Af Thomas Kongstad Petersen
Executive Director, LEO Pharma, formand, Erhvervsforskerudvalget under Innovationsfonden, formand, NEXT

Siden 2006 har Danmark satset massivt på at uddanne flere ph.d.’er. Resultatet af investeringen ses især inden for sundhedsvidenskab, hvor hver anden sundhedsfaglige kandidat i dag går ph.d.-vejen. Desværre er der en kløft i mellem industriens forventninger til ph.d.’ernes kompetencer og de kompetencer, som nyuddannede ph.d.’er reelt besidder. Det viser en undersøgelse, som Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har foretaget på vegne af den danske lægemiddelindustri. Undersøgelsen viser, at der er flere udfordringer, som må imødegås, hvis der skal uddannes ph.d.’er af den kvalitet, som lægemiddelindustrien efterspørger.

Skal Danmarks investering i uddannelse af ph.d.’er skabe den tiltænkte værdi, så er en væsentligt bedre balance mellem aftagernes forventninger og ph.d.’ernes kompetencer nødvendig. Der findes allerede flere gode eksempler på, hvordan disse udfordringer kan løses gennem et øget samarbejde mellem industri og forskningsinstitutioner. Den danske lægemiddelindustri, som beskæftiger over 20.000 personer i Danmark og sidste år eksporterede for 74 milliarder kroner, er blandt verdens fremmeste. Men skal vi fortsat holde det høje niveau og forbedre os yderligere for at møde den globale konkurrence, har vi brug for at uddanne de dygtigste forskere i verden. Og industrien er mere end parate til at indgå i samarbejde om dette fælles mål.  

Forskningsfaglige kompetencer efterspørges
For lægemiddelindustrien er det først og fremmest ph.d.’ernes specifikke forskningsfaglige kompetencer, der er vigtige. Ph.d.’erne skal for eksempel have en god ”helhedsforståelse af lægemidlet som teknologi” og solide ”farmakologiske kompetencer”, og så skal de i højere grad kunne sætte deres teoretiske viden i spil i forhold til, hvad der er praktisk anvendeligt.

Undersøgelsen viser ikke kun, at industrien efterspørger et højt niveau af specifikke forskningsfaglige kompetencer, men at også de forskningsadministrative og de personlige kompetencer som selvledelse, netværk og samarbejdsevner er højt prioriteret.

Hvis kvaliteten af ph.d.’erne skal højnes, skal der mere fokus på kerneopgaven for de ph.d.-studerende, nemlig forskning. Det er en væsentlig ledelsesmæssig opgave på universiteterne at sikre, at de ph.d.-studerende ikke bruges som billig arbejdskraft i laboratorierne og auditorierne. Tre år er kort tid til for et ph.d.-forskningsprojekt, når de ph.d.-studerende også skal bruge en væsentlig del af deres tid på undervisning og obligatoriske kurser.

Det er en væsentlig ledelsesmæssig opgave på universiteterne at sikre, at de ph.d.-studerende ikke bruges som billig arbejdskraft i laboratorierne og auditorierne.

Thomas Kongstad Petersen
Executive Director, LEO Pharma, formand for Erhvervsforskerudvalget under Innovationsfonden, formand for NEXT

Gode samarbejdsevner i høj kurs
Lægemiddelindustrien fremhæver også konkret samarbejdsevner som en af de vigtige kompetencer. I dag skal man kunne mestre laboratoriearbejde på højt niveau, men samtidig også evne at tale med specialister fra andre faglige specialer, ligesom man også skal kunne samarbejde effektivt med kolleger i for eksempel virksomhedens salg-, marketings- og produktionsafdelinger. Hverdagen er kompleks i industrien, og det er nødvendigt med en god evne til at arbejde på tværs af mange forskellige discipliner.

Ph.d.’er med større samarbejdsevner kan blandt andet sikres ved at opprioritere ErhvervsPhD-ordningen, hvor den studerende ansættes i en privat virksomhed og samtidig indskrives på et universitet. Her er samarbejde med industrien naturligt bygget ind i ph.d.’en. Samtidig bør der generelt skabes bedre rammer for forskningssamarbejder mellem universiteter og virksomheder. En optimering af forskeruddannelsessystemet vil sikre, at viden fra projekter ikke går tabt, hvilket kan gøres ved at arbejde bedre på tværs af industri og uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt at fremhæve, at samarbejdsevnerne skal opnås via egne erfaringer i miljøerne, og ikke via endnu flere obligatoriske, teoretiske kurser i for eksempel rolleforståelse, projektledelse, og samarbejde. Det er værd at prøve en 4-årig ph.d.-uddannelse, evt. begrænset til natur- teknisk- og sundheds-videnskabelige ph.d.’er.

Stærke forskningsmiljøer
Endelig er der ingen tvivl om, at kvaliteten af en ph.d.-uddannelse i høj grad handler om kvaliteten af det forskningsmiljø, hvor uddannelsen tages. Forskningsmiljø og ph.d.-kvalitet er tæt forbundet. Det betyder så også, at vejen til en styrkelse af ph.d.’ernes kvalitet i høj grad går via en styrkelse af forskningsmiljøerne, og på det punkt er der ligeledes behov for, at universiteterne øger ambitionsniveauet betragteligt. Forskningsmiljøet og -kulturen skal udvikles, så den bliver en bedre ramme, der udfordrer og udvikler ph.d.’en på både det personlige og forskningsfaglige niveau. Universiteterne skal være bedre til at prioritere og skabe miljøer, der kan måle sig med de bedste i verden. En styrkelse af forskningsmiljøerne kræver naturligvis også, at der fra politisk side er vilje til at foretage den nødvendige prioritering af forskningsinvesteringer i for eksempel lægemiddelforskning, som bevillingsmæssigt har stået stille de senere år.

Ambitionen må og skal være, at vi på udvalgte områder skal være præcis lige så dygtige som de allerbedste i verden.