Ny lægeformand: Solid økonomiaftale er et nødvendigt fundament for, at sundhedsreformen kommer i mål

Økonomiaftalen må ikke blive en spareøvelse

Med meldingen fra de økonomiske vismænd in mente opfordrer vi fra Lægeforeningen til, at parterne bliver enige om en bundsolid økonomiaftale.

Det er jo den aftale, der skal sikre, at det danske sundhedsvæsen også fremover kan tilbyde behandling af høj kvalitet til borgerne.

Økonomiaftalen er altså afgørende for, om sundhedsreformen kommer godt fra start.

Hvis sundhedsreformens nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet skal blive en succes, må økonomiaftalen ikke blive en spareøvelse.

Når overvismanden "øjner råderum til at fortsætte rundhåndede økonomiaftaler", burde det ikke være økonomien, der spænder ben, skriver Josephine Rathenborg.

Josephine Rathenborg
Formand, Lægeforeningen

Der skal helt generelt være midler nok til alle dele af sundhedsvæsenet og den store omstilling. Det gælder ikke mindst opbygningen af kapaciteten i praksissektoren og hele det nære sundhedsvæsen og tilpasningen af opgaverne på sygehusene.

Vi hejser derfor et advarselsflag, fordi der med sundhedsreformen også indføres årlige lofter for de maksimale sygehusudgifter. 

65 procent af midlerne i det såkaldte demografiløft i 2027 skal gå til almen praksis og til andre nære sundhedstilbud.

Fra 2028 og frem stiger det til 75 procent. Det vil sige, at højst 25 procent kan gå til sygehusene.

Alt efter hvordan man beregner det, kan det resultere i, at sygehusene allerede i 2027 kan forvente at få cirka 400 millioner kroner færre af de såkaldte demografimidler sammenlignet med 2026. Det kan svare til en nedgang på omkring 50 procent.

Sundhedsreformen skal i mål

Men er reformarbejdet reelt nået langt nok med både tilpasningen af opgaverne på sygehusene og opbygningen af kapaciteten i praksissektoren til, at der allerede nu kan gevinstrealiseres på sygehusene?

Er regeringen og regionerne sikrer på, at sundhedsvæsenet er klar, så vi ikke risikerer længere ventelister og patienter, som havner mellem to stole? 

De spørgsmål skal parterne tænke over, mens de forhandler økonomiaftalen. Og hvis svaret er "nej, ikke endnu", så bør man aktivt handle på det.

For selvom procentsatserne i loftet over sygehusudgifterne er lagt fast i aftalen, kan man godt øge den samlede sum, man sætter af til sundhed. Netop for med økonomiaftalen at afbøde konsekvenserne for patienter og læger.

Lægeforeningen opfordrer derfor parterne til at sætte tilstrækkelige midler af til, at sundhedsreformen kan blive en succes.

Når overvismanden ifølge Altinget "øjner råderum til at fortsætte rundhåndede økonomiaftaler", burde det ikke være økonomien, der spænder ben.

En solid økonomiaftale er et nødvendigt fundament for, at sundhedsreformen kan komme i mål til gavn for patienterne og for det samlede sundhedsvæsen.