Lidelser i skjoldbruskkirtlen, også kaldet stofskiftesygdomme, er blandt de mest udbredte kroniske sygdomme i verden. Cirka 200 millioner mennesker verden over lider af hypothyroidisme, også kaldet for lavt stofskifte, og er den hyppigste stofskiftesygdom.

Ofte bliver stofskiftesygdomme betragtet som værende relativt banale og lette at behandle, men patienterne cykler rundt i diagnose- og behandlingssystemet, og forskning viser, at stofskiftesygdomme trods behandling kan have alvorlige konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

I Danmark er flere end 150.000 mennesker i behandling for lavt stofskifte, og flere end 2.500 danskere får årligt stillet diagnosen. Til sammenligning lever cirka 250.000 danskere med diagnosen type 2-diabetes, der er en af de kroniske sygdomme, som rammer allerflest danskere.

Set i denne kontekst udgør lavt stofskifte en betydelig – men overset – andel, når vi taler kroniske sygdomme. Derfor er det positivt, at stofskiftepatienter er én af de patientgrupper, som Nationalt Genom Center vil tilbyde genomsekventering med henblik på behandling med personlig medicin. 

Socioøkonomiske konsekvenser
Nyere forskning, som blandt andre overlæge og professor Steen Bonnema står bag, viser, at sygdom i skjoldbruskkirtlen har socioøkonomiske konsekvenser.

Blandt danskere med stofskiftesygdomme ses en øget risiko for langvarigt sygefravær og arbejdsløshed. Især inden for det første år efter diagnosen er der en øget risiko for at være uarbejdsdygtig. Dertil kommer en øget risiko på 89 procent for at blive førtids­pensioneret. 

Hvis stofskiftepatienter skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, kræver det, at udfordringerne i patientrejsen løses

Julie Davey Dalsgaard Lund
Formand, Stofskifteforeningen

Ved ikke-diagnosticeret stofskiftesygdom er der øget risiko for komorbiditet, herunder hjerte- og karsygdomme, diabetes og visse former for kræft. Også dødeligheden er større blandt ikke-diagnosticerede stofskifte­patienter.

Psykiske lidelser som angst, bipolare lidelser og psykoser er ligeledes overrepræsenteret hos patienter med lavt stofskifte, og hvis behandlingen ikke er korrekt, øges risikoen for udvikling af demens.

Denne forskning, baseret på danske data, viser således, at der kan være betydelige socioøkonomiske konsekvenser forbundet med stofskiftesygdomme. Med denne viden bør der fra politisk side arbejdes på at hjælpe stofskiftepatienter til et længere og bedre arbejdsliv.

Politisk fokus på udfordringerne i patientrejsen
Hvis stofskiftepatienter skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, kræver det, at udfordringerne i patientrejsen løses. Herunder manglende udredning, mangelfuld information til patienterne, manglende henvisning til speciallæge og lange ventetider. 

Symptomerne på lavt stofskifte er uspecifikke, hvilket kan gøre det vanskeligt at stille diagnosen. Det betyder, at udredningen uforvarent kan blive mangelfuld med store konsekvenser til følge. Dertil kommer, at nyere data dokumenterer, at en del patienter i almen praksis ikke behandles i henhold til retningslinjerne.

Patienterne oplever ligeledes store regionale forskelle i specialafdelingernes tilbud. Herunder forskelle i kriterierne for, om specialafdelingerne modtager patienter med lavt stofskifte. Desuden er ventetiden efter henvisning til en endokrinologisk afdeling oppe på et år i nogle regioner.