammes, men også dennes familie.

Hvis vi i Danmark vil forbedre kvaliteten af den behandling, som vi tilbyder vores patienter, er der behov for at træne kommende psykologer i evidens-baseret medicinsk psykologi, som også indebærer viden om somatiske sygdomme, og som indebærer praktik på de afdelinger og i kommunen, hvor disse patienter ses.

Der er ligeledes behov for, at flere psykologer ansættes, både i den primære og sekundære sundhedssektor, således at de indgår i et tværfagligt team sammen med læger og andre sundhedsprofessionelle.

Ved at vægte behandling af både krop og psyke, som vi ved interagerer og hører sammen, sender vi et vigtigt signal til patienterne om, at vi vil behandle det ”hele” menneske, og at det ikke er patientens egen fejl, hvis de lider af depression og angst.

Derudover kan der være gevinster for samfundet i forhold til reducerede omkostninger på sundhedsbudgettet, idet disse patienter potentielt ”koster” mere. Med andre ord, så kan vi i Danmark gøre det bedre!

[1] S.S. Pedersen, R. von Kanel, P.J. Tully, J. Denollet, Psychosocial perspectives in cardiovascular disease, Eur J Prev Cardiol 24(3_suppl) (2017) 108-115.

[2] N. Szpakowski, F. Qiu, S. Masih, P. Kurdyak, H.C. Wijeysundera, Economic Impact of Subsequent Depression in Patients With a New Diagnosis of Stable Angina: A Population-Based Study, J Am Heart Assoc 6(10) (2017).

[3] Sundhedsstyrelsen, NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF UNIPOLAR DEPRESSION in: Sundhedsstyrelsen (Ed.).

[4] K. Absolom, P. Holch, S. Pini, K. Hill, A. Liu, M. Sharpe, A. Richardson, G. Velikova, N.C. Supportive, C. Palliative Care Research, The detection and management of emotional distress in cancer patients: the views of health-care professionals, Psychooncology 20(6) (2011) 601-8.

[5] L. Rayner, A. Price, M. Hotopf, I.J. Higginson, The development of evidence-based European guidelines on the management of depression in palliative cancer care, Eur J Cancer 47(5) (2011) 702-12.

Forrige artikel LVS: At nedlægge regionerne virker uigennemtænkt LVS: At nedlægge regionerne virker uigennemtænkt Næste artikel Aktører: Derfor er erhvervskandidaten et hit blandt sygeplejersker Aktører: Derfor er erhvervskandidaten et hit blandt sygeplejersker